Luka 2
1 Ane gola đivesa kana bijandilo o Jovane o Krstitelj, iklilo o vaćaripe e caroso e Avgustineso te popisin pe sa e manuša ano Rimsko carstvo.
Men det skete i de Dage, at en Befaling udgik fra Kejser Augustus, at al Verden skulde skrives i Mandtal.
2 Kava sasa angluno popis kana o Kvirinije vladisada ani Sirija.
(Denne første Indskrivning skete, da Kvirinius var Landshøvding i Syrien.)
3 Thaj savore đele te pisin pumare alava ko spisko – dži jekh ane gova foro kaj bešle lenđe kuštika.
Og alle gik for at lade sig indskrive, hver til sin By.
4 Gija o Josif golese so sasa tari familija thaj tari kuštik e Davidesi, đelo taro Nazaret, so si ani Galileja, ano foro e Davideso savo akhardol Vitlejem thaj si ani phuv Judeja.
Og ogsaa Josef gik op fra Galilæa, fra Byen Nazareth til Judæa til Davids By, som kaldes Bethlehem, fordi han var af Davids Hus og Slægt,
5 Đelo gothe te pisil piro alav ko spisko e Marijasa, savi sasa mangli lese thaj sasa khamni.
for at lade sig indskrive tillige med Maria, sin trolovede, som var frugtsommelig.
6 Kana sesa ano Vitlejem, avilo o vreme i Marija te bijanol.
Men det skete, medens de vare der, blev Tiden fuldkommet til, at hun skulde føde.
7 Thaj bijanda pe anglune čhave. Paćarda le thaj čhuta le ani jaslica, golese kaj naj sasa than ani gostionica.
Og hun fødte sin Søn, den førstefødte, og svøbte ham og lagde ham i en Krybbe; thi der var ikke Rum for dem i Herberget.
8 Ane goja phuv pašo Vitlejem sesa nesave čobanura, save arakhlje ke poljura raćasa pe bakren.
Og der var Hyrder i den samme Egn, som laa ude paa Marken og holdt Nattevagt over deres Hjord.
9 Tari jekh drom o anđelo e Gospodeso ačhilo maškare lende thaj e Gospodesi slava svetlisada len thaj von but darajle.
Og se, en Herrens Engel stod for dem, og Herrens Herlighed skinnede om dem, og de frygtede saare.
10 Al o anđelo vaćarda lenđe: “Ma daran! Dikh, anav tumenđe radosno lafi so ka avol sa e manušenđe!
Og Engelen sagde til dem: „Frygter ikke; thi se, jeg forkynder eder en stor Glæde, som skal være for hele Folket.
11 Golese kaj ano foro e Davideso ađive bijandilo o Spasitelj. Vov si o Hrist o Gospod.
Thi eder er i Dag en Frelser født, som er den Herre Kristus i Davids By.
12 Kava ka avol tumenđe znako pale savo ka pindžaren le: ka aračhen čhavore savo si paćardo thaj pašljol ani jaslica.”
Og dette skulle I have til Tegn: I skulle finde et Barn svøbt, liggende i en Krybbe.‟
13 Tari jekh drom pašo anđelo sikadili bari vojska e anđelurenđi, save hvalina e Devle vaćarindoj:
Og straks var der med Engelen en himmelsk Hærskares Mangfoldighed, som lovede Gud og sagde:
14 “Slava e Devlese ko učipe, thaj ki phuv mir maškare manuša save si pale Devleso manglipe.”
„Ære være Gud i det højeste! og Fred paa Jorden! i Mennesker Velbehag!‟
15 Kana e anđelura đele lendar ano nebo, e čobanura phende jekh averese: “Ka dža dži o Vitlejem, te dikha gova so odori sasa sar so vaćarda amenđe o Gospod.”
Og det skete, da Englene vare farne fra dem til Himmelen, sagde Hyrderne til hverandre: „Lader os dog gaa til Bethlehem og se dette, som er sket, hvilket Herren har kundgjort os.‟
16 E čobanura đele sigate thaj arakhlje e Marija, e Josife thaj e čhave sar pašljol ani jaslica.
Og de skyndte sig og kom og fandt baade Maria og Josef, og Barnet liggende i Krybben.
17 Kana dikhlje le, savorenđe vaćarde so o anđelo lenđe vaćarda taro čhavoro.
Men da de saa det, kundgjorde de, hvad der var talt til dem om dette Barn.
18 Savore save šunde so phende e čobanura, divisajle.
Og alle de, som hørte det, undrede sig over det, der blev talt til dem af Hyrderne.
