Luka 9
1 O Isus akhardas e dešuduj apostolen thaj dijalen moć thaj vlast pe sa e bilačhe duhurja thaj te sastaren katar e nasvalimata.
Men han sammenkaldte de tolv og gav dem Magt og Myndighed over alle de onde Ånder og til at helbrede Sygdomme.
2 Bičhalda len te navestin e Devlesko carstvo thaj te sastaren e nasvalen.
Og han sendte dem ud for at prædike Guds Rige og helbrede de syge.
3 Thaj phendas lenđe: “Na te avel tumen tumenca po drom ni rovlji, ni trasta ni so hana, ni love thaj na te avel tumen tumenca po duj haljine!
Og han sagde til dem: "Tager intet med på Vejen, hverken Stav eller Taske eller Brød eller Penge, ej heller skal nogen have to Kjortler.
4 Kana den ande varesko gav, ačhen ande jek ćher dok či džan ande aver gav.
Og hvor I komme ind i et Hus, der skulle I blive og derfra drage bort.
5 Ande savo gav či primin tumen, inkljen andar godova gav thaj ćhinon o praho katar tumare pungre. Godova avela znako kaj mukline les lešće sudošće.”
Og hvor som helst de ikke modtage eder, fra den By skulle I gå ud og endog ryste Støvet af eders Fødder til Vidnesbyrd imod dem."
6 Thaj e učenikurja teljardine majdur: obilarzinas e gava, navestinas e Bahtali nevimata thaj sastarenas e nasvalen.
Men de gik ud og droge fra Landsby til Landsby, idet de forkyndte Evangeliet og helbredte alle Vegne.
7 Kana ašunda o vladiri o Irod so dogodisajlo, sas zbunime, kaj varesave phenenas kaj o Jovano savo bolelas uštilo andar e mule.
Men Fjerdingsfyrsten Herodes hørte alt det, som skete; og han var tvivlrådig, fordi nogle sagde, at Johannes var oprejst fra de døde;
8 Aver phenenas pojavisajlo pe phuv o Ilija, a aver palem phendine: “Uštilo andar e mule varesavo proroko andar e purani vrjama.”
men nogle, at Elias havde vist sig; men andre, at en af de gamle Profeter var opstanden.
9 A o Irod phendas: “Me čhindem e Jovanosko šoro. Ko si askal akava pale kaste gaći ašunav?” Thaj rodelas prilika te dićhel e Isuse.
Men Herodes sagde: "Johannes har jeg ladet halshugge; men hvem er denne, om hvem jeg hører sådanne Ting?" Og han søgte at få ham at se.
10 Kana e apostolurja boldinepe katar e okolne krajurja, phendine e Isusešće sa so ćerdine. Askal o Isus inđarda len pesa te avel lenca korkoro, paše pašo gav savo akhardol Vitsaida.
Og Apostlene kom tilbage og fortalte ham, hvor store Ting de havde gjort. Og han tog dem med sig og drog bort afsides til en By, som kaldes Bethsajda.
11 Ali kana godova ašunda o them, teljarda pale leste. Vo primisarda len thaj phenelas lenđe pale Devlesko carstvo thaj sastardas savoren ko trubuja sastipe.
Men da Skarerne fik det at vide, fulgte de efter ham; og han tog imod dem og talte til dem om Guds Rige og helbredte dem, som trængte til Lægedom.
12 Kana avilo majpaše o krajo e đesesko kasno mismere avile ko Isus majpaše e dešuduj učenikurja thaj phendine e Isusešće: “Akava si pusto krajo, a već si kasno. Muk e theme te džal pe okolne gava thaj e thana te ćinen pešće vareso te han! kaj sam akate ando samotno krajo?”
Men Dagen begyndte at hælde. Og de tolv kom hen og sagde til ham: "Lad Skaren gå bort, for at de kunne gå herfra til de omliggende Landsbyer og Gårde og få Herberge og finde Føde; thi her ere vi på et øde Sted."
13 A o Isus phendas lenđe: “Tumen den len te han!” A von phendine, “Najamen majbut katar pandž mangre thaj duj mačhe, osim te džas te ćinas hamasko pale sa o them.”
Men han sagde til dem: "Giver I dem at spise!"Men de sagde: "Vi have ikke mere end fem Brød og to Fisk, med mindre vi skulle gå bort og købe Mad til hele denne Mængde."
14 A sas varekaj katar pandž milje muškarcurja (či đinavenas pe e manušnja thaj e čhavra). O Isus phendas pire učenikonenđe: “Phenen lenđe te bešen ande skupine po pandžvardeš džene.”
