< 19 >

1 Respondeu porém Job, e disse:
Saa tog Job til Orde og svarede:
2 Até quando entristecereis a minha alma, e me quebrantareis com palavras?
Hvor længe vil I krænke min Sjæl og slaa mig sønder med Ord?
3 Já dez vezes me envergonhastes; vergonha não tendes: contra mim vos endureceis.
I haaner mig nu for tiende Gang, mishandler mig uden Skam.
4 Embora haja eu, na verdade, errado, comigo ficará o meu erro.
Har jeg da virkelig fejlet, hænger der Fejl ved mig?
5 Se devéras vos levantaes contra mim, e me arguis com o meu opprobrio,
Eller gør I jer store imod mig og revser mig ved at smæde?
6 Sabei agora que Deus é o que me transtornou, e com a sua rede me cercou.
Saa vid da, at Gud har bøjet min Ret, omspændt mig med sit Net.
7 Eis que clamo: Violencia; porém não sou ouvido; grito: Soccorro; porém não ha justiça.
Se, jeg skriger: Vold! men faar ikke Svar, raaber om Hjælp, der er ingen Ret.
8 O meu caminho entrincheirou, e já não posso passar, e nas minhas veredas poz trevas.
Han spærred min Vej, jeg kom ikke frem, han hylled mine Stier i Mørke;
9 Da minha honra me despojou; e tirou-me a corôa da minha cabeça.
han klædte mig af for min Ære, berøved mit Hoved Kronen,
10 Derribou-me elle em roda, e eu me vou, e arrancou a minha esperança, como a uma arvore.
brød mig ned overalt, saa jeg maa bort, oprykked mit Haab som Træet;
11 E fez inflammar contrar mim a sua ira, e me reputou para comsigo, como a seus inimigos.
hans Vrede blussede mod mig, han regner mig for sin Fjende;
12 Juntas vieram as suas tropas, e prepararam contra mim o seu caminho, e se acamparam ao redor da minha tenda.
samlede rykker hans Flokke frem og bryder sig Vej imod mig, de lejrer sig om mit Telt.
13 Poz longe de mim a meus irmãos, e os que me conhecem devéras me estranharam.
Mine Brødre har fjernet sig fra mig, Venner er fremmede for mig,
14 Os meus parentes me deixaram, e os meus conhecidos se esqueceram de mim.
mine nærmeste og Kendinge holder sig fra mig, de, der er i mit Hus, har glemt mig;
15 Os meus domesticos e as minhas servas me reputaram como um estranho, e vim a ser um estrangeiro aos seus olhos.
mine Piger regner mig for en fremmed, vildfremmed er jeg i deres Øjne;
16 Chamei a meu creado, e elle me não respondeu, supplicando-lhe eu por minha propria bocca.
ej svarer min Træl, naar jeg kalder, jeg maa trygle ham med min Mund;
17 O meu bafo se fez estranho a minha mulher, e eu a supplico pelos filhos do meu corpo.
ved min Aande væmmes min Hustru, mine egne Brødre er jeg en Stank;
18 Até os rapazes me desprezam, e, levantando-me eu, fallam contra mim.
selv Drenge agter mig ringe, naar jeg rejser mig, taler de mod mig;
19 Todos os homens do meu secreto conselho me abominam, e até os que eu amava se tornaram contra mim.
Standsfæller væmmes til Hobe ved mig, de, jeg elskede, vender sig mod mig.
20 Os meus ossos se apegaram á minha pelle e á minha carne, e escapei só com a pelle dos meus dentes.
Benene hænger fast ved min Hud, med Kødet i Tænderne slap jeg bort.
21 Compadecei-vos de mim, amigos meus, compadecei-vos de mim, porque a mão de Deus me tocou.
Naade, mine Venner, Naade, thi Guds Haand har rørt mig!
22 Porque me perseguis assim como Deus, e da minha carne vos não fartaes?
Hvi forfølger og I mig som Gud og mættes ej af mit Kød?
23 Quem me déra agora, que as minhas palavras se escrevessem! quem me dera, que se gravassem n'um livro!
Ak, gid mine Ord blev skrevet op, blev tegnet op i en Bog,
24 E que, com penna de ferro, e com chumbo, para sempre fossem esculpidas na rocha!
med Griffel af Jern, med Bly indristet i Klippen for evigt!
25 Porque eu sei que o meu Redemptor vive, e que estará em pé no derradeiro dia sobre o pó.
Men jeg ved, at min Løser lever, over Støvet vil en Forsvarer staa frem.
26 E depois de roida a minha pelle, comtudo desde a minha carne verei a Deus,
Naar min sønderslidte Hud er borte, skal jeg ud fra mit Kød skue Gud,
27 A quem eu verei por mim mesmo, e os meus olhos o verão, e não outro: e por isso os meus rins se consomem no meu seio.
hvem jeg skal se paa min Side; ham skal mine Øjne se, ingen fremmed! Mine Nyrer forgaar i mit Indre!
28 Na verdade, que devieis dizer: Porque o perseguimos? Pois a raiz da accusação se acha em mim.
Naar I siger: »Hor vi skal forfølge ham, Sagens Rod vil vi udfinde hos ham!«
29 Temei vós mesmos a espada; porque o furor traz os castigos da espada, para saberdes que haverá um juizo.
saa tag jer i Vare for Sværdet; thi Vrede rammer de lovløse, at I skal kende, der kommer en Dom!

< 19 >