< Isaías 16 >

1 Enviai o cordeiro ao dominador da terra desde Sela, ao deserto, até ao monte da filha de Sião.
Landets Herrer sender en Gave fra Sela gennem Ørknen til Zions Datters Bjerg.
2 De outro modo sucederá que serão as filhas de Moab junto aos vaus de Arnon como o pássaro vagueante, lançado do ninho.
Og ret som flagrende Fugle, som en opskræmt Rede er Moabs Døtre ved Arnons Vadesteder.
3 Toma conselho, faze juízo, põe a tua sombra no pino do meio dia como a noite; esconde os desterrados, e não descubras os vagueantes.
"Kom med et Råd, gør Ende derpå, lad din Skygge blive som Natten ved højlys Dag, skjul de bortdrevne, røb ej de flyende!
4 Habitem entre ti os meus desterrados, ó Moab: serve-lhes de refúgio perante a face do destruidor; porque o opressor tem fim; a destruição é desfeita, e os atropeladores já são consumidos sobre a terra
Giv Moabs bortdrevne Tilhold hos dig, vær dem et Skjul for den, som hærger! Er først Voldsmanden borte, Ødelæggelsen omme, Undertrykkeren ude af Landet.
5 Porque o trono se confirmará em benignidade, e sobre ele no tabernáculo de David em verdade se assentará um que julgue, e busque o juízo, e se apresse à justiça.
skal en Trone rejses med Mildhed, og på den skal sidde en Dommer med Trofasthed i Davids Telt, ivrig for Ret og øvet i Retfærd."
6 Já ouvimos a soberba de Moab, que é soberbíssimo: a sua altivez, e a sua soberba, e o seu furor; os seus ferrolhos não são tão seguros.
"Vi har hørt om Moabs Hovmod, det såre store, dets Overmod, Hovmod og Frækhed, dets tomme Snak."
7 Portanto Moab uivará por Moab; todos uivarão: gemereis pelos fundamentos de Kir-Hareseth, pois já estão quebrados.
Derfor jamrer Moab over Moab, alle jamrer; Kir-Haresets Rosinkager sukker de sønderknust over.
8 Porque já os campos de hesbon enfraqueceram, como também a vide de Sibma; já os senhores das nações atropelaram as suas melhores plantas; vão chegando a Jazer; andam vagueando pelo deserto: os seus renovos se estenderam e já passaram além do mar
Thi visne er Hesjbons Marker, Sibmas Vinstok, hvis Druer slog Folkenes Herrer til Jorden; den nåede Ja'zer, famled gennem Ørkenen, dens Ranker bredte sig, overskred Havet.
9 Pelo que prantearei, com o pranto de Jazer, a vide de Sibma; regar-te-ei com as minhas lágrimas, ó Hesbon e Eleale; porque já o júbilo dos teus frutos de verão e da tua sega caiu.
Derfor græder jeg Ja'zers Gråd over Sibmas Vinstok, væder med min Tåre Hesjbon, og El'ale; thi et Vinperserråb slog ned på, din Frugt og din Høst,
10 Assim que já se tirou o folguedo e a alegria do fértil campo, e já nas vinhas se não canta, nem júbilo algum se faz: já o pisador não pisará as uvas nos lagares; já fiz cessar o júbilo
fra Frugthaver svandt både Glæde og Jubel; i Vingårde jubles der ikke, der lyder ej Råb, i Karrene trampes ej Vin, Vinperserråbet er tystnet.
11 Pelo que minhas entranhas fazem ruído por Moab como harpa, e o meu interior por Kirheres.
Derfor bæver mit Indre som Citren for Moab, mit Hjerte for Kir-Heres.
12 E será que, quando virem que já Moab está cançado nos altos, então entrará no seu santuário a orar, porém nada alcançará.
Og når Moab viser sig på Offerhøjen, når det gør sig Møje og kommer til sin Helligdom for at bede, udretter det intet.
13 Esta é a palavra que falou o Senhor desde então contra Moab.
Det er Ordet, HERREN fordum talede til Moab.
14 Porém agora falou o Senhor, dizendo: Dentro em três anos (tais quais os anos de jornaleiros), então se virá a envilecer a glória de Moab, com toda a sua grande multidão; e o resíduo será pouco, pequeno e impotente.
Men nu siger HERREN: Om tre År, som Daglejeren regner Året, skal Moabs Herlighed vanæres med al den store larmende Hob. Resten bliver lille, ringe og afmægtig.

< Isaías 16 >