< Provérbios 11 >

1 Balança enganosa é abominação ao Senhor, mas o peso justo o seu prazer.
Falske Vægtskaaler ere Herren en Vederstyggelighed, men fuldvægtige Lodder ere ham en Velbehagelighed.
2 Vinda a soberba, virá tambem a affronta; mas com os humildes está a sabedoria.
Hovmodighed kom, der kom og Forsmædelse; men hos de ydmyge er Visdom.
3 A sinceridade dos sinceros os encaminhará, mas a perversidade dos aleives os destruirá.
De retsindige, dem leder deres Oprigtighed; men de troløse, dem ødelægger deres forvendte Væsen.
4 Não aproveitam as riquezas no dia da indignação, mas a justiça livra da morte.
Gods hjælper ikke paa Vredens Dag, men Retfærdighed redder fra Døden.
5 A justiça do sincero endireitará o seu caminho, mas o impio pela sua impiedade cairá.
Den oprigtiges Retfærdighed gør hans Vej jævn; men den ugudelige falder ved sin Ugudelighed.
6 A justiça dos virtuosos os livrará, mas na sua perversidade serão apanhados os iniquos.
De oprigtige, dem redder deres Retfærdighed; men de troløse, de fanges i deres egen Ondskab.
7 Morrendo o homem impio perece a sua expectação, e a esperança dos injustos se perde.
Naar et ugudeligt Menneske dør, er det forbi med hans Haab, og det er forbi med de uretfærdiges Forventelse.
8 O justo é livre da angustia, e o impio vemem seu logar.
Den retfærdige udfries af Nød, og den ugudelige kommer i hans Sted.
9 O hypocrita com a bocca destroe ao seu companheiro, mas os justos são livres pelo conhecimento.
Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.
10 No bem dos justos exulta a cidade; e, perecendo os impios, ha jubilo.
En Stad skal fryde sig, naar det gaar de retfærdige vel, og naar de ugudelige omkomme, da bliver der Jubel.
11 Pela benção dos sinceros se exalta a cidade, mas pela bocca dos impios se derriba.
Ved de retsindiges Velsignelse ophøjes en Stad; men ved de ugudeliges Mund nedbrydes den.
12 O que carece de entendimento despreza a seu companheiro, mas o homem bem entendido cala-se.
Den, som fattes Forstand, foragter sin Næste; men en Mand, som har Forstand, tier.
13 O que anda praguejando descobre o segredo, mas o fiel de espirito encobre o negocio.
Den, der gaar omkring som en Bagvadsker, aabenbarer Hemmeligheder; men den, som er fast i Aanden, skjuler Sagen.
14 Não havendo sabios conselhos, o povo cae, mas na multidão de conselheiros ha segurança.
Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.
15 Decerto soffrerá severamente aquelle que fica por fiador do estranho, mas o que aborrece aos que dão as mãos estará seguro.
Naar en borger for en fremmed, da faar han vist en Ulykke; men den, som hader at give Haandslag, er tryg.
16 A mulher aprazivel guarda a honra, como os violentos guardam as riquezas.
En yndig Kvinde holder fast ved Ære, og Voldsmænd holde fast ved Rigdom.
17 O homem benigno faz bem á sua propria alma, mas o cruel perturba a sua propria carne.
Den, som gør vel imod sin Sjæl, er en barmhjertig Mand; men den, som plager sit Kød, er en grusom Mand.
18 O impio faz obra falsa, mas para o que semeia justiça haverá galardão fiel.
Den ugudelige forhverver en Løn, som er falsk; men den, som saar Retfærdighed, faar en Løn, som er sand.
19 Como a justiça encaminha para a vida, assim o que segue o mal vae para a sua morte.
Saa er Retfærdighed til Liv; men den, der efterjager ondt, haster til sin Død.
20 Abominação são ao Senhor os perversos de coração, mas os sinceros de caminho são o seu deleite.
De vanartige i Hjertet ere en Vederstyggelighed for Herren; men de, som vandre oprigtigt deres Vej, ere ham en Velbehagelighed.
21 Ainda que o mau junte mão á mão, não será inculpavel, mas a semente dos justos escapará.
Man kan give sin Haand paa, at den onde ikke bliver agtet uskyldig; men de retfærdiges Sæd skal undkomme.
22 Como joia de oiro na tromba da porca, assim é a mulher formosa, que se aparta da razão.
Som et Smykke af Guld i Næsen paa en So, saa er en dejlig Kvinde, som intet Skøn har.
23 O desejo dos justos tão sómente é o bem, mas a esperança dos impios é a indignação.
De retfærdiges Begæring er kun godt; men Vreden rammer de ugudeliges Forventning.
24 Alguns ha que espalham, e ainda se lhes accrescenta mais, e outros que reteem mais do que é justo, mas é para a sua perda.
Der er den, som udspreder rigeligt, og ham tillægges end mere; og der er den, som holder tilbage mere, end ret er, og dog bliver der kun Mangel.
25 A alma abençoante engordará, e o que regar, elle tambem será regado.
En Sjæl, som velsigner, skal blive rig; og den, som vederkvæger, skal selv blive vederkvæget.
26 Ao que retem o trigo o povo amaldiçoa, mas benção haverá sobre a cabeça do vendedor:
Hvo som holder Korn tilbage, ham bander Folket; men Velsignelsen kommer paa dens Hoved, som sælger det ud.
27 O que busca cedo o bem busca favor, porém o que procura o mal a esse lhe sobrevirá.
Hvo der søger efter godt, stræber efter Velbehagelighed; men hvo der leder efter ondt, ham skal det vederfares.
28 Aquelle que confia nas suas riquezas cairá, mas os justos reverdecerão como a rama.
Hvo, som forlader sig paa sin Rigdom, han skal falde; men de retfærdige skulle grønnes som et Blad.
29 O que perturba a sua casa herdará o vento, e o tolo será servo do entendido de coração.
Den, som forstyrrer sit Hus, arver Vind, og Daaren bliver Træl for den, som er viis i Hjertet.
30 O fructo do justo é arvore de vida, e o que ganha almas sabio é.
Den retfærdiges Frugt er et Livsens Træ, og den vise vinder Sjæle.
31 Eis que o justo é recompensado na terra; quanto mais o será o impio e o peccador.
Se, den retfærdige faar Betaling paa Jorden, hvor meget mere den ugudelige og Synderen?

< Provérbios 11 >