Luka 14

1 Lishaka limu lya kwoyera, Yesu kagenditi kuliya shiboga kwa yumu gwa walongoziya wa Mafalisayu, na wantu wawaweriti palii waweriti wankumlola handa hakatendi shishi.

Og det skete, da han kom ind i en af de øverste Farisæeres Hus på en Sabbat for at holde Måltid, at de toge Vare på ham.

2 Muntu mweni magulu na mawoku gakuwi gatutuma, kamwiziliti Yesu,

Og se, der stod en vattersottig Mand foran ham.

3 na Yesu kawakosiyiti wafunda wa Malagaliru na Mafalisayu, “Hashi, Lilagaliru lya twenga lituruusu kuponiziya mulishaka lya kwoyera?”

Og Jesus tog til Orde og sagde til de lovkyndige og Farisæerne: "Er det tilladt at helbrede på Sabbaten eller ej?"

4 Kumbiti womberi watakula ndiri shintu. Yesu kamshinkula muntu ulii na kumponiziya na kamleka kagendi zyakuwi.

Men de tav. Og han tog på ham og helbredte ham og lod ham fare.

5 Su kawagambira, “Kwana muntu yoseri pakati penu yakawera na mwana ama ng'ombi yakapatukiliti mulirindi mulishaka lya kwoyera su hapeni kamlaviyi toziya ya lishaka lya kwoyera?”

Og han tog til Orde og sagde til dem: "Hvem er der iblandt eder, som ikke straks, når hans Søn eller Okse falder i en Brønd, drager dem op på Sabbatsdagen?"

6 Woseri wasinda shakutakula, su wanyamalira jii.

Og de kunde ikke give Svar derpå.

7 Yesu kaloliti wahenga wamu ntambu yawasyagula pahala paherepa nentu, su kawagambira woseri mfanu agu,

Men han sagde en Lignelse til de budne, da han gav Agt på, hvorledes de udvalgte sig de øverste Pladser ved Bordet, og sagde til dem:

8 “Muntu yoseri pakakushemerani mumsambu gwa arusi, namlivaga pahala paherepa nentu. Mana pamonga kwana muntu yakawera mkulu kuliku gwenga wamshemera,

"Når du bliver buden af nogen til Bryllup, da sæt dig ikke øverst til Bords, for at ikke en fornemmere end du måtte være buden af ham,

9 Na ulii mwenikaya kakugambili, ‘Gumlekeli shiti ayu.’ Su palii haguwoni soni na hagugendi kulivaga pahala pa upeleru.

og han, som indbød dig og ham, måtte komme og sige til dig: Giv denne Plads, og du da med Skam komme til at sidde nederst.

10 Ira pagushemelwa, gugendi na kulivaga pahala pa upeleru, su mweni kaya gwaku hakizi kwaku na kukugambira, ‘Ganja gwangu, gwizi uganu, pahala paherepa ng'anji.’ Palii hagupananwi ligoya palongolu pa wahenga wamonga woseri.

Men når du bliver buden, da gå hen og sæt dig nederst, for at, når han kommer, som har indbudt dig, han da må sige til dig: Ven! sæt dig højere op; da skal du have Ære for alle dem, som sidde til Bords med dig.

11 Kwa woseri yawalikweniziya hawawasulusiyi, na woseri yawalisulusiya weni hawawakweniziyi.”

Thi enhver, som Ophøjer sig selv, skal fornedres; og den, som fornedrer sig selv, skal ophøjes."

12 Shakapanu Yesu kumgambira na ulii yakamshemera, “Handa pagutenda msambu paliwala ama pashiru naguwashemera waganja waku ama walongu waku ama wapakwegera waku, toziya hawakushemeri na gwenga vira, na kwanjira ayi hagupati shilii shagutenditi kwawu.

Men han sagde også til ham, som havde indbudt ham: "Når du gør Middags- eller Aftensmåltid, da byd ikke dine Venner, ej heller dine Brødre, ej heller dine Frænder, ej heller rige Naboer, for at ikke også de skulle indbyde dig igen, og du få Vederlag.

13 Gwenga pagutenda msambu, guwashemeli wahushu, na wavibyeketu, na wana lwisi,

Men når du gør et Gæstebud, da indbyd fattige, vanføre, lamme, blinde!

14 na hagutekelelwi, toziya hapeni wakulipi shilii shagutenditi kwawu. Mlungu hakakulipi gwenga mulishaka lya wantu waheri pawazyuka.”

Så skal du være salig; thi de have intet at gengælde dig med; men det skal gengældes dig i de retfærdiges Opstandelse."

15 Yumu gwa wantu yawalivagiti kulongolu kwa meza kapikaniriti aga, kamgambiriti Yesu, “Mbaka woseri hawawalivagi mumsambu Muufalumi wa Mlungu!”

Men da en af dem, som sade med til Bords, hørte dette, sagde han til ham: "Salig er den, som holder Måltid i Guds Rige."

16 Yesu kamgambira, “Kwana muntu yumu yakatenditi msambu mkulu na kawashemiriti wantu wavuwa.

Men han sagde til ham: "der var en Mand, som gjorde en stor Nadver og indbød mange.

17 Payiweriti shipindi sha msambu, kawatumiti wantumintumi wakuwi wagendi wakawagambiri walii yawashemiritwi, ‘Wizi, toziya kila shintu shiwera kala!’

Og han udsendte sin Tjener på Nadverens Time for at sige til de budne: Kommer! thi nu er det beredt.

