< 6 >

1 Mas Jó respondeu, dizendo:
Men Job svarede og sagde:
2 Oh se pesassem justamente minha aflição, e meu tormento juntamente fosse posto em uma balança!
Gid min Harm maatte vejes, og man ligervis vilde lægge min Ulykke i Vægtskaaler!
3 Pois na verdade seria mais pesada que a areia dos mares; por isso minhas palavras têm sido impulsivas.
Thi den er nu svarere end Sand i Havet; derfor bruse mine Ord frem.
4 Porque as flechas do Todo-Poderoso estão em mim, cujo veneno meu espírito bebe; e temores de Deus me atacam.
Thi den Almægtiges Pile ere i mig, min Aand inddrikker deres Gift; Guds Rædsler stille sig op imod mig.
5 Por acaso o asno selvagem zurra junto à erva, ou o boi berra junto a seu pasto?
Mon Vildæselet skryder, naar det har Græs? eller mon Oksen bøger, naar den har Foder?
6 Por acaso se come o insípido sem sal? Ou há gosto na clara do ovo?
Mon det vamle kan ædes uden Salt? eller er der Smag i det hvide om Æggeblommen?
7 Minha alma se recusa tocar [essas coisas], que são para mim como comida detestável.
Hvad min Sjæl vægrede sig ved at røre, det er blevet mig som en usund Spise.
8 Ah se meu pedido fosse realizado, e se Deus [me] desse o que espero!
Gid det, jeg begærer, maatte komme, og Gud vilde opfylde mit Haab!
9 Que Deus me destruísse; ele soltasse sua mão, e acabasse comigo!
og at Gud vilde knuse mig, at han vilde lade sin Haand løs og afskære mig!
10 Isto ainda seria meu consolo, um alívio em meio ao tormento que não [me] poupa; pois eu não tenho escondido as palavras do Santo.
Da havde jeg endnu Trøst og kunde glæde mig i Smerten, i hvilken han ikke skaaner; thi jeg har ikke fornægtet den helliges Tale.
11 Qual é minha força para que eu espere? E qual meu fim, para que eu prolongue minha vida?
Hvad er min Kraft, at jeg skulde haabe? og hvad Ende venter mig, at jeg skulde forlænge mit Liv?
12 É, por acaso, a minha força a força de pedras? Minha carne é de bronze?
Mon min Kraft er Kraft af Sten? mon mit Kød er af Kobber?
13 Tenho eu como ajudar a mim mesmo, se todo auxílio me foi tirado?
Sandelig, der er ikke Hjælp i mig, og Kraften er vegen fra mig!
14 Ao aflito, seus amigos deviam ser misericordiosos, mesmo se ele tivesse abandonado o temor ao Todo-Poderoso.
Den ulykkelige kan kræve Medynk af sin Ven, selv om han forlader den Almægtiges Frygt.
15 Meus irmãos foram traiçoeiros comigo, como ribeiro, como correntes de águas que transbordam,
Mine Brødre have skuffet som en Bæk, som i Dalene Strømme, der fare forbi,
16 Que estão escurecidas pelo gelo, e nelas se esconde a neve;
de, der ere mørke af Is, i hvilke Sneen skjuler sig.
17 Que no tempo do calor se secam e, ao se aquecerem, desaparecem de seu lugar;
Paa den Tid de optøes, da blive de borte; naar det bliver hedt, da forsvinde de fra deres Sted.
18 Os cursos de seus caminhos se desviam; vão se minguando, e perecem.
Rejsetog bøje af fra deres Vej, de drage op i Ørken og omkomme.
19 As caravanas de Temã as veem; os viajantes de Sabá esperam por elas.
Rejsetog fra Thema skuede hen efter dem, vejfarende fra Seba satte Lid til dem.
20 Foram envergonhados por aquilo em que confiavam; e ao chegarem ali, ficaram desapontados.
De bluedes, at de havde forladt sig paa dem; de kom lige til dem og bleve skuffede.
21 Agora, vós vos tornastes semelhantes a elas; pois vistes o terror, e temestes.
Saaledes ere I nu blevne som intet; I se Rædsel og frygte.
22 Por acaso eu disse: Trazei-me [algo]? Ou: Dai presente a mim de vossa riqueza?
Mon jeg har sagt: Giver mig og skænker for min Skyld noget af eders Formue?
23 Ou: Livrai-me da mão do opressor? Ou: Resgatai-me das mãos dos violentos?
eller redder mig af Fjendens Haand, og udløser mig af Voldsmænds Haand?
24 Ensinai-me, e eu [me] calarei; e fazei-me entender em que errei.
Lærer mig, og jeg vil tie, og viser mig, hvori jeg har faret vild.
25 Como são fortes as palavras de boa razão! Mas o que vossa repreensão reprova?
Hvad ere Oprigtigheds Taler kraftige! Men hvad bevise eders Beviser?
26 Pretendeis repreender palavras, sendo que os argumentos do desesperado são como o vento?
Agte I Ord for at være Bevis og den mistrøstiges Taler for Mundsvejr?
27 De fato vós lançaríeis [sortes] sobre o órfão, e venderíeis vosso amigo.
Ja, I kunne kaste Lod om en faderløs og grave Grav for eders Næste.
28 Agora, pois, disponde-vos a olhar para mim; e [vede] se eu minto diante de vós.
Og nu, om I ville, da vender Ansigtet til mig, og mon jeg skulde lyve for eders Ansigt?
29 Mudai de opinião, pois, e não haja perversidade; mudai de opinião, pois minha justiça continua.
Kære, vender om, lader Uretfærdighed ikke ske; ja, vender om, endnu skal min Retfærdighed kendes i denne Sag!
30 Há perversidade em minha língua? Não poderia meu paladar discernir as coisas más?
Mon der være Uret paa min Tunge? mon min Gane ikke skulde skelne, hvad ondt er?

< 6 >