Ioanej 5
1 MURIN mepukat ran lapalap eu en Juj oko pwaida; Iejuj ap kotilan Ierujalem.
Derefter var det Jødernes Højtid, og Jesus gik op til Jerusalem.
2 Len pil eu mi Ierujalem impan im en jip, me ad a Petejda ni lokaia en Ipru; im limau mi impa,
Men der er i Jerusalem ved Faareporten en Dam, som paa Hebraisk kaldes Bethesda, og den har fem Søjlegange.
3 Me jomau toto mi lole: Me majkun, o me danidan, o me motor mia, auiaui lao pil o pan mokimokid.
I dem laa der en Mængde syge, blinde, lamme, visne, [som ventede paa, at Vandet skulde røres.
4 Pwe akai anjau tounlan amen kin koti don le o kamokideda pil o, a meamen me madan tion maj nan pil o ni a mokimokid, iei me kin maureda jan a jomau kan karoj, me mi re a.
Thi paa visse Tider for en Engel ned i Dammen og oprørte Vandet. Den, som da, efter at Vandet var blevet oprørt, steg først ned, blev rask, hvilken Sygdom han end led af.]
5 A aramaj amen mia, me jomauki par jileijokwalu.
Men der var en Mand, som havde været syg i otte og tredive Aar.
6 Iejuj lao kotin majani men et a wonon, ap kotin mani, me u wonon anjau warai, ap kotin majani on i: Koe jo men kelailada?
Da Jesus saa ham ligge der og vidste, at han allerede havde ligget i lang Tid, sagde han til ham: „Vil du blive rask?”
7 Ol jomau potoan on i: Main, jota nai aramaj, me pan wa ia di won ni pil o anjaun a mokideda. Pwe ni ai kokodi, amen kin madan mo i.
Den syge svarede ham: „Herre! jeg har ingen, som kan bringe mig ned i Dammen, naar Vandet bliver oprørt; men naar jeg kommer, stiger en anden ned før mig.”
8 Iejuj ap kotin majani on i: Uda, ale ki om, kokowei!
Jesus siger til ham: „Staa op, tag din Seng og gaa!”
9 Aramaj o ap madan kelailadar, kida ki e, alu wei, a ran o ran en japat.
Og straks blev Manden rask, og han tog sin Seng og gik. Men det var Sabbat paa den Dag;
10 Juj oko ap indai on me kelailadar: Ran wet ran en japat. A jota pun koe en wewa jili ki om.
derfor sagde Jøderne til ham, som var bleven helbredet: „Det er Sabbat; og det er dig ikke tilladt at bære Sengen.”
11 A japen irail: Me kakela ia da, majani on ia: Ale ki om koko wei!
Han svarede dem: „Den, som gjorde mig rask, han sagde til mig: Tag din Seng og gaa!”
12 Irail ap kalelapok re a: Ij aramaj o me indai on uk: Ale ki om kokowei?
Da spurgte de ham: „Hvem er det Menneske, som sagde til dig: Tag din Seng og gaa?”
13 A me kelailadar jaja i, pwe Iejuj kotila janer, pwe pokon mi waja o.
Men han, som var bleven helbredet, vidste ikke, hvem det var; thi Jesus havde unddraget sig, da der var mange Mennesker paa Stedet.
14 Kadekadeo Iejuj kotin diaradar i nan im en kaudok o ap kotin majani on i: Kilan, koe kelailadar, koe der pil wia dip, pwe me jued kot jan maj de ko don uk!
Derefter finder Jesus ham i Helligdommen, og han sagde til ham: „Se, du er bleven rask; synd ikke mere, for at ikke noget værre skal times dig!”
15 Aramaj o ap koieila, kaireki Juj oko, me Iejuj kakeladar i.
Manden gik bort og sagde til Jøderne, at det var Jesus, som havde gjort ham rask.
16 I me Juj oko ap raparapaki Iejuj, o majamajan, pwen kamela i, pweki a kotin wiadar meakan ni ran en japat.
Og derfor forfulgte Jøderne Jesus, fordi han havde gjort dette paa en Sabbat.
