< Provérbios 28 >

1 Fogem os impios, sem que ninguem os persiga; mas qualquer justo está confiado como o filho do leão.
De ugudelige fly, og der er ingen, som forfølger dem; men de retfærdige ere trygge som en ung Løve.
2 Pela transgressão da terra são muitos os seus principes, mas por homens prudentes e entendidos a sua continuação será prolongada.
Formedelst Landets Overtrædelse blive dets Fyrster mange; men iblandt Folk, der have Forstand og Kundskab, lever han længe.
3 O homem pobre que opprime aos pobres é como chuva impetuosa, com que ha falta de pão.
Er han en fattig Mand, og trykker han den ringe, da bliver han som en Regn, der bortskyller, saa at der ikke bliver Brød.
4 Os que deixam a lei louvam o impio; porém os que guardam a lei pelejam contra elles.
De, som forlade Loven, rose de ugudelige; men de, som bevare Loven, strides med dem.
5 Os homens maus não entendem o juizo, mas os que buscam ao Senhor entendem tudo.
Onde Folk forstaa ikke Ret; men de, som søge Herren, forstaa alting.
6 Melhor é o pobre que anda na sua sinceridade do que o perverso de caminhos, ainda que seja rico.
Bedre er en fattig, som vandrer i sin Oprigtighed, end den forvendte, som vandrer paa tvende Veje, om han end er rig.
7 O que guarda a lei é filho entendido, mas o companheiro dos comilões envergonha a seu pae.
Den, som bevarer Loven, er en forstandig Søn; men den, som har Omgang med Fraadsere, beskæmmer sin Fader.
8 O que augmenta a sua fazenda com usura e onzena, o ajunta para o que se compadece do pobre.
Hvo som formerer sit Gods ved Aager og Rente, samler det til at skænkes de ringe.
9 O que desvia os seus ouvidos d'ouvir a lei até a sua oração será abominavel.
Hvo som vender sit Øre bort fra at høre Loven, endog hans Bøn er en Vederstyggelighed.
10 O que faz com que os rectos errem n'um mau caminho elle mesmo cairá na sua cova: mas os bons herdarão o bem.
Hvo som leder de retsindige vild paa Ondskabs Vej, han skal falde i sin egen Grav; men de oprigtige skulle arve, hvad godt er.
11 O homem rico é sabio aos seus proprios olhos, mas o pobre que é entendido o esquadrinha.
En rig Mand er viis i sine egne Øjne; men den ringe, som er forstandig, skal ransage ham.
12 Quando os justos exultam, grande é a gloria; mas quando os impios sobem, os homens se andam escondendo.
Naar de retfærdige fryde sig, da er der stor Herlighed; men naar ugudelige rejse sig, skal man lede efter Folk.
13 O que encobre as suas transgressões nunca prosperará, mas o que as confessa e deixa alcançará misericordia.
Den, som skjuler sine Overtrædelser, skal ikke have Lykke; men den, som bekender dem og afstaar fra dem, skal faa Barmhjertighed.
14 Bemaventurado o homem que continuamente teme: mas o que endurece o seu coração virá a cair no mal.
Saligt er det Menneske, som altid frygter; men den, som forhærder sit Hjerte, skal falde i Ulykke.
15 Como leão bramante, e urso faminto, assim é o impio que domina sobre um povo pobre.
Som en brølende Løve og en omstrejfende Bjørn er den ugudelige, der hersker over et fattigt Folk.
16 O principe falto d'intelligencia tambem multiplica as oppressões, mas o que aborrece a avareza prolongará os seus dias.
En Fyrste, som fattes Forstand, er og en stor Undertrykker; men hvo der hader uretfærdig Vinding, skal forlænge sine Dage.
17 O homem carregado do sangue de qualquer pessoa fugirá até á cova: ninguem o retenha.
Et Menneske, betynget med en Sjæls Blod, flyr til Graven; man holde ikke paa ham.
18 O que anda sinceramente salvar-se-ha, mas o perverso em seus caminhos cairá logo.
Hvo som vandrer oprigtigt, skal frelses; men hvo som er forvendt og vandrer paa tvende Veje, skal falde paa een af dem.
19 O que lavrar a sua terra virá a fartar-se de pão, mas o que segue a ociosos se fartará de pobreza.
Hvo som dyrker sin Jord, skal mættes af Brød; men den, som løber efter Løsgængere, skal mættes med Armod.
20 O homem fiel abundará em bençãos, mas o que se apressa a enriquecer não será innocente.
En trofast Mand skal faa mange Velsignelser; men den, som haster efter at blive rig, skal ikke kendes uskyldig.
21 Ter respeito á apparencia de pessoas não é bom, porque até por um bocado de pão prevaricará o homem
Det er ikke godt at anse Personer; og dog kan en Mand forsynde sig for et Stykke Brøds Skyld.
22 O que se apressa a enriquecer é homem de mau olho, porém não sabe que ha de vir sobre elle a pobreza.
En Mand med et ondt Øje haster efter Gods og ved ikke, at Mangel skal komme over ham.
23 O que reprehende ao homem depois achará mais favor do que aquelle que lisongeia com a lingua.
Hvo der irettesætter et Menneske, skal derefter finde mere Gunst end den, som smigrer med Tungen.
24 O que rouba a seu pae, ou a sua mãe, e diz: Não ha transgressão; companheiro é do homem dissipador.
Hvo der stjæler fra sin Fader eller sin Moder og siger: Det er ingen Synd, han er Stalbroder til en Ødeland.
25 O altivo d'animo levanta contendas, mas o que confia no Senhor engordará.
Den, hvis Sjæl er stolt, vækker Trætte; men den, som forlader sig paa Herren, skal blive rig.
26 O que confia no seu coração é insensato, mas o que anda em sabedoria elle escapará.
Hvo som forlader sig paa sit Hjerte, han er en Daare; men den, som vandrer i Visdom, han skal reddes.
27 O que dá ao pobre não terá necessidade, mas o que esconde os seus olhos terá muitas maldições.
Hvo som giver den fattige, skal ikke have Mangel; men over den, som lukker sine Øjne til, skal der være mange Forbandelser.
28 Quando os impios se elevam, os homens se andam escondendo, mas quando perecem, os justos se multiplicam.
Naar de ugudelige rejse sig, skjule Folk sig; men naar de omkomme, ville de retfærdige blive mange.

< Provérbios 28 >