< Provérbios 28 >

1 Fogem os impios, sem que ninguem os persiga; mas qualquer justo está confiado como o filho do leão.
Den gudløse flyr, skønt ingen er efter ham; tryg som en Løve er den retfærdige.
2 Pela transgressão da terra são muitos os seus principes, mas por homens prudentes e entendidos a sua continuação será prolongada.
Ved Voldsmands Brøde opstaar Strid, den kvæles af Mand med Forstand.
3 O homem pobre que opprime aos pobres é como chuva impetuosa, com que ha falta de pão.
En fattig Tyran, der kuer de ringe, er Regn, der hærger og ej giver Brød.
4 Os que deixam a lei louvam o impio; porém os que guardam a lei pelejam contra elles.
Hvo Loven sviger, roser de gudløse, hvo Loven holder, er paa Krigsfod med dem.
5 Os homens maus não entendem o juizo, mas os que buscam ao Senhor entendem tudo.
Ildesindede fatter ej Ret; alt fatter de, som søger HERREN.
6 Melhor é o pobre que anda na sua sinceridade do que o perverso de caminhos, ainda que seja rico.
Hellere en fattig med lydefri Færd end en, som gaar Krogveje, er han end rig.
7 O que guarda a lei é filho entendido, mas o companheiro dos comilões envergonha a seu pae.
Forstandig Søn tager Vare paa Loven, men Drankeres Fælle gør sin Fader Skam.
8 O que augmenta a sua fazenda com usura e onzena, o ajunta para o que se compadece do pobre.
Hvo Velstand øger ved Aager og Opgæld, samler til en, som er mild mod de ringe.
9 O que desvia os seus ouvidos d'ouvir a lei até a sua oração será abominavel.
Den, der vender sit Øre fra Loven, endog hans Bøn er en Gru.
10 O que faz com que os rectos errem n'um mau caminho elle mesmo cairá na sua cova: mas os bons herdarão o bem.
Leder man retsindige vild paa onde Veje, falder man selv i sin Grav; men de lydefri arver Lykke.
11 O homem rico é sabio aos seus proprios olhos, mas o pobre que é entendido o esquadrinha.
Rigmand tykkes sig viis, forstandig Smaamand gennemskuer ham.
12 Quando os justos exultam, grande é a gloria; mas quando os impios sobem, os homens se andam escondendo.
Naar retfærdige jubler, er Herligheden stor, vinder gudløse frem, skal man lede efter Folk.
13 O que encobre as suas transgressões nunca prosperará, mas o que as confessa e deixa alcançará misericordia.
At dølge sin Synd fører ikke til Held, men bekendes og slippes den, finder man Naade.
14 Bemaventurado o homem que continuamente teme: mas o que endurece o seu coração virá a cair no mal.
Saligt det Menneske, som altid ængstes, men forhærder man sit Hjerte, falder man i Ulykke.
15 Como leão bramante, e urso faminto, assim é o impio que domina sobre um povo pobre.
En brølende Løve, en graadig Bjørn er en gudløs, som styrer et ringe Folk.
16 O principe falto d'intelligencia tambem multiplica as oppressões, mas o que aborrece a avareza prolongará os seus dias.
Uforstandig Fyrste øver megen Vold, langt Liv faar den, der hader Rov.
17 O homem carregado do sangue de qualquer pessoa fugirá até á cova: ninguem o retenha.
Et Menneske, der tynges af Blodskyld, er paa Flugt til sin Grav; man hjælpe ham ikke.
18 O que anda sinceramente salvar-se-ha, mas o perverso em seus caminhos cairá logo.
Den, som vandrer lydefrit, frelses, men den, som gaar Krogveje, falder i Graven.
19 O que lavrar a sua terra virá a fartar-se de pão, mas o que segue a ociosos se fartará de pobreza.
Den mættes med brød, som dyrker sin Jord, med Fattigdom den, der jager efter Tomhed.
20 O homem fiel abundará em bençãos, mas o que se apressa a enriquecer não será innocente.
Ærlig Mand velsignes rigt, men Jag efter Rigdom undgaar ej Straf.
21 Ter respeito á apparencia de pessoas não é bom, porque até por um bocado de pão prevaricará o homem
At være partisk er ikke godt, en Mand kan forse sig for en Bid Brød.
22 O que se apressa a enriquecer é homem de mau olho, porém não sabe que ha de vir sobre elle a pobreza.
Misundelig Mand vil i Hast vinde Gods; at Trang kommer over ham, ved han ikke.
23 O que reprehende ao homem depois achará mais favor do que aquelle que lisongeia com a lingua.
Den, der revser, faar Tak til sidst fremfor den, hvis Tunge er slesk.
24 O que rouba a seu pae, ou a sua mãe, e diz: Não ha transgressão; companheiro é do homem dissipador.
Stjæle fra Forældre og nægte, at det er Synd, er at være Fælle med hærgende Mand.
25 O altivo d'animo levanta contendas, mas o que confia no Senhor engordará.
Den vindesyge vækker Splid, men den, der stoler paa HERREN, kvæges.
26 O que confia no seu coração é insensato, mas o que anda em sabedoria elle escapará.
Den, der stoler paa sit Vid, er en Taabe, men den, der vandrer i Visdom, reddes.
27 O que dá ao pobre não terá necessidade, mas o que esconde os seus olhos terá muitas maldições.
Hvo Fattigmand giver, skal intet fattes, men mangefold bandes, hvo Øjnene lukker.
28 Quando os impios se elevam, os homens se andam escondendo, mas quando perecem, os justos se multiplicam.
Vinder gudløse frem, kryber Folk i Skjul; naar de omkommer, bliver de retfærdige mange.

< Provérbios 28 >