De vare nemlig omtrent fem Tusinde Mænd. Men han sagde til sine Disciple: "Lader dem sætte sig ned i Hobe, halvtredsindstyve i hver."
15 Thaj savora bešline.
Og de gjorde så og lode dem alle sætte sig ned.
16 A o Isus lijas e pandž mangre thaj e duj mačhe, dikhlas prema o nebo thaj blagoslovisarda len. Askal phagla o mangro pa dija pire učenikonenđe te podelin e themešće.
Men han tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede dem, og han brød dem og gav sine Disciple dem at lægge dem for Skaren.
17 Savora haline thaj čaljile. Thaj katar okova so ačhilo e themešće ćidine dešuduj pherde korpe kotora mangre thaj mačhe.
Og de spiste og bleve alle mætte; og det, som de fik tilovers af Stykker, blev opsamlet, tolv Kurve.
18 Jekhvar dok o Isus crdape po korkoro than te molilpe, lesa sas samo lešće dešuduj učenikurja. Pale godova phučla len: “So phenel o them, ko sem me?”
Og det skete, medens han bad, vare hans Disciple alene hos ham; og han spurgte dem og sagde: "Hvem sige Skarerne, at jeg er?"
19 Von phendine: “Varesave phenen kaj san o Jovano savo bolelas, aver kaj san o proroko Ilija, a trite palem kaj uštilo andar e mule varesavo katar aver purane prorokurja.”
Men de svarede og sagde: "Johannes Døberen; men andre: Elias; men andre: En af de gamle Profeter er opstanden."
20 A vo phučla len: “A tumen, so tumen phenen, ko sem me?” A o Petar phendas: “Hristo Pomazaniko e Devlesko!”
Og han sagde til dem: "Men I hvem sige I, at jeg er?" Og Peter svarede og sagde: "Guds Kristus."
21 A o Isus zapovedisardas lenđe te na phenen khonikašće kaj si vo o Mesija.
Men han bød dem strengt ikke at sige dette til nogen,
22 Thaj phendas: “Me, o Čhavo e Manušesko, trubul but te trpisarav. E starešine, e šorvale rašaja thaj e sikavne e Mojsiješće zakonestar odbacina man. Mudarena man, a me o trito đes uštava andar e mule.”
idet han sagde: "Menneskesønnen skal lide meget og forkastes af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag."
23 Pale godova o Isus phendas savorenđe: “Ako vareko kamel te avel mungro sledbeniko, neka odreknilpe korkoro pestar, nek svako đes lel piro trušul thaj nek džal pale mande.
Men han sagde til alle: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op daglig og følge mig;
24 Kaj svako ko kamel te spasil piro trajo, hasarela les; a ko hasarel piro trajo zbog mande, godova spasila les.
thi den, som vil frelse sit Liv. skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, han skal frelse det.
25 Savi korist si e manušes, ako zadobil sa o them, a korkoro pes hasarel ili pešće naudil?”
Thi hvad gavner det et Menneske, om han har vundet den hele Verden, men mistet sig selv eller bødet med sig selv?
26 Ko ladžal mandar thaj mungre alavendar, lestar vi me, o Čhavo e Manušesko, ladžava kana avava ande slava mungri thaj e slava mungre Dadešći thaj e svete anđelenđi.
Thi den, som skammer sig ved mig og mine Ord, ved ham skal Menneskesønnen skamme sig, når han kommer i sin og Faderens og de hellige Engles Herlighed.
27 “Čačes phenav tumenđe: ‘Varesave save si akate tumendar či merena dok či dićhena e Devlesko carstvo.’”
Men sandelig, siger jeg eder: Der er nogle af dem, som stå her. der ingenlunde skulle smage Døden. førend de se Guds Rige."
28 A kana nakhla varekaj katar ohto đes katar godola alava o Isus lijas pesa e Petre, e Jovano thaj e Jakove ande gora te molinpe.
Men det skete omtrent otte Dage efter denne Tale, at han tog Peter og Johannes og Jakob med sig og gik op på Bjerget for at bede.
29 Dok molilaspe, lesko muj promenisajlo, a e drze pe leste postanisardine parne thaj sjajne.
Og det skete, medens han bad, da blev hans Ansigts Udseende anderledes, og hans Klædebon blev hvidt og strålende.