19 Al i Marija dija gođi tare kala lafura thaj čhuta len ane piro ilo.
Men Maria gemte alle disse Ord og overvejede dem i sit Hjerte.
20 E čobanura irisajle, slavisade thaj hvalisade e Devle paše sa so šunde thaj dikhlje, golese so pherdile sa e lafura sar so sasa lenđe phendo.
Og Hyrderne vendte tilbage, idet de priste og lovede Gud for alt, hvad de havde hørt og set, saaledes som der var talt til dem.
21 Ohtoto đive palo bijandipe e čhaveso avilo o vreme te ćeren lese suneti. Dije le alav Isus, sar so vaćarda o anđelo, angleder so i Marija ačhili khamni.
Og da otte Dage vare fuldkommede, saa han skulde omskæres, da blev hans Navn kaldt Jesus, som det var kaldt af Engelen, før han blev undfangen i Moders Liv.
22 Kana avilo o vreme pašo adeti i dej te thodol sar so si pale Mojsijaso zakon, o Josif thaj i Marija ande e Isuse ano Jerusalim te preden le e Gospodese ano Hram,
Og da deres Renselsesdage efter Mose Lov vare fuldkommede, bragte de ham op til Jerusalem for at fremstille ham for Herren,
23 sar so si pisimo ane Gospodeso zakon kaj “dži jekh angluno murš te posvetil pe e Gospodese”,
som der er skrevet i Herrens Lov, at alt Mandkøn, som aabner Moders Liv, skal kaldes helligt for Herren,
24 thaj te anen žrtva “duj grlice il duj terne golubura” sar so si phendo ane Gospodeso zakon.
og for at bringe Offer efter det, som er sagt i Herrens Lov, et Par Turtelduer eller to unge Duer.
25 Tegani sasa ano Jerusalim manuš kaso alav sasa Simeon. Kova manuš sasa pravedno thaj devlikano. Ađućarda o Mesija te ikalol o Izrael taro ropstvo thaj o Sveto Duxo sasa pe leste.
Og se, der var en Mand i Jerusalem ved Navn Simeon, og denne Mand var retfærdig og gudfrygtig og forventede Israels Trøst, og den Helligaand var over ham.
26 O Sveto Duxo sikada lese angleder kaj ni ka merol sa dži kaj ni dičhol e Gospodese Hriste.
Og det var varslet ham af den Helligaand, at han ikke skulde se Døden, førend han havde set Herrens Salvede.
27 O Duxo vaćarda lese te džal ano Hram. Tegani o Josif thaj i Marija ande e čhave e Isuse ano Hram te ćeren o adeti pale Mojsijaso zakon.
Og han kom af Aandens Drift til Helligdommen; og idet Forældrene bragte Barnet Jesus ind for at gøre med ham efter Lovens Skik,
28 Kana o Simeon dikhlja e Isuse, lija le ke pe vasta, hvalisada e Devle vaćarindoj:
da tog han det paa sine Arme og priste Gud og sagde:
29 “Gospode, akana mukh ano mir te merol ćiro kandino, pale kova sar so phendan.
„Herre! nu lader du din Tjener fare i Fred, efter dit Ord.
30 Golese so mingre jakha dikhlje ćiro spasenje,
Thi mine Øjne have set din Frelse,
31 savo pripremisadan angle sa e manuša.
som du beredte for alle Folkeslagenes Aasyn,
32 Vov si svetlo savo ka avol pe abandžije, thaj vov ka anol slava ćire manušenđe, e Izraelese.”
et Lys til at oplyse Hedningerne og en Herlighed for dit Folk Israel.‟
33 E Isusesi dej thaj leso dad čudisajle golesa so vaćarda o Simeon taro Isus.
Og hans Fader og hans Moder undrede sig over de Ting, som bleve sagte om ham.
34 Tegani blagoslovisada len o Simeon thaj vaćarda e Marijaće, e Isusese daće: “Dikh, kava čhavoro si odredimo bute manušen taro Izrael te peravol thaj te vazdol. Vov si odredimo te avol e Devleso znako, al but džene ka odbacin le.
Og Simeon velsignede dem og sagde til hans Moder Maria: „Se, denne er sat mange i Israel til Fald og Oprejsning og til et Tegn, som imodsiges,
35 Gija ka sikadol so garandoj den ane pumare gođa. A tut i bari čhuri ka pusavol ani duša.”
(ja, ogsaa din egen Sjæl skal et Sværd gennemtrænge!) for at mange Hjerters Tanker skulle aabenbares.‟
36 Sasa gothe thaj i Ana, e Devlesi proročica, e Fanuilosi čhej, tari kuštik e Asiresi. Voj sasa but purani. Efta berš živisada pe romesa thaj lako rom mulo,
Og der var en Profetinde Anna, Fanuels Datter, af Asers Stamme; hun var meget fremrykket i Alder, havde levet syv Aar med sin Mand efter sin Jomfrustand
37 thaj pale gova sasa udovica ohtovardeš thaj štar berš. Ni iklili andaro Hram, nego, ano post thaj ani molitva kandija e Devle i rat thaj o đive.
og var nu en Enke ved fire og firsindstyve Aar, og hun veg ikke fra Helligdommen, tjenende Gud med Faste og Bønner Nat og Dag.
38 I voj avili gothe ane gova vreme, hvalisada e Devle thaj vaćarda taro čhavoro savorenđe save ađućarde o Dol te ikalol o Jerusalim.
Og hun traadte til i den samme Stund og priste Gud og talte om ham til alle, som forventede Jerusalems Forløsning.
39 Kana o Josif thaj i Marija ćerde sa pale Gospodeso zakon, irisajle ani Galileja, ane pumaro foro ano Nazaret.
Og da de havde fuldbyrdet alle Ting efter Herrens Lov, vendte de tilbage til Galilæa til deres egen By Nazareth.
40 A o čhavoro barilo thaj zurajlo. Pherdilo mudrost thaj o milost e Devleso sasa ane leste.
Men Barnet voksede og blev stærkt og blev fuldt af Visdom; og Guds Naade var over det.
41 E Isusesi dej thaj leso dad đele svako berš ano Jerusalim ko prazniko i Pasha.
Og hans Forældre droge hvert Aar op til Jerusalem paa Paaskehøjtiden.
42 Kana sasa e Isuse dešuduj berš, i vov đelo palo adeti te svetkujil lencar kava prazniko ano Jerusalim.
Og da han var bleven tolv Aar gammel, og de gik op efter Højtidens Sædvane
43 Kana nakhlo gova prazniko, o Josif thaj i Marija đele čhere. O čhavoro o Isus ačhilo ano Jerusalim, al lesi dej thaj leso dad gova ni džanglje.
og havde tilendebragt de Dage, blev Barnet Jesus i Jerusalem, medens de droge hjem, og hans Forældre mærkede det ikke.
44 Sar dije gođi kaj si o Isus maškare avera manuša save putujisade lencar, đele jekh đive phirindoj thaj pale gova lije te roden le ki familija thaj ke pe pindžarutne manuša.
Men da de mente, at han var i Rejsefølget, kom de en Dags Rejse frem, og de ledte efter ham iblandt deres Slægtninge og Kyndinge.
45 Kana ni arakhlje le, irisajle ano Jerusalim te roden le.
Og da de ikke fandt ham, vendte de tilbage til Jerusalem og ledte efter ham.
46 O trito đive arakhlje le ano Hram sar bešol maškare učitelja, sar šunol len thaj pučol len.
Og det skete efter tre Dage, da fandt de ham i Helligdommen, hvor han sad midt iblandt Lærerne og baade hørte paa dem og adspurgte dem.
47 Savore save šunena e Isuse divisajle lese džanglimasa thaj sar odgovorila ko pučipe.
Men alle, som hørte ham, undrede sig saare over hans Forstand og Svar.
48 Kana lesi dej thaj leso dad dikhlje le, čudisajle. Lesi dej vaćarda lese: “Mingreja čhaveja! So ćere amencar kava? Ak, me thaj ćiro dad daraljam thaj rodijam tut!”
Og da de saa ham, bleve de forfærdede; og hans Moder sagde til ham: „Barn! hvorfor gjorde du saaledes imod os? Se, din Fader og jeg have ledt efter dig med Smerte.‟
49 O Isus vaćarda lenđe: “Sose rodijen man? Ni li džanen kaj trubul te avav ano čher mingre Dadeso?”
Og han sagde til dem: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke, at jeg bør være i min Faders Gerning?‟
50 Al von ni haljarde so vov manglja te phenol lenđe.
Og de forstode ikke det Ord, som han talte til dem.
51 Tegani irisajlo lencar ano Nazaret thaj ane sa šunola len. Lesi dej sa kala lafura garada ane piro ilo.
Og han drog ned med dem og kom til Nazareth og var dem lydig. Og hans Moder gemte alle de Ord i sit Hjerte.
52 O Isus barola ano mudrost, ano baripe thaj ano milost ko Dol i ke manuša.
Og Jesus forfremmedes i Visdom og Alder og Yndest hos Gud og Mennesker.
