Psalms 92
1 IET me kajampwal: Danke leowa, o kauleki pjalm akan on mar omui, ir me kotin lapaplap.
En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.
2 Ni manjan omui kalanan o ni pon omui melel en lolok jili.
Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit Navn, du Højeste,
3 Jan kajan jal eijok o arp o laute.
ved Gry forkynde din Naade, om Natten din Trofasthed
4 Pwe kom kotin kaperen kin ia, Main leowa ki ar wiawia; i pan nijinijki dodok en lim ar akan.
til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg paa Citer!
5 Meid laud ar wiawia kan, Main leowa! O meid lol kupur omui!
Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
6 Aramaj pweipwei men jota kak dedeki mepukat, o me rotorot amen jota kin injenoki.
Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker saare dybe!
7 Me doo jan Kot akan kin wojada dueta ra, o me katiwo kan karoj kin majal pajan, lao re pan lokidokila kokolata.
Taaben fatter det ikke, Daaren skønner ej sligt.
8 A komui ta Main leowa, me lapalapia, o komui pan duedueta.
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
9 Pwe kom kotin mani duen ar imwintiti kan, Main leowa, kom kotin mani, ar imwintiti kan pan joredi, o me morjued akan en kamueit pajan.
men du er ophøjet for evigt, HERRE.
10 A ai oje pan pwaida dueta oj en man oje tapot, o i pan keikidier le kap.
Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gaar under, alle Udaadsmænd spredes!
11 O por en maj ai pan perenki ai imwintiti kan, o jalon ai pan polauleki me morjued akan, me kin palian ia.
Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
12 Me pun o pan pwaida mau dueta ni pot, a pan kakairida dueta jeder en Lipanon.
det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
13 Me patidier nan tanpaj en leowa, pan pwaida mon pera jaraui en atail Kot.
De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
14 Menda ma re pan mala, pwe re pan pil majal pajan, o wa, o kelail.
plantet i HERRENS Hus grønnes de i vor Guds Forgaarde;
15 Pwe re pan kajaleda, me Kot me pun, i ai paip o jota japun mi re a.
selv graanende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.
