< Provérbios 13 >
1 Um filho sábio ouve as instruções de seu pai, mas um zombador não dá ouvidos a repreensões.
En viis Søn modtager sin Faders Tugt; men en Spotter hører ikke paa Irettesættelse.
2 Pelo fruto de seus lábios, um homem desfruta de coisas boas, mas os infiéis anseiam pela violência.
Af sin Munds Frugt nyder en Mand godt; men de troløses Sjæl høster Krænkelse.
3 Aquele que guarda sua boca guarda sua alma. Aquele que abre bem os lábios vem à ruína.
Hvo som vogter sin Mund, bevarer sin Sjæl; den, som lader sine Læber vidt op, ham er det til Fordærvelse.
4 A alma do preguiçoso deseja, e não tem nada, mas o desejo dos diligentes deve ser plenamente satisfeito.
Den lades Sjæl begærer og faar intet; men de flittiges Sjæl næres rigeligt.
5 Um homem justo odeia mentiras, mas um homem perverso traz vergonha e desgraça.
Den retfærdige hader Løgns Ord; men den ugudelige gør Skam og Vanære.
6 A justiça guarda o caminho da integridade, mas a maldade derruba o pecador.
Retfærdighed bevarer den, som vandrer oprigtigt sin Vej; men Ugudelighed styrter Synderen.
7 Há alguns que fingem ser ricos, mas não têm nada. Há alguns que fingem ser pobres, mas têm uma grande riqueza.
Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.
8 O resgate da vida de um homem é sua riqueza, mas os pobres não ouvem ameaças.
En Mands Rigdom er Løsepenge for hans Liv! men en fattig hører ikke paa Irettesættelse.
9 A luz dos justos brilha intensamente, mas a lâmpada dos malvados é apagada.
De retfærdiges Lys skinner frydeligt; men de ugudeliges Lampe skal udslukkes.
10 O orgulho só gera brigas, mas a sabedoria está com as pessoas que aceitam conselhos.
Ved Hovmod foraarsager man kun Trætte; men hos dem, som lade sig raade, er Visdom.
11 A riqueza ganha desonestamente diminui, mas aquele que se reúne à mão faz crescer.
Gods formindskes ved Forfængelighed; men hvo som samler i Haanden, forøger det.
12 O adiamento da esperança faz o coração adoecer, mas quando a saudade é satisfeita, é uma árvore da vida.
Forventning, som forhales, krænker Hjertet; men naar det kommer, som man begærer, da er det et Livsens Træ.
13 Whoever despreza a instrução pagará por ela, mas aquele que respeita um comando será recompensado.
Hvo som foragter Ordet, bereder sig Fordærvelse; men hvo som frygter Budet, han faar Løn derfor.
14 O ensinamento dos sábios é uma fonte de vida, para se livrar das armadilhas da morte.
Den vises Lærdom er Livets Kilde, saa at man viger fra Dødens Snarer.
15 O bom entendimento ganha o favor, mas o caminho dos infiéis é difícil.
En god Forstand giver Naade; men de troløses Vej er haard.
16 Todo homem prudente age a partir do conhecimento, mas um tolo expõe a loucura.
Hver, som er klog, gør sine Ting med Forstand; men Daaren udbreder Taabelighed.
17 Um mensageiro malvado cai em apuros, mas um enviado de confiança ganha a cura.
Et ugudeligt Sendebud falder i Ulykke; men et trofast Bud er Lægedom.
18 A pobreza e a vergonha chegam até ele que recusa a disciplina, mas aquele que atenta à correção será homenageado.
Hvo, som lader Tugt fare, faar Armod og Skam; men den, som agter paa Revselse, faar Ære.
19 Longing cumprido é doce para a alma, mas os tolos detestam virar-se do mal.
Naar det sker, som man begærer, da er det sødt for Sjælen; men at vige fra ondt, er Daarer en Vederstyggelighed.
20 One quem caminha com sábios cresce sábio, mas um companheiro de tolos sofre danos.
Den, som omgaas med vise, bliver viis, men den, som er Ven med Daarer, faar Ulykke.
21 O infortúnio persegue os pecadores, mas a prosperidade recompensa os justos.
Ulykke forfølger Syndere; men den retfærdige betales med godt.
22 Um bom homem deixa uma herança para os filhos de seus filhos, mas a riqueza do pecador é armazenada para os justos.
Den gode efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.
23 Uma abundância de alimentos está nos campos das pessoas pobres, mas a injustiça a varre para longe.
Den fattiges nyopdyrkede Land yder megen Føde; men der er den, som gaar til Grunde, fordi han ikke gør Ret.
24 Aquele que poupa a vara odeia seu filho, mas aquele que o ama tem o cuidado de discipliná-lo.
Hvo som sparer sit Ris, hader sin Søn; men den, som elsker ham, tugter ham tidligt.
25 O justo come para a satisfação de sua alma, mas a barriga dos malvados passa fome.
Den retfærdige kan spise, til hans Sjæl bliver mæt; men de ugudeliges Bug skal lide Mangel.