< Salmos 106 >
1 Aleluia! Agradecei ao SENHOR, porque ele é bom, porque sua bondade [dura] para sempre.
Priser Herren! thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig.
2 Quem falará das proezas do SENHOR? [Quem] dirá louvores a ele?
Hvo kan udsige Herrens vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?
3 Bem-aventurados [são] os que guardam o juízo; [e] aquele que pratica justiça em todo tempo.
Salige ere de, som holde over Ret, og den, som øver Retfærdighed alle Tider.
4 Lembra-te de mim, SENHOR, conforme [tua] boa vontade [para com] teu povo; concede-me tua salvação.
Herre! kom mig i Hu med din Kærlighed til dit Folk, besøg mig med din Frelse,
5 Para eu ver o bem de teus escolhidos; para eu me alegrar com a alegria de teu povo; para eu ter orgulho de tua herança.
at jeg maa skue dine udvalgtes Lykke, glæde mig ved dit Folks Glæde, prise mig lykkelig i Samfund med din Arv.
6 Pecamos com nossos pais, fizemos o mal, agimos perversamente.
Vi have syndet med vore Fædre, vi have handlet ilde og gjort Ugudelighed.
7 Nossos pais no Egito não deram atenção a tuas maravilhas, nem se lembraram da abundância de tuas bondades; mas ao invés disso se rebelaram junto ao mar, perto do mar Vermelho.
Vore Fædre i Ægypten vilde ikke forstaa dine underfulde Gerninger, de kom ikke din store Miskundhed i Hu, men vare genstridige ved Havet, ved det røde Hav.
8 Apesar disso ele os livrou por causa de seu nome, para que seu poder fosse conhecido.
Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at kundgøre sin Magt.
9 E repreendeu ao mar Vermelho, e [este] se secou; e os fez caminharem pelas profundezas [do mar], como que pelo deserto.
Og han truede det røde Hav, og det blev tørt, og han lod dem gaa igennem Dybet som igennem Ørken.
10 E os livrou das mãos daquele que os odiava, e os resgatou das mãos do inimigo.
Og han frelste dem af Avindsmandens Haand og genløste dem af Fjendens Haand.
11 E as águas cobriram seus adversários; não sobrou nem um sequer deles.
Og Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem.
12 Então creram nas palavras dele, e cantaram louvores a ele.
Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris.
13 [Porém] logo se esqueceram das obras dele, e não esperaram pelo seu conselho.
Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad.
14 Mas foram levados pelo mau desejo no deserto, e tentaram a Deus no lugar desabitado.
Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land.
15 Então ele lhes concedeu o que pediam, porém enviou magreza a suas almas.
Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen.
16 E tiveram inveja de Moisés no acampamento; [e] de Arão, o santo do SENHOR.
Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, Herrens hellige.
17 A terra se abriu, e engoliu a Datã; e encobriu ao grupo de Abirão.
Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.
18 E o fogo consumiu o seu grupo; a chama queimou os perversos.
Og Ild flammede op iblandt deres Hob, en Lue fortærede de ugudelige.
19 Fizeram um bezerro em Horebe; e se inclinaram perante uma imagem de fundição.
De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede.
20 E mudaram sua glória na figura de um boi, que come erva.
Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter.
21 Esqueceram-se de Deus, o salvador deles, que tinha feito coisas grandiosas no Egito,
De glemte Gud, deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten,
22 Maravilhas na terra de Cam, coisas temíveis no mar Vermelho.
underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige Ting ved det røde Hav.
23 Por isso ele disse que teria os destruído, se Moisés, seu escolhido, não tivesse se posto na fenda diante dele, para desviar sua ira, para não os destruir.
Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem —!
24 Eles também desprezaram a terra desejável, [e] não creram na palavra dele.
De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord.
25 E ao invés disso murmuraram em suas tendas, [e] não deram ouvidos à voz do SENHOR.
Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa Herrens Røst.
26 Por isso ele levantou sua mão contra eles, [jurando] que os derrubaria no deserto;
Og han svor dem med oprakt Haand, at han vilde lade dem falde i Ørken,
27 E que derrubaria sua semente entre as nações; e os dispersaria pelas terras.
og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene.
28 Eles também passaram a adorar Baal-Peor, e a comer sacrifícios dos mortos.
Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder.
29 E o provocaram à ira com as obras deles; e [por isso] surgiu a praga entre eles.
Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem,
30 Então se levantou Fineias, e interveio, e cessou aquela praga.
Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op.
31 E isto lhe foi reconhecido como justiça, de geração em geração, para todo o sempre.
Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig.
32 Também o irritaram muito junto às águas de Meribá; e houve mal a Moisés por causa deles;
De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
33 Porque provocaram o seu espírito, de modo que ele falou imprudentemente com seus lábios.
Thi de vare genstridige imod hans Aand, og han talte ubetænksomt med sine Læber.
34 Eles não destruíram os povos que o SENHOR tinha lhes mandado;
De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde sagt det til dem.
35 Mas ao invés disso, se misturaram com as nações, e aprenderam as obras delas;
Men de blandede sig med Hedningerne og lærte deres Gerninger.
36 E serviram a seus ídolos; e vieram a lhes ser por laço de armadilha.
Og de tjente deres Afguder, og disse bleve dem til en Snare.
37 Além disso, sacrificaram seus filhos e suas filhas a demônios,
Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne.
38 E derramaram sangue inocente, o sangue de seus filhos e de suas filhas, os quais eles sacrificaram aos ídolos de Canaã; e a terra foi profanada com [este] sangue.
Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet.
39 E contaminaram-se com suas obras; e se prostituíram com suas ações.
Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter.
40 Por isso a ira do SENHOR se acendeu contra seu povo; e ele odiou sua propriedade.
Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
41 E os entregou nas mãos das nações estrangeiras, e aqueles que os odiavam passaram a dominá-los.
Og han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem.
42 E seus inimigos os oprimiram, e foram humilhados sob as mãos deles.
Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand.
43 Muitas vezes ele os livrou; mas eles [voltavam a] irritá-lo com seus pensamentos, e foram abatidos pela sua perversidade.
Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld.
44 Apesar disso, ele observou a angústia deles, e ouviu quando eles clamaram.
Dog saa han til dem, da de vare i Angest, idet han hørte deres Raab.
45 E ele se lembrou de seu pacto em [favor] deles, e sentiu pena conforme suas muitas bondades.
Og han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, og det angrede ham efter hans store Miskundhed.
46 E fez com que todos os que os mantinham em cativeiro tivessem misericórdia deles.
Og han lod dem finde Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem.
47 Salva-nos, SENHOR nosso Deus, e ajunta-nos dentre as nações, para darmos graças ao teu santo nome, e termos orgulho em louvar a ti.
Frels os, Herre, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn, rose os af din Pris!
48 Bendito [seja] o SENHOR, Deus de Israel, desde sempre e para sempre! E todo o povo diga Amém! Aleluia!
Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!