Psalms 64

1 MAIN Kot, kotin ereki nil ai ni ai injenjued. Kom kotin jinjila maur i mon ai imwintiti weit.

Til Sangmesteren; en Psalme af David.

2 Kom kotin karuki ia la jan mon pokon en me jued akan, mon pwin en me wia japun kan.

Gud! hør min Røst i min Klage, bevar mit Liv fra Fjendens frygtelige Magt.

3 Me kin ada lo’rail dueta kodlaj pot, o me kaonopada ar kajik katieu, iei ar lokaia jued,

Skjul mig for de ondes lønlige Raad, for deres Forsamling, som gøre Uret,

4 Pwen rir kajikiedi me lelapok o; madan re pan kajikiedi i, o jota injenoki.

som skærpe deres Tunge som et Sværd; de skyde deres Pil, det bitre Ord,

5 Irail me weit ni ar tiak jued, o re kin inda, duen ar pan injar, o re kin inda: Ij me pan kak kilan?

for i Skjul at skyde den retsindige; hastelig skyde de paa ham og frygte ikke.

6 Irail kin madamadaua duen me jued. Kitail kapwaiadar, karoj kileledier. Monion en aramaj me widin o meid koiok ni morjued.

De styrke sig i deres onde Handel, de fortælle, hvorledes de ville skjule Snarer; de sige: Hvo kan se dem?

7 A Kot pan kotin kajik ir edi madan, pwen kamadak on ir.

De udtænke Misgerninger, de fuldkomme, hvad de nøje udtænke: Ja, enhvers Inderste og Hjerte er et Dyb.

8 Pein lo arail pan kapup ir edi, o karoj, me pan kilan, pan kaurureki.

Men Gud skyder paa dem; Pilen kommer hastigt, den bliver deres Saar.

9 O aramaj karoj pan majak o inda: Mepukat Kot kotin wiadar. O re pan aja, me i japwilim a dodok.

Og de skulle falde for deres Tunges Skyld; hver, som ser paa dem, skal fly langt bort.

10 Me pun o pan perenki Ieowa, o pan liki i, o me lelapok kan karoj pan pereperen.

Og alle Mennesker skulle frygte og forkynde Guds Gerning og forstaa, at det er hans Værk. Den retfærdige skal glædes i Herren og forlade sig paa ham; og alle oprigtige i Hjertet skulle prise sig lykkelige.