< Псалмул 130 >
1 Дин фундул адынкулуй, Те кем, Доамне!
Af det dybe raaber jeg til dig, Herre!
2 Доамне, аскултэ-мь гласул! Сэ я аминте урекиле Тале ла гласул черерилор меле!
Herre! hør paa min Røst; lad dine Øren mærke paa mine ydmyge Begæringers Røst.
3 Дакэ ай пэстра, Доамне, адучеря аминте а нелеӂюирилор, чине ар путя ста ын пичоаре, Доамне?
Dersom du, Herre, vil tage Vare paa Misgerninger, Herre! hvo kan da bestaa?
4 Дар ла Тине есте ертаре, ка сэ фий де темут.
Men hos dig er Forladelse, paa det du maa frygtes.
5 Еу нэдэждуеск ын Домнул, суфлетул меу нэдэждуеште ши аштепт фэгэдуинца Луй.
Jeg biede efter Herren, min Sjæl biede, og jeg haabede paa hans Ord.
6 Суфлетул меу аштяптэ пе Домнул май мулт декыт аштяптэ стрэжерий диминяца, да, май мулт декыт аштяптэ стрэжерий диминяца.
Min Sjæl længes efter Herren mere end Vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.
7 Исраеле, пуне-ць нэдеждя ын Домнул, кэч ла Домнул есте ындураря ши ла Ел есте белшуг де рэскумпэраре!
Israel! haab paa Herren; thi hos Herren er Miskundhed, og megen Forløsning er hos ham.
8 Ел ва рэскумпэра пе Исраел дин тоате нелеӂюириле луй.
Og han skal forløse Israel af alle dets Misgerninger.