< Isaías 51 >

1 “Ouçam-me, vocês que seguem a retidão, você que procura Yahweh. Olhe para a rocha de onde você foi cortado, e para a pedreira de onde você foi escavado.
Hører mig, I, som efterjage Retfærdighed! I, som søge Herren! ser hen til Klippen, af hvilken I ere udhugne, og til Grubens Dyb, af hvilken I ere udgravne.
2 Olhe para Abraham, seu pai, e a Sarah, que o aborreceu; para quando ele era apenas um, eu o chamei, Eu o abençoei, e fez dele muitos.
Ser hen til Abraham, eders Fader, og til Sara, som fødte eder; thi jeg kaldte ham, da han var een, og velsignede ham og formerede ham.
3 Pois Yahweh tem confortado Zion. Ele tem confortado todos os seus lugares de desperdício, e fez dela um lugar selvagem como o Éden, e seu deserto como o jardim de Yahweh. Alegria e alegria serão encontradas neles, ação de graças, e a voz da melodia.
Thi Herren trøster Zion, han trøster alle dens øde Stæder og gør dens Ørk ligesom Eden og dens øde Mark ligesom Herrens Have; der skal findes Fryd og Glæde i den, Taksigelse og Lovsangs Lyd.
4 “Ouçam-me, meu povo; e me ouçam, minha nação, por uma lei sairá de mim, e estabelecerei minha justiça por uma luz para os povos.
Mit Folk! giv Agt paa mig, og I, min Menighed! vender Øren til mig; thi Lov skal udgaa fra mig, og min Ret vil jeg føre frem til Lys for Folkeslægter.
5 Minha retidão está próxima. Minha salvação se apagou, e meus braços irão julgar os povos. As ilhas me aguardarão, e eles vão confiar em meu braço.
Min Retfærdighed er nær, min Frelse er udgangen, og mine Arme skulle dømme Folkeslag; Øer skulle bie efter mig og slaa Lid til min Arm.
6 Levantem seus olhos para o céu, e olhe para a terra por baixo; pois os céus desaparecerão como fumaça, e a terra vai se desgastar como uma peça de vestuário. Seus habitantes morrerão da mesma forma, mas minha salvação será para sempre, e minha retidão não será abolida.
Opløfter eders Øjne til Himlene, og ser ned til Jorden hernedentil; thi Himlene skulle forsvinde som en Røg, og Jorden ældes som et Klædebon, og dens Beboere dø som Myg; men min Frelse skal blive evindelig, og min Retfærdighed skal ikke brydes.
7 “Ouçam-me, vocês que conhecem a retidão, as pessoas em cujo coração está minha lei. Não tenha medo da reprovação dos homens, e não fiquem consternados com seus insultos.
Hører mig, I, som kende Retfærdighed! du Folk, i hvis Hjerte min Lov er! frygter ikke for Menneskers Forsmædelse, og forskrækkes ikke for deres Forhaanelser!
8 Pois a traça vai comê-los como uma peça de vestuário, e a minhoca os comerá como lã; mas minha retidão será para sempre, e minha salvação para todas as gerações”.
Thi Møl skal fortære dem ligesom et Klædebon, og Orm skal fortære dem ligesom Uld; men min Retfærdighed skal blive evindelig og min Frelse fra Slægt til Slægt.
9 Desperta, desperta, coloca força, braço de Yahweh! Desperta, como nos velhos tempos, as gerações dos tempos antigos. Não foi você quem cortou a Rahab em pedaços? quem furou o monstro?
Vaagn op, vaagn op, ifør dig Styrke, du Herrens Arm! vaagn op, ligesom i gamle Dage, iblandt de forrige Slægter; er du ikke den, som fældede Rahab, og som gennemborede Dragen?
10 Não foi você quem secou o mar, as águas das grandes profundezas; quem fez das profundezas do mar uma forma de passar os redimidos?
Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? og den, som gjorde Havets Dybheder til en Vej, at de igenløste gik igennem?
11 Os resgatados por Iavé voltarão, e vêm com cânticos para Zion. A alegria eterna estará em suas cabeças. Eles obterão alegria e alegria. A dor e o suspiro devem fugir.
Og Herrens forløste skulle vende tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være over deres Hoved; de skulle bekomme Fryd og Glæde; Sorg og Suk skulle fly.
