Mariku 10
1 Yesu kawukiti paliya kagenda kumkoa gwa Yudeya na kalokiti kumwambu kulushemba Yoridani. Lipinga lya wantu limgendera kayi, yomberi kawafunda handa ntambu ya katendaga.
Og han bryder op derfra og kommer til Judæas Egne og Landet hinsides Jordan, og atter samler der sig Skarer om ham; og han lærte dem atter, som han plejede.
2 Su Mafalisayu wamgendera na wamkosiya kwa kumjera, “Hashi, lilagaliru lyetu limlekeziya muntu kumleka mdala gwakuwi?”
Og Farisæerne kom hen og spurgte ham for at friste ham: "Er det en Mand tilladt at skille sig fra sin Hustru?"
3 Yesu kawakosiya, “Musa kawalagalira malagaliru gaa?”
Men han svarede og sagde til dem: "Hvad har Moses budt eder?"
4 Nawombeli watakula, “Musa kalagaliriti mpalu kumupi mdala gwakuwi lilembu lya talaka na kuleka.”
Men de sagde: "Moses tilstedte at skrive et Skilsmissebrev og skille sig fra hende."
5 Yesu kawagambira, “Musa kawalembiriti lilagaliru ali toziya ya kukamala kwa myoyu yenu.
Og Jesus sagde til dem: "For eders Hjerters Hårdheds Skyld skrev han eder dette Bud.
6 Kwa njira kwanja Mlungu pakayiwumbiti Isi, kawawumbiti mwana mpalu na mdala. Gambira malembu ntambu yagatakuliti,
Men fra Skabningens Begyndelse skabte Gud dem som Mand og Kvinde.
7 Su, mpalu hakawaleki tati gwakuwi na mawu gwakuwi, hawaweri pamuhera na mdala gwakuwi,
Derfor skal en Mand forlade sin Fader og Moder, og holde fast ved sin Hustru;
8 woseri wawili hawaweri yumu. Kwa hangu womberi hawaweri kayi ndiri wawili ira yumu.
og de to skulle blive til eet Kød. Således ere de ikke længer to, men eet Kød.
9 Su shakalemetiziyiti Mlungu, muntu nakashilekeniziya.”
Derfor, hvad Gud har sammenføjet, må et Menneske ikke adskille.
10 Pawingiriti kayi mnumba, wafundwa wakuwi wamkosiyiti shitwatira ashi.
Og i Huset spurgte Disciplene ham atter om dette.
11 Yomberi kawagambira, “Muntu yakamleka mdala gwakuwi na kumyuga gwingi, kankuhumba.
Og han siger til dem: "Den, som skiller sig fra sin Hustru og tager en anden til Ægte, han bedriver Hor imod hende.
12 Viraa mdala yakamleka mpalu gwakuwi na kuyugwa na gwingi, kankuhumba.”
Og dersom hun efter at have skilt sig fra sin Mand ægter en anden, bedriver hun Hor."
13 Wantu wamjegiriti Yesu wana wadidini kawatulili mawoku, kumbiti wafundwa wawakalipira wantu.
Og de bare små Børn til ham, for at han skulde røre ved dem; men Disciplene truede dem, som bare dem frem.
14 Yesu pakawoniti hangu, kakalaliti kawagambira wantumintumi wakuwi, “Mwawaleki wana awa wizi kwa neni, namwalewalera, toziya Ufalumi wa Mlungu wa wantu gambira wana awa.
Men da Jesus så det, blev han vred og sagde til dem: "Lader de små Børn komme til mig; formener dem det ikke, thi Guds Rige hører sådanne til.
15 Nukugambirani nakaka, muntu yoseri yakanka ndiri Ufalumi wa Mlungu gambira mwana mdidini hapeni kingiri amu.”
Sandelig, siger jeg eder, den, som ikke modtager Guds Rige ligesom et lille Barn, han skal ingenlunde komme ind i det."
16 Shakapanu kawanka wana awa, kawakisikira na kawatekelera.
Og han tog dem i Favn og lagde Hænderne på dem og velsignede dem.
17 Yesu pakanjiti kayi mwanja gwakuwi, muntu yumu kamtugiriti na kamsuntamilira na kamkosiya, “Mfunda mheri, ntendi hashi mpati ukomu wa mashaka goseri?” (aiōnios g166)
Og da han gik ud på Vejen, løb en hen og faldt på Knæ for ham og spurgte ham: "Gode Mester! hvad skal jeg gøre, for at jeg kan arve et evigt Liv?" (aiōnios g166)
18 Yesu kamwankula, “Mbona gushema mheri? Kwahera yakiwiti mheri ira Mlungu gweka yakuwi.
Men Jesus sagde til ham: "Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god, uden een, nemlig Gud.
19 Gulimana lilagaliru, ‘Pota kuhumba, pota kulaga, pota kwiwa, pota kutakula kwa kupaya, poti kupaya, gumupi ligoya tati na mawu gwaku.’”
Du kender Budene: Du må ikke bedrive Hor; du må ikke slå ihjel; du må ikke stjæle; du må ikke sige falsk Vidnesbyrd; du må ikke besvige; ær din Fader og din Moder."
