< Hioba 38 >

1 Tedy odpowiedział Pan Ijobowi z wichru, i rzekł:
Derefter svarede Herren Job ud af Stormen og sagde:
2 Któż to jest, co zaciemnia radę Bożą mowami nieroztropnemi?
Hvo er den, som formørker Guds Raad med Tale uden Forstand.
3 Przepasz teraz jako mąż biodra swoje, a będę cię pytał, a ty mi daj sprawę.
Bind op om dine Lænder som en Mand, saa vil jeg spørge dig, og undervis du mig!
4 Gdzieżeś był, kiedym Ja zakładał grunty ziemi? Powiedz, jeźliże nasz rozum.
Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?
5 Któż uczynił rozmierzenie jej? powiedz, jeżli wiesz; albo kto sznur nad nią rozciągnął?
Hvo har sat dens Maal? du ved det vel? eller hvo udstrakte Snoren over den?
6 Na czem są podstawki jej ugruntowane? albo kto założył kamień jej węgielny?
Hvorpaa ere dens Piller nedsænkede? eller hvo har lagt dens Hjørnesten?
7 Gdy wespół śpiewały gwiazdy zaranne, a weselili się wszyscy synowie Boży.
der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde.
8 Któż zamknął drzwiami morze, gdy się wyrywało, jakoby z żywota wychodząc?
Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv,
9 Gdym położył obłok za szatę jego, a ciemność za pieluchy jego;
der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til dets Svøb,
10 Gdym postanowił o niem dekret mój, a przyprawiłem zaworę i drzwi do niego,
der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det
11 I rzekłem: Aż dotąd wychodzić będziesz, a dalej nie postąpisz, a tu położysz nadęte wały twoje.
og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?
12 Izażeś za dni twoich rozkazywał świtaniu, i ukazałeś zorzy miejsce jej?
Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vist Morgenrøden dens Sted,
13 Aby ogarnęła kończyny ziemi, a iżby byli z niej wyrzuceni niepobożni.
til at gribe Jorden ved dens Flige, saa at de ugudelige rystes bort fra den?
14 Aby się odmieniała jako glina, do której pieczęć przykładają, a oni aby się stali jako szatą nakryci.
saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,
15 I aby była zawściągniona od niepobożnych światłość ich, a ramię wysokie było pokruszone.
og de ugudelige unddrages deres Lys, og den opløftede Arm sønderbrydes?
16 Izażeś przyszedł aż do źródeł morskich, a po dnie przepaści przechodziłeś się?
Er du kommen til Havets Kilder? og har du vandret paa Dybets Bund?
17 Azaż odkryte są tobie bramy śmierci? bramy cienia śmierci widziałżeś?
Have Dødens Porte opladt sig for dig? eller saa du Dødens Skygges Porte?
18 Izaliś rozumem twym doszedł szerokości ziemi? Powiedz mi, jeźli to wszystko wiesz?
Har du overskuet Jordens Bredde? forkynd det, dersom du kender det alt sammen!
19 Gdzież jest ta droga do miejsca światłości? a ciemności gdzie mają miejsce swoje?
Hvor er Vejen did, hvor Lyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,
20 Abyś ją ująwszy odprowadził do granicy jej, ponieważ zrozumiewasz ścieszki do domu jej.
at du kunde bringe det til dets Landemærke, og at du kendte Stierne til dets Hus?
21 Wiedziałżeś na on czas, żeś się miał urodzić? i liczba dni twoich jak wielka być miała?
Du ved det; thi den Gang blev du jo født, og dine Dages Tal er stort!
22 Izaliś przyszedł do skarbów śniegów? aby skarby gradu widzałeśli?
Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen,
23 Które zatrzymywam na czas ucisku, na dzień bitwy i wojny.
hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Strids og Krigs Dag.
24 Którąż się drogą dzieli światłość, i gdzie się rozchodzi wiatr wschodni po ziemi?
Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden?
25 Któż rozdzielił stok powodziom? a drogę błyskawicy gromów?
Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden,
26 Aby szedł deszcz na ziemię, w której nikt nie mieszka, i na pustynię, gdzie niemasz człowieka;
for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,
27 Aby nasycił miejsce puste i niepłodne, a wywiódł z niego zieloną trawę.
for at mætte de øde og ødelagte Steder og bringe Græsbunden til at spire?
28 Izali ma deszcz ojca? a krople rosy kto płodzi?
Har Regnen vel en Fader? eller hvo har avlet Duggens Draaber?
29 Z czyjegoż żywota wychodzi mróz? a szron niebieski któż płodzi?
Af hvis Moderliv er Frost udgangen? og hvo fødte Rimfrost under Himmelen?
30 Jakoż się kamieniem wody nakrywają, gdy wierzch przepaści zamarza.
Vandet skjuler sig, som var det en Sten, og Dybets Overflade slutter sig sammen.
31 Możeszże związać jasne gwiazdy Bab? albo związek Oryjona rozerwać?
Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb?
32 Izali wywiedziesz gwiazdy południowe czasu swego, albo Wóz niebieski z gwiazdami jego powiedziesz?
Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?
33 I znaszże porządek nieba? a możeszże rozrządzić panowanie jego na ziemi?
Kender du Himmelens Love? eller kan du bestemme dens Herredømme over Jorden?
34 Izali podniesiesz ku obłokowi głos twój, aby cię wielkość wód okryła?
Kan du opløfte din Røst til Skyen, at Vands Mangfoldighed maa skjule dig?
35 Izali możesz wypuścić błyskawice, aby przyszły, i rzekłyć: Otośmy?
Kan du udlade Lynene, at de fare frem, og at de sige til dig: Se, her ere vi?
36 Któż złożył we wnętrznościach ludzkich mądrość, a kto dał rozumowi bystrość?
Hvo lagde Visdom i Hjertets Inderste? eller hvo gav Forstand i Tanken?
37 Któż obrachował niebiosa mądrością swoją? a co się leje z nieba, któż uspokoi?
Hvo kan tælle Skyerne med Visdom? og hvo kan udgyde Himmelens Vandbeholdere,
38 Aby polany proch stężał, a bryły aby się społu zelgnęły?
idet Støv løber sammen til en Støbning, og Jordklumperne hænge ved hverandre?
39 Izali lwowi łup łowisz, a lwiąt żywot napełniasz?
Kan du jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,
40 Gdy się tulą w jaskiniach swoich, i czyhają w cieniu jam swoich?
naar de lægge sig ned i deres Boliger og blive i Skjul for at lure?
41 Któż gotuje krukowi pokarm jego, gdy dzieci jego do Boga wołają a tułają się, nie mając pokarmu?
Hvo skaffer Ravnen dens Føde, naar dens Unger skrige til Gud, naar de fare hid og did, fordi de intet have at æde?

< Hioba 38 >