12 “Eu, até mesmo eu, sou aquele que vos conforta. Quem é você, que tem medo do homem que deve morrer, e do filho do homem que será feito de grama?
Jeg, jeg er den, som trøster eder; hvo er da du, at du vil frygte for et Menneske, som skal dø, og for et Menneskes Barn, der skal blive som Græs?
13 Você esqueceu Yahweh, seu Criador, que estendia os céus, e lançou os alicerces da terra? Você vive com medo continuamente o dia todo por causa da fúria do opressor, quando ele se prepara para destruir? Onde está a fúria do opressor?
og at du glemmer Herren, din Skaber, som udbredte Himmelen og grundfæstede Jorden, og at du frygter stedse den ganske Dag for Undertrykkerens Vrede, naar han bereder sig til at fordærve? men hvor er nu Undertrykkerens Vrede?
14 O exílio cativo será rapidamente libertado. Ele não morrerá e descerá para o poço. Seu pão não falhará.
Den nedbøjede skal hastigt lades løs og skal ikke dø og komme i Graven, og han skal ikke fattes Brød.
15 Pois eu sou Yahweh, vosso Deus, que agita o mar para que suas ondas rugam. Yahweh dos Exércitos é seu nome.
Og jeg er Herren din Gud, som oprører Havet, at dets Bølger bruse; Herre Zebaoth er hans Navn.
16 Coloquei minhas palavras em sua boca e o cobri na sombra da minha mão, que eu possa plantar os céus, e lançar os alicerces da terra, e dizer a Zion, 'Vocês são meu povo'”.
Og jeg lagde mine Ord i din Mund og skjulte dig under min Haands Skygge for at befæste Himlene og for at grundfæste Jorden og for at sige til Zion: Du er mit Folk.
17 Despertai, despertai! Levante-se, Jerusalém, você que bebeu da mão de Yahweh o cálice de sua ira. Você bebeu a taça do copo de cambaleio, e o drenou.
Vaagn op, vaagn op, rejs dig, Jerusalem! du som har drukket af Herrens Haand hans Vredes Bæger; du har drukket, du har udtømt Beruselsens Bæger.
18 Não há ninguém que a guie entre todos os filhos aos quais ela deu à luz; e não há ninguém que a pegue pela mão entre todos os filhos que ela educou.
Ingen af alle de Børn, som hun har født, leder hende, og ingen af alle de Børn, som hun har opdraget, tager hende ved Haanden.
19 Estas duas coisas aconteceram com você... quem vai sofrer com você... desolação e destruição, e a fome e a espada. Como posso confortá-lo?
Disse tvende Ting ere dig vederfarne, hvo vil have Medynk med dig: Ødelæggelse og Forstyrrelse og Hunger og Sværd; hvorved skal jeg trøste dig?
20 Seus filhos desmaiaram. Eles estão à frente de todas as ruas, como um antílope em uma rede. Eles estão cheios da ira de Yahweh, a repreensão de seu Deus.
Dine Børn forsmægtede, de laa paa Gadehjørner ligesom en Raabuk i Garnet, overvældede af Herrens Vrede, af din Guds Skælden.
21 Portanto, agora ouçam isto, vocês afligiram, e embriagado, mas não com vinho:
Derfor hør dog dette, du elendige, og du, som er drukken, dog ikke af Vin!
22 Vossa Senhoria Yahweh, seu Deus que pleiteia a causa de seu povo, diz, “Eis que eu tirei de sua mão o cálice do cambaleio”, até mesmo a taça da taça da minha ira. Você não vai beber mais.
Saa siger din Herre, Herren, og din Gud, som vil udføre sit Folks Sag: Se, jeg tager Beruselsens Bæger ud af din Haand, min Vredes Bæger skal du ikke fremdeles uddrikke.
23 Vou colocá-lo na mão daqueles que o afligem, que disseram à sua alma: “Curve-se, para que possamos caminhar sobre você; e você se deitou de costas como o chão, como uma rua para aqueles que passam por cima”.
Men jeg vil give det i deres Haand, som have bedrøvet dig, som sagde til din Sjæl: Nedbøj dig, at vi kunne gaa over dig; og du gjorde din Ryg til Jorden og til Gade for dem, som gik derover.

< Isaías 51 >