20 Yomberi kamwankula, “Mfunda goseri aga nugakoliti kwanjira untemba wangu.”
Men han sagde til ham: "Mester! det har jeg holdt alt sammen fra min Ungdom af."
21 Yesu kamloliti na kamfira, kamgambira, “Gupungukiwa na shintu shimu, gugendi gukawuzi vintu vyaguweriti navi na mpiya guwayupi wahushu na gwenga hagutuli shigubakiru kumpindi, shakapanu gwizi gunfati.”
Men Jesus så på ham og fattede Kærlighed til ham og sagde til ham: "Een Ting fattes dig; gå bort, sælg alt, hvad du har, og giv det til de fattige, så skal du have en Skat i Himmelen; og kom så og følg mig!"
22 Pakapikaniriti aga, kahinginikiti, moyu gumtama kagenda zakuwi toziya kaweriti kalunda.
Men han blev ilde til Mode over den Tale og gik bedrøvet bort; thi han havde meget Gods.
23 Yesu kagalambuka aku na aku, kawagambira wafundwa wakuwi, “Ntambu gaa hayiwi ikamala kwa walunda kwingira Muufalumi wa Mlungu!”
Og Jesus så sig omkring og siger til sine Disciple: "Hvor vanskeligt komme de, som have Rigdom, ind i Guds Rige!"
24 Wafundwa walikangasha nentu kwa visoweru vyakuwi. Yesu kawagambira kayi, “Wana wangu, vikamala nentu kwingira Muufalumi wa Mlungu!
Men Disciplene bleve forfærdede over hans Ord. Men Jesus tog atter, til Orde og siger til dem: "Børn, hvor vanskeligt er det, at de som forlade sig på Rigdom, kunne komme ind i Guds Rige!
25 Vikamala nentu mlunda kwingira Muufalumi wa Mlungu kuliku nkanyama ngamiya kupena mushitoboli sha sindanu.”
Det er lettere for en Kamel at gå igennem et Nåleøje end for en rig at gå ind i Guds Rige."
26 Wantumintumi wakuwi walikangasha nentu walikosiya, “Su gaa yakaweza kuponeka?”
Men de forfærdedes overmåde og sagde til hverandre: "Hvem kan da blive frelst?"
27 Yesu kawalola kawagambira, “Kwa muntu iwezekana ndiri, kumbiti kwa Mlungu vitwatira vyoseri viwezikana.”
Jesus så på dem og siger: "For Mennesker er det umuligt, men ikke for Gud; thi alle Ting ere mulige for Gud."
28 Su Peteru kamgambira, “Na twenga hashi? Tuleka vyoseri, nakukufata!”
Peter tog til Orde og sagde til ham: "Se, vi have forladt alle Ting og fulgt dig."
29 Yesu kawagambira, “Nakaka nukugambirani, kila muntu yakalekiti numba ama walongu ama dada ama mawu ama tati ama wana ama malambu kwajili ya neni na kwajili ya Shisoweru Shiwagira,
Jesus sagde: "Sandelig, siger jeg eder, der er ingen, som har forladt Hus eller Brødre eller Søstre eller Moder eller Fader eller Børn eller Marker for min og for Evangeliets Skyld,
31 Kumbiti wavuwa wawaweriti wa kwanja hawaweri wa upeleru, na walii wawupeleru hawaweri wakwanja.”
Men mange af de første skulle blive de sidste, og af de sidste de første."
32 Su, Yesu pamuhera na wantumintumi wakuwi waweriti mnjira kugenda Yerusalemu na Yesu kaweriti kankuwalongolera. Wafundwa wakuwi waweriti na lyoga na wantu wawalilongoziyiti nawomberi watira. Yesu kawatola kayi kumbwega walii lilongu na awili, kanja kuwagambira galii hagampati.
Men de vare på Vejen op til Jerusalem; og Jesus gik foran dem, og de vare forfærdede, og de, som fulgte med, vare bange. Og han tog atter de tolv til sig og begyndte at sige dem, hvad der skulde times ham
33 “Mpikaniri! Twankugenda Yerusalemu na aku neni Mwana gwa muntu hawantuli kwa watambika wakulu na wafunda wa Malagaliru, womberi hawatozi kuhowa na hawanaviyi kwa wantu wayawudi ndiri.
"Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge, og de skulle dømme ham til Døden og overgive ham til Hedningerne;
34 Womberi hawamtenderi lidufiya na hawantemeri mata na hawazyatangi ndomontu na kunaga. Kumbiti pagasoka mashaka matatu hazyuki.”
og de skulle spotte ham og spytte på ham og hudstryge ham og ihjelslå ham, og tre Dage efter skal han opstå."
35 Su Yakobu na Yohani wana gwa Zebedayu wamgendera Yesu wamgambira, “Mfunda tufira gututenderi shintu shatufira kukuluwa.”
Og Jakob og Johannes, Zebedæus's Sønner, gå hen til ham og sige: "Mester! vi ønske, at du vil gøre for os det, vi ville bede dig om."
36 Yesu kawakosiya, “Mfira nuwatenderi shishi?”
Og han sag, de til dem: "Hvad ønske I, at jeg skal gøre for eder?"
37 Wamwankula, “Gutujimiri kukala yumu uwega waku wa kumliwu na yumonga uwega waku wakumshigi pagulivaga mushiti sha ukwisa waku.”
Men de sagde til ham: "Giv os, at vi må sidde, den ene ved din højre Side og den anden ved din venstre Side i din Herlighed."
38 Yesu kawagambira, “Muvimana ndiri shamluwa! Hashi, mweza kulandira lutekeru lwanandira lwa kutabika, awu mweza kubatizwa ntambu ya ubatizu wa neni?”
Men Jesus sagde til dem: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg drikker, eller døbes med den Dåb, som jeg døbes med?"
39 Wamwankula, “Yina tuweza.” Yesu kawagambira, “Lutekeru lwanandira hamlandiri nakaka na hawamubatiziani ntambu yanfira Kubatiziwa,
Men de sagde til ham: "Det kunne vi." Men Jesus sagde til dem: "Den Kalk, som jeg drikker, skulle I drikke, og den Dåb, som jeg døbes med, skulle I døbes med;
40 kumbiti vyaneni ndiri kusyagula ayu hakalikali kumliwu ama kumshigi kwaneni, avi vya mweni Mlungu hakawatuli wantu yakawatandiriti mpenyu zilii.”
men det at sidde ved min højre eller ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt."
41 Wafundwa wamonga walii lilongu, pawapikaniriti aga, wawakalaliliti Yakobu na Yohani.
Og da de ti hørte det, begyndte de at blive, vrede på Jakob og Johannes.
42 Yesu kawashema, kawagambira, “Muvimana handa walii wawaholiriti wiwi wakola mlima wa isi zimonga wawagolokera wantu wawu kwa makakala na wakulu awa wawagolokera wantu wawu.
Og Jesus kaldte dem til sig og siger til dem: "I vide, at de, der gælde for Folkenes Fyrster; herske over dem, og de store iblandt dem bruge Myndighed over dem.
43 Kumbiti kwamwenga nayiwera hangu, ira yakafira kaweri mkulu, hakaweri ntumintumi gwenu.
Men således er det ikke iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, skal være eders Tjener;
44 Na muntu pakati penu yakafira kaweri mkulu, hakaweri ntumintumi gwa woseri.
og den, som vil blive den første af eder, skal være alles Tjener;
45 Toziya Mwana gwa muntu kiza ndiri wamtenderi, ira kuwatendera na kulavia ukomu wakuwi uweri shilipira sha wantu wavuwa.”
thi også Menneskesønnen er ikke kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."
46 Su wasoka Yeriku, Yesu na wafundwa wakuwi pamuhera na lipinga likulu lya wantu, pakaweriti kankulawa mulushi alu, kwaniti kana lwisi mluwa yawamshema Baritulumayu mwana gwa Timayu kaweriti kalivaga mbwega mwa njira.
Og de komme til Jeriko; og da han gik ud af Jeriko tillige med sine, Disciple og en stor Skare, sad Timæus's Søn, Bartimæus, en blind Tigger, ved Vejen.
47 Baritulumayu pakapikaniriti handa Yesu gwa Nazareti kankupita pahala palii, kabotanga, “Yesu, Mwana gwa Dawudi gumoneli lusungu!”
Og da han hørte, at det var Jesus af Nazareth, begyndte han at råbe og sige: "Du Davids Søn, Jesus, forbarm dig over mig!"
48 Wantu wavua wamkalapira, “Gunyamali.” Su kanyamali. Kumbiti yomberi kongera kushema, “Mwana gwa Dawudi gumoneri lusungu!”
Og mange truede ham, for at han skulde tie; men han råbte meget stærkere: "Du Davids Søn, forbarm dig over mig!"
49 Yesu kagolokiti, katakula, “Mumshemi.” Su wamshema kana lwisi ulii, wamgambira, “Gulikakamaziyi! Gugoloki, kakushema.”
Og Jesus stod stille og sagde: "Kalder på ham!" Og de kalde på den blinde og sige til ham: "Vær frimodig, stå op! han kalder på dig."
50 Yomberi kasa lihabiti lyakuwi, kakopoka, kamgendera Yesu.
Men han kastede sin Overkjortel af sig, sprang op og kom til Jesus.
51 Yesu kamkosiya, “Gufira nukutenderi shishi?” Kanalwisi ulii kamgambira, “Mfunda nduwa mpati kulola.”
Og Jesus tog til Orde og sagde til ham: "Hvad vil du, at jeg skal gøre for dig?" Men den blinde sagde til ham: "Rabbuni, at jeg kan blive seende!"
52 Yesu kamgambira, “Gugendi, njimiru yaku ikuponiziya.” Pala palii kana lwisi ulii kaweza kulola na kamfata Yesu mnjira.
Og Jesus sagde til ham: "Gå bort, din Tro har frelst dig." Og straks blev han seende, og han fulgte ham på Vejen.
