< 41 >

1 Poderás tirar com anzol o leviathan? ou ligarás a sua língua com a corda?
Kan du trække Krokodillen op med Krog og binde dens Tunge med Snøre?
2 Podes pôr um junco no seu nariz? ou com um espinho furarás a sua queixada?
Kan du mon stikke et Siv i dens Snude, bore en Krog igennem dens Kæber?
3 Porventura multiplicará muitas suplicações para contigo? ou brandamente falará?
Mon den vil trygle dig længe og give dig gode Ord?
4 Fará ele concertos contigo? ou o tomarás tu por escravo para sempre?
Mon den vil indgå en Pagt med dig, så du får den til Træl for evigt?
5 Brincarás com ele, como com um passarinho? ou o atarás para tuas meninas?
Han du mon lege med den som en Fugl og tøjre den for dine Pigebørn?
6 Os teus companheiros farão dele um banquete? ou o repartirão entre os negociantes?
Falbyder Fiskerlauget den og stykker den ud mellem Sælgerne?
7 Encherás a sua pele de ganchos? ou a sua cabeça com arpéos de pescadores?
Mon du kan spække dens Hud med Kroge og med Harpuner dens Hoved?
8 Põe a tua mão sobre ele, lembra-te da peleja, e nunca mais tal intentarás.
Læg dog engang din Hånd på den! Du vil huske den Kamp og gør det ej mer.
9 Eis que a sua esperança falhará: porventura também à sua vista será derribado?
Det Håb vilde blive til Skamme, alene ved Synet lå du der.
10 Ninguém há tão atrevido, que a desperta-lo se atreva: quem pois é aquele que ousa pôr-se em pé diante de mim
Ingen drister sig til at tirre den, hvem holder Stand imod den?
11 Quem me preveniu, para que eu haja de retribuir-lhe? pois o que está debaixo de todos os céus é meu.
Hvem møder den og slipper fra det hvem under hele Himlen?
12 Não calarei os meus membros, nem a relação das suas forças, nem a graça da sua formação.
Jeg tier ej om dens Lemmer, hvor stærk den er, hvor smukt den er skabt.
13 Quem descobriria a superfície do seu vestido? quem entrará entre as suas queixadas dobradas?
Hvem har trukket dens Klædning af, trængt ind i dens dobbelte Panser?
14 Quem abriria as portas do seu rosto? pois em roda dos seus dentes está o terror.
Hvem har åbnet dens Ansigts Døre? Rundt om dens Tænder er Rædsel.
15 As suas fortes escamas são excelentíssimas, cada uma fechada como com selo apertado.
Dens Ryg er Reder af Skjolde, dens Bryst er et Segl af Sten;
16 Uma à outra se chega tão perto, que nem um assopro passa por entre elas.
de sidder tæt ved hverandre, Luft kommer ikke ind derimellem;
17 Umas às outras se apegam: tanto se travam entre si, que não se podem separar.
de hænger fast ved hverandre, uadskilleligt griber de ind i hverandre.
18 Cada um dos seus espirros faz resplandecer a luz, e os seus olhos são como as pestanas da alva.
Dens Nysen fremkalder strålende Lys, som Morgenrødens Øjenlåg er dens Øjne.
19 Da sua boca saem tochas: faiscas de fogo arrebentam dela.
Ud af dens Gab farer Fakler, Ildgnister spruder der frem.
20 Dos seus narizes procede fumo, como de uma panela fervente, ou de uma grande caldeira.
Em står ud af dens Næsebor som af en ophedet, kogende Kedel.
21 O seu hálito faria incender os carvões: e da sua boca sai chama.
Dens Ånde tænder som glødende Kul, Luer står ud af dens Gab.
22 No seu pescoço pousa a força: perante ele até a tristeza salta de prazer.
Styrken bor på dens Hals, og Angsten hopper foran den.
23 Os músculos da sua carne estão pegados entre si: cada um está firme nele, e nenhum se move.
Tæt sidder Kødets Knuder, som støbt til Kroppen; de rokkes ikke;
24 O seu coração é firme como uma pedra e firme como parte da mó de baixo.
fast som Sten er dens Hjerte støbt, fast som den nederste Møllesten.
25 Levantando-se ele, tremem os valentes: em razão dos seus abalos se purificam.
Når den rejser sig, gyser Helte, fra Sans og Samling går de af Skræk.
26 Se alguém lhe tocar com a espada, essa não poderá penetrar, nem lança, dardo ou couraça.
Angriberens Sværd holder ikke Stand, ej Kastevåben, Spyd eller Pil.
27 Ele reputa o ferro por palha, e o cobre por pau podre.
Jern regner den kun for Halm og Kobber for trøsket Træ;
28 A seta o não fará fugir: as pedras das fundas se lhe tornam em rastolho.
Buens Søn slår den ikke på Flugt, Slyngens Sten bliver Strå for den,
29 As pedras atiradas estima como arestas, e ri-se do brandir da lança.
Stridskøllen regnes for Rør, den ler ad det svirrende Spyd.
30 Debaixo de si tem conchas ponteagudas: estende-se sobre coisas ponteagudas como na lama.
På Bugen er der skarpe Rande, dens Spor i Dyndet er som Tærskeslædens;
31 As profundezas faz ferver, como uma panela: torna o mar como quando os unguentos fervem.
Dybet får den i Kog som en Gryde, en Salvekedel gør den af Floden;
32 Após ele alumia o caminho: parece o abismo tornado em brancura de cãs.
bag den er der en lysende Sti, Dybet synes som Sølverhår.
33 Na terra não há coisa que se lhe possa comparar, pois foi feito para estar sem pavor.
Dens Lige findes ikke på Jord, den er skabt til ikke at frygte.
34 Todo o alto vê: é rei sobre todos os filhos de animais altivos.
Alt, hvad højt er, ræddes for den, den er Konge over alle stolte Dyr.

< 41 >