30 Ande godova pojavisajle duj manuša thaj ćerenas svato e Isuseja. Sas godova o Mojsija thaj o Ilija.
Og se, to Mænd talte med ham, og det var Moses og Elias,
31 Pojavisajle ande slava thaj ćerenas lesa svato pale lesko smrto savo trubuja te podnesil ando Jerusalim te pherdol o Lil.
som bleve set i Herlighed og talte om hans Udgang, som han skulde fuldbyrde i Jerusalem.
32 E Petre thaj lešće drugaren lija e lindri. Kana džungadile, dikhline lešći slava thaj duj manušen save ačhenas lesa.
Men Peter og de, som vare med ham, vare betyngede af Søvn; men da de vågnede op, så de hans Herlighed og de to Mænd, som stode hos ham.
33 Thaj dok godola duj džene džanastar lestar, o Petar phendas e Isusešće: “Sikavneja, lačhe kaj sam kate. Te ćeras trin senice: jek pale tute, jek palo Mojsije thaj jek palo Ilija.” Či džanelas so phenel.
Og det skete, da disse skiltes fra ham, sagde Peter til Jesus: "Mester! det er godt, at vi ere her; og lader os gøre tre Hytter, en til dig og en til Moses og en til Elias;" men han vidste ikke, hvad han sagde.
34 Dok vo još ćerelas svato, pojavisajlo o oblako thaj zasinisarda len. Kana o oblako učharda len, lija len e bari dar.
Men idet han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de frygtede, da de kom ind i Skyen.
35 Askal andar o oblako ašundilo o glaso savo phendas: “Akava si mungro Čhavo saves odabirisardem! Leste čhon kan.”
Og der kom fra Skyen en Røst, som sagde: "Denne er min Søn, den udvalgte, hører ham!"
36 Baš kana ašundilo o glaso, o Isus ačhilo korkoro. E učenikurja ačhenas thaj askal još khonikašće khanči či phendine pale okova so dikhline.
Og da Røsten kom, blev Jesus funden alene. Og de tav og forkyndte i de Dage ingen noget af det, de havde set.
37 A kana thejara o đes o Isus thaj lešće učenikurja fuljistine katar e gora, avilo angle leste o but o them.
Men det skete Dagen derefter, da de kom ned fra Bjerget, at der mødte ham en stor Skare.
38 Askal varesosko manuš savo sas maškar o them čhuta muj: “Sikavneja, moliv tut dik mungre čhave, kaj si manđe jedinco.
Og se, en Mand af Skaren råbte og sagde: "Mester! jeg beder dig, se til min Søn: thi han er min enbårne.
39 Inćarel les o bilačho duho. Andar jekhvar počnil te čhol muj; čhudel pes thaj e spuma del lešće po muj. Gata nikada či mućel les thaj uništil les.
Og se, en Ånd griber ham, og pludseligt skriger han, og den slider i ham, så at han fråder, og med Nød viger den fra ham, idet den mishandler ham;
40 Molisardem ćire učenikonen te traden e bilačhe duho andar leste avri ali von naštik tradine les.”
og jeg bad dine Disciple om at uddrive den; og de kunde ikke."
41 A o Isus phendas lenđe: “O bilačhe thaj bi paćako manušalen! Kozom semasa tumenca, a tuman či paćan. Phučaman kozom još trpiva tumen! An akaring ćire čhave!”
Men Jesus svarede og sagde: "O du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg være hos eder og tåle eder? Bring din Søn hid!"
42 Dok o čhavro avelas paše, o bilačho duho harada les pe phuv thaj ćhinosarda les. A o Isus zapretisardas e bilačhe duhošće thaj odma sastarda e čhave thaj dijale lešće dadešće.
Men endnu medens han gik derhen, rev og sled den onde Ånd i ham. Men Jesus truede den urene Ånd og helbredte drengen og gav hans Fader ham tilbage.
43 Savora divisajle okolešće so o Isus ćerdas. Thaj dok savora čudinas pe okolešće so ćerelas o Isus, o Isus phendas pire učenikonenđe:
Men de bleve alle slagne af Forundring over Guds Majestæt. Men da alle undrede sig over alt det, han gjorde, sagde han til sine Disciple:
44 “Lačhe zapamtisaren so phenav tumenđe: Me, o Čhavo e Manušesko, avava dino ande vas e manušenđe.”
"Gemmer i eders Øren disse Ord: Menneskesønnen skal overgives i Menneskers Hænder."
45 Ali e učenikurja či haćardine so motholas, kaj nas lenđe dino te haćaren, o značenje sas lendar garado, a daranas te phučen les te objasnil lenđe.
