< Salmos 132 >

1 Lembra-te, Senhor, de David, e de todas as suas afflicções.
Herre! kom David i Hu for alle hans Lidelser,
2 Como jurou ao Senhor, e fez votos ao poderoso de Jacob, dizendo:
ham, som tilsvor Herren og lovede Jakobs mægtige:
3 Certamente que não entrarei na tenda de minha casa, nem subirei ao leito da minha cama.
„Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje;
4 Não darei somno aos meus olhos, nem adormecimento ás minhas pestanas,
jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine Øjenlaage blunde,
5 Emquanto não achar logar para o Senhor, uma morada para o Poderoso de Jacob.
førend jeg finder et Sted for Herren, en Bolig for Jakobs mægtige.”
6 Eis que ouvimos fallar d'ella em Ephrata, e a achámos no campo do bosque.
Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark.
7 Entraremos nos seus tabernaculos: prostrar-nos-hemos ante o escabello de seus pés.
Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.
8 Levanta-te, Senhor, no teu repouso, tu e a arca da tua força.
Herre! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.
9 Vistam-se os teus sacerdotes de justiça, e alegrem-se os teus sanctos.
Lad dine Præster klæde sig med Retfærdighed og dine hellige synge med Fryd.
10 Por amor de David, teu servo, não faças virar o rosto do teu ungido.
For David, din Tjeners Skyld, forskyd ikke din Salvedes Ansigt!
11 O Senhor jurou na verdade a David: não se apartará d'ella: Do fructo do teu ventre porei sobre o teu throno.
Herren tilsvor David den Sandhed, fra hvilken han ikke vilde vige: „Af dit Livs Frugt vil jeg sætte en Mand paa din Trone.”
12 Se os teus filhos guardarem o meu concerto, e os meus testemunhos, que eu lhes hei de ensinar, tambem os seus filhos se assentarão perpetuamente no teu throno.
Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem, da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.
13 Porque o Senhor elegeu a Sião; desejou-a para a sua habitação, dizendo:
Thi Herren har udvalgt Zion, han har begæret sig den til Bolig:
14 Este é o meu repouso para sempre: aqui habitarei, pois o desejei.
„Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.
15 Abençoarei abundantemente o seu mantimento; fartarei de pão os seus necessitados.
Jeg vil velsigne Spisen der, jeg vil mætte de fattige der med Brød.
16 Vestirei os seus sacerdotes de salvação, e os seus sanctos saltarão de prazer.
Og jeg vil klæde dens Præster med Salighed, og dens hellige skulle synge med Fryd.
17 Ali farei brotar a força de David: preparei uma lampada para o meu ungido.
Der vil jeg lade et Horn opvokse for David; jeg har beredt en Lampe for min Salvede.
18 Vestirei os seus inimigos de confusão; mas sobre elle florescerá a sua corôa.
Hans Fjender vil jeg klæde i Skam, men paa ham skal hans Krone blomstre.

< Salmos 132 >