18 Kumbiti wantu woseri, yumu pa yumonga wanjiti kulonga toziya ya kuleka kwiza. Muntu gwa kwanja kamgambiriti ntumintumi, ‘Hemeriti lirambu su nfiruwa ng'endi nukaliloli, su nduwa hapeni nizi.’

Og de begyndte alle som een at undskylde sig. Den første sagde til ham: Jeg har købt en Mark og har nødig at gå ud og se den; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

19 Muntu gwingi katakula, ‘Hemeriti wang'ombi lilongu limu na nankugolokera kugenda kuwajera mulirambu, su nduwa hapeni nizi!’

Og en anden sagde: Jeg har købt fem Par Okser og går hen at prøve dem; jeg beder dig, hav mig undskyldt!

20 Na yumonga katakula, ‘Neni nyuga mdala, su hapeni nizi.’

Og en anden sagde: Jeg har taget mig en Hustru til Ægte, og derfor kan jeg ikke komme.

21 “Su ntumintumi kawuya na kumgambira goseri mtuwa gwakuwi. Mtuwa ulii kakalaliti nentu na kumgambira ntumintumi gwakuwi, ‘kanongola gugendi munjira na muvipenyu vya muisi, gwakawajegi wahushu, na wavibyeketu na wanalwisi wavibyeketu wamonga.’

Og Tjeneren kom og meldte sin Herre dette; da blev Husbonden vred og sagde til sin Tjener: Gå hurtig ud på Byens Stræder og Gader, og før de fattige og vanføre og lamme og blinde herind!

22 Pamberi ntumintumi kalonga, ‘Mtuwa, vitwatira vitendeka ntambu yagutakuliti, kumbiti mwana fasi mnumba.’

Og Tjeneren sagde: Herre! det er sket, som du befalede, og der er endnu Rum.

23 Su mtuwa kamgambiriti ntumintumi, ‘Gugendi munjira na muvipenyu, guwagambiri wantu mpaka wizi, su numba yangu hayimemi.

Og Herre sagde til Tjeneren: Gå ud på Vejene og ved Gærderne og nød dem til at gå ind, for at mit Hus kan blive fuldt.

24 Nukugambira nakaka kwahera muntu ata yumu pakati pa walii yawawashemeriti hakalambiti ata tyee shiboga shaneni!’”

Thi jeg siger eder, at ingen af hine Mænd, som vare budne, skal smage min Nadver."

25 Palii lipinga likulu paliweriti lyankugenda pamuwera na Yesu, yomberi kagalambuka na kuwagambira,

Men store Skarer gik med ham, og han vendte sig og sagde til dem:

26 “Woseri yawiza kwa neni uganu wawafira tati na mawu wawu, wadala na wana, walongu na wadada wawu, ama womberi, hapeni waweri wafundwa waneni.

"Dersom nogen kommer til mig og ikke hader sin Fader og Moder og Hustru og Børn og Brødre og Søstre, ja endog sit eget Liv, kan han ikke være min Discipel.

27 Woseri yawatola ndiri lupingika lwawu weni na kunfata hapeni waweri wafundwa wangu.”

Den, som ikke bærer sit Kors og følger efter mig, kan ikke være min Discipel.

28 “Handa yumu pakati pa mwenga yakafira kunyawa mnara, kwanja kalivaga huti pasi na kulihola galama zakuwi, pakalola handa kana mpiya zitosha za kumalira lihengu.

Thi hvem iblandt eder, som vil bygge et Tårn, sætter sig ikke først hen og beregner Omkostningen, om han har nok til at fuldføre det,

29 Handa gwahera mpiya, pagunyawiti liyanjiru hapeni guwezi kumalira kunyawa mnara, na woseri pawalola galii gagalawiriti hawakuseki.

for at ikke, når han får lagt Grunden og ej kan fuldende det, alle, som se det, skulle begynde at spotte ham og sige:

30 Womberi hawalongi, ‘Muntu ayu yakanjiti kunyawa mnara kasinda kumalira lihengu!’

Dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

31 “Mfalumi yakawera na wantu elufu lilongu limu pakagenda kumkoma mfalumi yumonga yakawera na wantu elufu malongu mawili, mpaka huti yomberi kalivagi kulihola handa kana makakala ga kuukoma ufalumi umonga.

Eller hvilken Konge, som drager ud for at gå i Kamp imod en anden Konge, sætter sig ikke først hen og rådslår, om han er mægtig til med ti Tusinde at møde den, som kommer imod ham med tyve Tusinde?

32 Handa pakahera makakala, hakawatumi wajumbi waliwoni na mfalumi yumonga, kumkosiya mashaliti ga ponga uganu yomberi kankali ka kutali.”

Men hvis ikke, sender han, medens den anden endnu er langt borte, Sendebud hen og underhandler om Fred.

33 Yesu kamaliriti kwa kutakula, “Ntambu ira ayi kwahera ata yumu pakati penu hakaweri mfundwa wangu mpaka huti guleki kila shintu shakaweriti nashi.

Således kan da ingen af eder, som ikke forsager alt det, han ejer, være min Discipel.

34 “Munu guherepa, kumbiti munu pagukola ndiri kwahera njira ya kugutenda gukoli kayi.

Saltet er altså godt; men dersom også Saltet mister sin Kraft, hvorved skal det da få den igen?

35 Su gufaa ndiri ata pawitira mulitapaka ama kuwera mbotu, hawagwasi kutali. Yakana makutu kapikaniri!”

Det er ikke tjenligt hverken til Jord eller til Gødning; man kaster det ud. Den, som har Øren at høre med, han høre!"