Men de forstode ikke dette Ord, og det var skjult for dem, så de ikke begreb det, og de frygtede for at spørge ham om dette Ord.
46 E učenikurja počnisardine te raspravinpe ko maškar lende šaj avilosas majbaro.
Men der opstod den Tanke hos dem, hvem der vel var den største af dem.
47 O Isus džangla so si ande lenđe ile thaj lija e cikne čhavre, čhutale paše peste
Men da Jesus så deres Hjertes Tanke, tog, han et Barn og stillede det hos sig.
48 thaj phendas lenđe: “Ko god primil akale cikne čhavre zbog mande, man primil. A ko man primil, primil e Devles savo bičhalda man. O Del smatril kaj si majvažno okova savo si majponizno maškar tumende!”
Og han sagde til dem: "Den, som modtager dette Barn for mit Navns Skyld, modtager mig; og den, som modtager mig, modtager den, som udsendte mig; thi den, som er den mindste iblandt eder alle, han er stor."
49 Askal o Jovano phenda e Isusešće: “Sikavneja, dikhlam jećhe manuše sar ande ćiro alav tradel e bilačhe duhonen. Amen phendam lešće te na ćerel godova, kaj či džal pale tute.”
Men Johannes tog til Orde og sagde: "Mester! vi så en uddrive onde Ånder i dit Navn; og vi forbød ham det, fordi han ikke følger med os."
50 A o Isus phendas lešće: “Na branin lešće! Kaj ko naj protiv tumende, pale tumende si!”
Men Jesus sagde til ham: "Forbyder ham det ikke; thi den, som ikke er imod eder, er for eder."
51 Kana avili majpaše e vrjama te o Isus boldelpe ando nebo, vo zurale odlučisarda te džan ando Jerusalimo.
Men det skete, da hans Optagelses Dage vare ved at fuldkommes, da fæstede han sit Ansigt på at drage til Jerusalem.
52 Thaj bičhalda e glasnikonen angle peste. Von đele thaj dine ande varesosko samarijsko gav te pripremin lešće than kaj raćarela.
Og han sendte Sendebud forud for sig; og de gik og kom ind i en Samaritanerlandsby for at berede ham Herberge.
53 No okote o them či kamlas te primin les kaj sas po drom palo Jerusalim.
Og de modtoge ham ikke, fordi han var på Vejen til Jerusalem.
54 Kana godova dikhline lešće učenikurja o Jakov thaj o Jovano, phučline les: “Gospode! Kames te amen phenas te fuljel o oganj andar o nebo thaj uništil len?”
Men da hans Disciple, Jakob og Johannes, så det, sagde de: "Herre! vil du, at vi skulle byde Ild fare ned fra Himmelen og fortære dem, ligesom også Elias gjorde?"
55 A o Isus boldape lende thaj phendas lenđe kaj či gndin lačhe.
Men han vendte sig og irettesatte dem.
56 Thaj đeletar ande aver gav.
Og de gik til en anden Landsby.
57 Dok džanas dromesa, varesosko manuš phendas e Isusešće: “Džava pale tute kaj god tu te džas.”
Og medens de vandrede på Vejen, sagde en til ham: "Jeg vil følge dig, hvor du end går hen."
58 A o Isus phendas lešće: “E lisicen si lenđe jazbine, thaj e čirikljen lenđe gnezdurja, a man e Čhave e Manušešće naj kaj mungro šoro te čhav.”
Og Jesus sagde til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."
59 Varesave avrešće phenda o Isus: “Teljar pale mande!” A vo phendas lešće: “Gospode, muk man majsigo te džav te prahov mungre dade.”
Men han sagde til en anden: "Følg mig!" Men denne sagde: "Herre! tilsted mig først at gå hen at begrave min Fader."
60 O Isus phendas lešće: “Muk e mulen te prahon pire mulen, a tu dža thaj navestisar e Devlesko carstvo.”
Men han sagde til ham: "Lad de døde begrave deres døde; men gå du hen og forkynd Guds Rige!"
61 Još vareko phendas: “Me džava pale tute Gospode, ali muk man te džav prvo te jartoman katar mungri familija.”
Men også en anden sagde: "Herre! jeg vil følge dig; men tilsted mig først at tage Afsked med dem, som ere i mit Hus."
62 A o Isus phendas lešće: “Ni jek savo lel o plugo ande pire vas te oril thaj askal dićhel palpale, naj dostojno pale Devlesko carstvo.”
Men Jesus sagde til ham: "Ingen, som lægger sin Hånd på Ploven og ser tilbage, er vel skikket for Guds Rige."
