< Romanos 4 >
1 Então, que diremos que Abraão, nosso ancestral segundo a carne, obteve?
Hvad skulle vi da sige, at vor Stamfader Abraham har vundet efter Kødet?
2 Pois se Abraão foi justificado pelas obras, ele tem do que se orgulhar, mas não diante de Deus.
Thi dersom Abraham blev retfærdiggjort af Gerninger, har han Ros, men ikke for Gud.
3 Pois o que diz a Escritura? Abraão creu em Deus, e isso lhe foi lhe imputado como justiça.
Thi hvad siger Skriften? „Og Abraham troede Gud, og det blev regnet ham til Retfærdighed.”
4 Ora, ao que trabalha, seu pagamento não é considerado um favor, mas sim, uma dívida.
Men den, som gør Gerninger, tilregnes Lønnen ikke som Naade, men som Skyldighed;
5 Porém, ao que não tem obra, mas crê naquele que torna justo o ímpio, sua fé lhe é reputada como justiça.
den derimod, som ikke gør Gerninger, men tror paa ham, som retfærdiggør den ugudelige, regnes hans Tro til Retfærdighed;
6 Desta maneira, também Davi afirma que bendito é aquele a quem Deus atribui justiça independentemente das obras:
ligesom ogsaa David priser det Menneske saligt, hvem Gud tilregner Retfærdighed uden Gerninger:
7 Benditos são os que têm as transgressões perdoadas, e seus pecados são cobertos.
„Salige de, hvis Overtrædelser ere forladte, og hvis Synder ere skjulte;
8 Bendito é o homem a quem o Senhor não atribui pecado.
salig den Mand, hvem Herren ikke vil tilregne Synd.”
9 Ora, essa bendição [é somente] para os circuncisos, ou também para os incircuncisos? Pois dizemos que a fé a Abraão foi reputada como justiça.
Gælder da denne Saligprisning de omskaarne eller tillige de uomskaarne? Vi sige jo: Troen blev regnet Abraham til Retfærdighed.
10 Como, pois, [lhe] foi reputada? Enquanto ele estava na circuncisão ou na incircuncisão? Não na circuncisão, mas sim, na incircuncisão.
Hvorledes blev den ham da tilregnet? da han var omskaaren, eller da han havde Forhud? Ikke da han var omskaaren, men da han havde Forhud.
11 E ele recebeu o sinal da circuncisão como selo da justiça da fé quando ainda era incircunciso, para que fosse pai de todos os que creem, ainda que não estejam circuncidados, para que a justiça [ também ] lhes seja imputada;
Og han fik Omskærelsens Tegn som et Segl paa den Troens Retfærdighed, som han havde som uomskaaren, for at han skulde være Fader til alle dem, som tro uden at være omskaarne, for at Retfærdighed kan blive dem tilregnet,
12 e para que fosse pai da circuncisão, dos que não somente são circuncidados, mas que também andam nos passos da fé do nosso pai Abraão, quando ainda não era circuncidado.
og Fader til omskaarne, til dem, som ikke alene have Omskærelse, men ogsaa vandre i den Tros Spor, hvilken vor Fader Abraham havde som uomskaaren.
13 Pois não foi pela Lei que a promessa de ser herdeiro do mundo [foi feita] a Abraão ou à sua descendência, mas sim, pela justiça da fé;
Thi ikke ved Lov fik Abraham eller hans Sæd den Forjættelse, at han skulde være Arving til Verden, men ved Tros-Retfærdighed.
14 porque, se é da Lei que são os herdeiros, logo a fé se torna vazia, e a promessa é anulada.
Thi dersom de, der ere af Loven, ere Arvinger, da er Troen bleven tom, og Forjættelsen gjort til intet.
15 Pois a Lei produz ira, mas onde não há Lei, também não há transgressão.
Thi Loven virker Vrede; men hvor der ikke er Lov, er der heller ikke Overtrædelse.
16 Por isso é pela fé, para que seja conforme a graça, a fim de que a promessa seja confirmada a todos os descendentes, não somente aos que são da Lei, mas também aos que são da fé de Abraão, que é Pai de todos nós,
Derfor er det af Tro, for at det skal være som Naade, for at Forjættelsen maa staa fast for den hele Sæd, ikke alene for den af Loven, men ogsaa for den af Abrahams Tro, han, som er Fader til os alle
17 (como está escrito: “Eu te constituí pai de muitas nações”) diante daquele em quem ele creu, Deus, que vivifica os mortos, e chama as coisas que não são como se já fossem.
(som der er skrevet: „Jeg har sat dig til mange Folkeslags Fader”), over for Gud, hvem han troede, ham, som levendegør de døde og kalder det, der ikke er, som om det var.
18 Com esperança, [Abraão] creu, contra as expectativas, que se tornaria pai de muitas nações, conforme o que [lhe] fora dito: “Assim será a tua descendência”.
Og han troede imod Haab med Haab paa, at han skulde blive mange Folkeslags Fader, efter det, som var sagt: „Saaledes skal din Sæd være;”
19 Ele não fraquejou na fé, mesmo considerando o seu próprio corpo já praticamente morto (pois já era de quase cem anos), e o ventre de Sara em estado de morte;
og uden at blive svag i Troen saa han paa sit eget allerede udlevede Legeme (han var nær hundrede Aar) og paa, at Saras Moderliv var udlevet;
20 nem duvidou da promessa de Deus; pelo contrário, fortaleceu-se na fé, dando glória a Deus;
men om Guds Forjættelse tvivlede han ikke i Vantro, derimod blev han styrket i Troen, idet han gav Gud Ære
21 e teve plena certeza de que aquele que havia prometido também era poderoso para cumprir.
og var overbevist om, at hvad han har forjættet, er han mægtig til ogsaa at gøre.
22 Por esse motivo que também isso lhe foi imputado como justiça.
Derfor blev det ogsaa regnet ham til Retfærdighed.
23 Ora, não só por causa dele está escrito que lhe foi imputado;
Men det blev ikke skrevet for hans Skyld alene, at det blev ham tilregnet,
24 mas também por nós, a quem será imputado, aos que creem naquele que ressuscitou dos mortos a Jesus, nosso Senhor,
men ogsaa for vor Skyld, hvem det skal tilregnes, os, som tro paa ham, der oprejste Jesus, vor Herre, fra de døde,
25 que foi entregue por nossos pecados, e ressuscitou para a nossa justificação.
ham, som blev hengiven for vore Overtrædelsers Skyld og oprejst for vor Retfærdiggørelses Skyld.