17 Iejuj kotin japen irail: Jam ai kin dodok kokodo, a nai pil ian dodok.
Men Jesus svarede dem: „Min Fader arbejder indtil nu; ogsaa jeg arbejder.”
18 I me Juj oko ap majamajan melel, en kamatala i, pweki a kotin kawela ran en japat o pil majani, me dene Kot Jam a, o a kaparoki on pein i Kot.
Derfor tragtede da Jøderne end mere efter at slaa ham ihjel, fordi han ikke alene brød Sabbaten, men ogsaa kaldte Gud sin egen Fader og gjorde sig selv Gud lig.
19 Iejuj ap kotin japen majani on irail: Melel melel I indai on komail, a jota kak, Na en pein wia meakot, pwe i eta, me a kilan ren Jam, me a wiada. Pwe me a kin wiada, iei me Na pil kin wiada.
Saa svarede Jesus og sagde til dem: „Sandelig, sandelig, siger jeg eder, Sønnen kan slet intet gøre af sig selv, uden hvad han ser Faderen gøre; thi hvad han gør, det gør ogsaa Sønnen ligesaa.
20 Pwe jam pok on Na o kajan jale on i karoj, me pein i kin wiada. O a pan kajale on i wiawia kan, me lapa jan met akan, pwe komail en puriamui kila.
Thi Faderen elsker Sønnen og viser ham alt det, han selv gør, og han skal vise ham større Gerninger end disse, for at I skulle undre eder.
21 Pwe duen Jam kin kapikapirida me melar akan, kamaur ir ada, iduen Na pil kamaureda me a mauki.
Thi ligesom Faderen oprejser de døde og gør levende, saaledes gør ogsaa Sønnen levende, hvem han vil.
22 Pwe jota me Jam kin kadeikada, pwe a kotiki on Na kadeik o.
Thi heller ikke dømmer Faderen nogen, men har givet Sønnen hele Dommen,
23 Pwe karoj en wauneki Na, dueta ar wauneki Jam. Me jota wauneki Na, jota kin wauneki Jam, me kadar i dor.
for at alle skulle ære Sønnen, ligesom de ære Faderen. Den, som ikke ærer Sønnen, ærer ikke Faderen, som udsendte ham.
24 Melel, melel I indai on komail, meamen ron ai padak o pojon, me kadar ia do, a aneki maur joutuk. A a jota pan panalan kadeik o, pwe a japale jan mela japal on maur. (aiōnios g166)
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den, som hører mit Ord og tror den, som sendte mig, har et evigt Liv og kommer ikke til Dom, men er gaaet over fra Døden til Livet. (aiōnios g166)
25 Melel, melel I indai on komail, anjau kokodo, iei a leler, me melar akan pan ronada nil en Nain Kot, a me ronadar pan maureda.
Sandelig, sandelig, siger jeg eder, den Time kommer, ja den er nu, da de døde skulle høre Guds Søns Røst, og de, som høre den, skulle leve.
26 Pwe duen Jam a udan maur, iduen a ki on Na, en pil udan maur.
Thi ligesom Faderen har Liv i sig selv, saaledes har han ogsaa givet Sønnen at have Liv i sig selv.
27 O a kotiki on i manaman, en kaunda kadeik o, pweki Nain aramaj i.
Og han har givet ham Magt til at holde Dom, efterdi han er Menneskesøn.
28 Der puriamuiki met, pwe anjau kokodo me irail, me mi nan joujou kan, pan ron nil a.
Undrer eder ikke herover; thi den Time kommer, paa hvilken alle de, som ere i Gravene, skulle høre hans Røst,
29 Irail ap pan pwarada: Me wiadar me mau, en maureda, pwen memaur, a me wiadar mejued, en maureda, pwen panalan kadeik O.
og de skulle gaa frem, de, som have gjort det gode, til Livets Opstandelse, men de, som have gjort det onde, til Dommens Opstandelse.
