Psalm 147

1 KAPINGA Ieowa! Pwe meid kasampwal, en kapinga atail Kot; pwe mak eta en kauleki kaul en kaping.

Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, Lovsang sømmer sig.

2 Ieowa kin kotin kauada Ierusalem, o a kin kapokon pena me salongala ren men Israel.

HERREN bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel,

3 A kotin kamauiala me lol olar akan, o kotin kitim pena ar olar akan.

han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Saar;

4 A kin kotin wadok pena usu kan, o kin kida ad arail karos.

han fastsætter Stjernernes Tal og giver dem alle Navn.

5 Atail Kaun me lapalap o meid manaman, o sota me kak dedeki duen a erpit.

Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Maal;

6 Ieowa kin kotin kamanada me luet akan, ap sikendi me doo sang Kot akan nan pwel.

HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse.

7 Komail kakaul ong Ieowa, en wia pwin pasang o danke o kapinga atail Kot iang arp,

Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud paa Citer!

8 Me kin kotin pena kila lang tapok kan, o kotin kamoredi katau ong sappa; me kotin kawosada rä pon dol akan,

Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem paa Bjergene og Urter til Menneskers Brug;

9 Me kin kotiki ong man akan kan ar, rape pulepul akan, me kin likwir ong i.

Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger;

10 A sota kin kotin kupura kelail en os o, de nä en ol amen.

hans Hu staar ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand;

11 Ieowa kin kotin kupura, me masak i, me kin kaporoporeki a kalangan.

HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier paa hans Miskundhed.

12 Ierusalem, kapinga Ieowa! Sion, kapinga om Kot!

Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud!

13 Pwe i me kin kotin katengetengedi sal mata en om wanim akan, o kotin kapaiada noum seri ko, me mimi lole.

Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte;

14 A kin kotiki ong irair en sap om muei mau, o kin kotin kamanga kin uk korn kasampwalia.

dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme;

15 A kin kotin kadardi ong sappa a masan akan, a kusoned kin lolok sili madang.

han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord,

16 A kin kotikidi sno dueta koten o kamoredi poik dueta pas.

han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim,

17 A kin kotin kasedi akel; is me kak insenemau ni a kapou?

som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham;

18 A kin masani, ap pan pei pasang, a kin kotin kadar wei ang, ap kin pwilewei.

han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, naar han rejser sit Vejr.

19 A kotin kasansale ong Iakop a masan o ong Israel a kusoned o pung.

Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel.

20 A sota kin kotin wia due ong eu wei, i me re sota kin asa ki a pung. Aleluia!

Saa gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja!