< Proverbe 11 >

1 O balanță înșelătoare este urâciune pentru DOMNUL, dar o greutate întreagă este desfătarea lui.
Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
2 Când vine mândria, atunci vine rușinea; dar cu cei umili este înțelepciunea.
Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
3 Integritatea celor drepți îi va călăuzi, dar perversitatea călcătorilor [de lege] îi va nimici.
De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
4 Averea nu folosește în ziua furiei, dar dreptatea eliberează de la moarte.
Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
5 Dreptatea celui desăvârșit îi va îndrepta calea, dar cel stricat va cădea prin propria lui stricăciune.
Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
6 Dreptatea celor integri îi va elibera, dar călcătorii [de lege] vor fi prinși în răutatea lor.
De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
7 Când un om stricat moare, așteptarea lui va pieri; și speranța celor nedrepți piere.
Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
8 Cel drept este eliberat din tulburare, iar în locul lui vine cel stricat.
Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
9 Un fățarnic nimicește pe aproapele său cu gura sa, dar prin cunoaștere cei drepți vor fi eliberați.
Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
10 Când le merge bine celor drepți, cetatea se bucură, și când pier cei stricați, sunt strigăte.
En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
11 Prin binecuvântarea celor integri este înălțată cetatea, dar prin gura celor stricați este doborâtă.
Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
12 Cel lipsit de înțelepciune disprețuiește pe aproapele său, dar un om al înțelegerii tace.
Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
13 Un bârfitor dezvăluie taine, dar cel al unui duh credincios ascunde lucrul.
Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
14 Unde nu este sfat, poporul cade; dar în mulțimea sfătuitorilor este siguranță.
Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
15 Cel care este garant pentru un străin, va suferi rău pentru aceasta; și cel ce urăște a fi garanție este în siguranță.
Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
16 O femeie cu har păstrează onoarea, și cei puternici păstrează bogății.
En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
17 Omul milos face bine sufletului său, dar cel crud își tulbură propria sa carne.
Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
18 Cel stricat lucrează o lucrare înșelătoare, dar celui ce seamănă dreptate îi va veni o răsplată sigură.
Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
19 Așa cum dreptatea tinde la viață, tot așa, cel ce urmărește răul îl urmărește pentru propria lui moarte.
Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
20 Cei ai unei inimi perverse sunt urâciune pentru DOMNUL, dar cei integri în căile lor sunt desfătarea lui.
De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
21 Deși sunt mână în mână, cei stricați nu vor fi nepedepsiți; dar sămânța celor drepți va fi eliberată.
Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
22 Ca o bijuterie de aur în râtul unui porc, așa este o femeie frumoasă fără discernământ.
Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
23 Dorința celor drepți nu este decât bună, dar așteptarea celor stricați este furie.
De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
24 Este unul care împrăștie și totuși are mai mult; și este cel care păstrează mai mult decât este potrivit, dar tinde la sărăcie.
Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
25 Sufletul darnic va fi îngrășat, și cel ce adapă va fi și el adăpat.
En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
26 Pe cel ce oprește grânele, pe acela îl va blestema poporul; dar binecuvântare va fi peste capul celui ce le vinde.
Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
27 Cel ce caută stăruitor binele procură favoare, dar cel ce caută ticăloșie, aceasta va veni peste el.
Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
28 Cel ce se încrede în bogățiile lui va cădea, dar cel drept va înverzi ca o ramură.
Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
29 Cel ce își tulbură casa va moșteni vânt; și nebunul va fi servitor al celui înțelept în inimă.
Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
30 Rodul celui drept este un pom al vieții, și cel ce câștigă suflete este înțelept.
Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
31 Iată, cel drept va fi recompensat pe pământ; cu atât mai mult cel stricat și cel păcătos.
Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?

< Proverbe 11 >