30 Jota me I kak wiada jan pein nai, duen me I kin ron, iduen I kin kadeikada, o ai kadeik me pun, pwe I jota kin rapaki injen ai, pwe kupur en i, me kadar ia do.
Jeg kan slet intet gøre af mig selv; saaledes som jeg hører, dømmer jeg, og min Dom er retfærdig; thi jeg søger ikke min Villie, men hans Villie, som sendte mig.
31 Ma I kadede pein nai, ai kadede jota melel.
Dersom jeg vidner om mig selv, er mit Vidnesbyrd ikke sandt.
32 Amen me kadede ia, a I aja melel, me a kadede ia me melel.
Det er en anden, som vidner om mig, og jeg ved, at det Vidnesbyrd er sandt, som han vidner om mig.
33 Komail me ilakilan Ioanej, I ari me kadede melel.
I have sendt Bud til Johannes, og han har vidnet for Sandheden.
34 A I jota kin ale kadede ren aramaj, a iet me I indawei, pwe komail en dorola.
Dog, jeg henter ikke Vidnesbyrdet fra et Menneske; men dette siger jeg, for at I skulle frelses.
35 I me jer umpul o marain eu, a komail men perenki a marain anjau kij.
Han var det brændende og skinnende Lys, og I have til en Tid villet fryde eder ved hans Lys.
36 A ai kadede me lapa jan en Ioanej. Pwe dodok kan, me Jam o kotiki on ia, I en kapwaiada, iei dodok kan, me I kin wiawia, me kadede ia, me Jam kadar ia dor.
Men det Vidnesbyrd, som jeg har, er større end Johannes's; thi de Gerninger, som Faderen har givet mig at fuldbyrde, selve de Gerninger, som jeg gør, vidne om mig, at Faderen har udsendt mig.
37 A Jam, me kadar ia dor, pein i kadede ia. Komail jota ronadar nil a, o jota kilan mom a.
Og Faderen, som sendte mig, han har vidnet om mig. I have aldrig hverken hørt hans Røst eller set hans Skikkelse,
38 O a majan jota kin kot re omail, pwe komail jota pojon, me a kadarador.
og hans Ord have I ikke blivende i eder; thi den, som han udsendte, ham tro I ikke.
39 Komail kin kalelapok nan kij in likau kan, pwe komail lamelame, me maur joutuk mi lole. Ari, iei irail, me kin kadede ia. (aiōnios g166)
I ransage Skrifterne, fordi I mene i dem at have evigt Liv; og det er dem, som vidne om mig. (aiōnios g166)
40 A komail kan ko don ia, pwe komail en aneki maur.
Og I ville ikke komme til mig, for at I kunne have Liv.
41 I jota kin mauki ale wau ren aramaj akan.
Jeg tager ikke Ære af Mennesker;
42 I aja komail, limpok en Kot jota kin mi re omail.
men jeg kender eder, at I have ikke Guds Kærlighed i eder.
43 I kodo ni mar en Jam ai, a komail jota kin kajamo ia. A ma amen pan kokido pein ad a, komail pan kajamo i.
Jeg er kommen i min Faders Navn, og I modtage mig ikke; dersom en anden kommer i sit eget Navn, ham ville I modtage.
44 Pala komail kak pojon ni omail nononki wau ren aramaj, ap jota rapaki wau jan ren Kot.
Hvorledes kunne I tro, I, som tage Ære af hverandre, og den Ære, som er fra den eneste Gud, søge I ikke?
45 Der kiki on, me I pan mpakin komail ren Jam, amen me kin mpakin komail: Mojej, me komail kin kaporoporeki.
Tænker ikke, at jeg vil anklage eder for Faderen; der er en, som anklager eder, Moses, til hvem I have sat eders Haab.
46 Pwe ma komail pojonla Mojej, komail pan pojon ia, pwe i me intiniedier duen nai.
Thi dersom I troede Moses, troede I mig; thi han har skrevet om mig.
47 A ma komail jo kamelele a intin kan, pala komail pan kamelele ai padak kan?
Men tro I ikke hans Skrifter, hvorledes skulle I da tro mine Ord?”
