Yohani 7
1 Pa aga, Yesu kaweriti kankugendagenda kulaa ku Galilaya. Kafiriti ndiri kugendagenda kumkowa wa Yudeya toziya wakulu wa Wayawudi waweriti wankufira kumlaga.
Derefter vandrede Jesus omkring i Galilæa; thi han vilde ikke vandre i Judæa, fordi Jøderne søgte at slå ham ihjel.
2 Shipindi sha msambu gwa Wayawudi gwa visasa guweriti gwapakwegera.
Men Jødernes Højtid, Løvsalsfesten, var nær.
3 Su, walongu wakuwi wamgambira, “Guwuki panu gugendi Yudeya, su wafundwa waku wawoni vitwatira vyagutenda.
Da sagde hans Brødre til ham: "Drag bort herfra og gå til Judæa, for at også dine Disciple kunne se dine Gerninger, som du gør.
4 Muntu katenda ndiri vitwatira kwa kubada pakafira kamanikani kwa wantu. Toziya gutenda vitwatira avi, guleki wantu wa pasipanu poseri wavimani kuusu gwenga.”
Thi ingen gør noget i Løndom, når han selv ønsker at være åbenbar; dersom du gør dette, da vis dig for Verden!"
5 Ata walongu wakuwi wamjimira ndiri.
Thi heller ikke hans Brødre troede på ham.
6 Yesu kawagambira, “Shipindi shangu shashifaa shankali kusoka. Mwenga kila shipindi shifaa.
Da siger Jesus til dem: "Min Tid er endnu ikke kommen; men eders Tid er stedse for Hånden.
7 Wantu wa pasipanu hapeni wizi kuwakalalira mwenga, neni wankalalira toziya neni ntakula kwawu kuwera matendu gakuwi gadoda.
Verden kan ikke hade eder; men mig hader den, fordi jeg vidner om den, at dens Gerninger ere onde.
8 Mwenga mgendi kumsambu. Neni hapeni ng'endi ku msambu aku vinu, toziya saa yaneni yaifaa yankali kusoka.”
Drager I op til Højtiden; jeg drager endnu ikke op til denne Højtid, thi min Tid er endnu ikke fuldkommet."
9 Katakuliti aga, shakapanu kendereyiti kulikala Galilaya.
Da han havde sagt dette til dem, blev han i Galilæa.
10 Walongu wakuwi pawagenditi kala kumsambu, Yesu kagenditi viraa, kumbiti kagenditi ndiri pawamlola ira kagenditi kwa kulififa.
Men da hans Brødre vare dragne op til Højtiden, da drog han også selv op, ikke åbenlyst, men lønligt.
11 Wakulu wa Wayawudi waweriti wankumsakula ku msambu aku. Womberi wakosiya, “Ka koshi?”
Da ledte Jøderne efter ham på Højtiden og sagde: "Hvor er han?"
12 Kuweriti mapwepweziyu nentu kuusu Yesu mulipinga lya wantu. Wamonga watakuliti, “Yesu ndo muntu muheri.” Na wamonga watakuliti, “Ndala! Kankuwapayira wantu.”
Og der blev mumlet meget om ham iblandt Skarerne; nogle sagde: "Han er en god Mand;" men andre sagde: "Nej, han forfører Mængden."
13 Kumbiti kwahera muntu yakatakuliti kuusu Yesu paweru, toziya waweriti wankuwatira wakulu wa Shiyawudi.
Dog talte ingen frit om ham af Frygt for Jøderne.
14 Msambu agu pagusokiti pakati na kumalirika, Yesu pakagenditi ku Numba nkulu ya Mlungu, kanjiti kufunda.
Men da det allerede var midt i Højtiden. gik Jesus op i Helligdommen og lærte.
15 Wakulu wa Shiyawudi walikangashiti nentu, walongiti, “Iwera hashi muntu ayu kerewa nentu, nayomberi kagenditi ndiri kushuli?”
Jøderne undrede sig nu og sagde: "Hvorledes kan denne have Lærdom, da han ikke er oplært?"
16 Yesu kawankula, “Shilii shanfunda shilawa kwaneni ndiri, ira shilawa kwa Mlungu, ndo mweni yakantumiti.
Da svarede Jesus dem og sagde: "Min Lære er ikke min, men hans, som sendte mig.
17 Muntu yakafira kutenda galii gagafira Mlungu, haguvimani handa mafundu gangu galawa kwa Mlungu, ama neni nfunda kwa uwezu wangu namweni.
Dersom nogen vil gøre hans Villie, skal han erkende, om Læren er fra Gud, eller jeg taler af mig selv.
18 Muntu yakatakula kwa uwezu wakuwi mweni, kankusakula uzyumi wakuwi mweni. Kumbiti ulii yakasakula uzyumi wa ulii yakantumiti, ayu ndo mwaminika na mngati mwakuwi kwahera ufyangu woseri.
Den, der taler af sig selv, søger sin egen Ære; men den, som søger hans Ære, der sendte ham, han er sanddru, og der er ikke Uret i ham.
19 Hashi, Musa kakupanana ndiri Lilagaliru? Ata hangu, kwahera ata yumu gwenu yakalijimila Lilagaliru. Hashi, mfira mndagi?”
Har ikke Moses givet eder Loven? Og ingen af eder holder Loven. Hvorfor søge I at slå mig ihjel?"
20 Lipinga lya wantu limwankula, “Gwenga gwana shamshera! Gani kafira kukulaga?”
Mængden svarede: "Du er besat; hvem søger at slå dig ihjel?"
21 Yesu kawankula, “Kwana liuzauza limu lyantenditi, namwenga mlikangashiti.
Jesus svarede og sagde til dem: "Een Gerning gjorde jeg, og I undre eder alle derover.
22 Musa kawalagaliriti mwenga muwayingiziyi jandu wana wenu, shitiba ashi sha Musa ndiri ira wambuyi wenu ndo wanjiti kushitenda shitiba ashi na mumwingiziya jandu mwana mulishaka lya Kwoyera.
Moses har givet eder Omskærelsen, (ikke at den er fra Moses, men fra Fædrene) og I omskære et Menneske på en Sabbat.
23 Handa pamumwingiziya mwana jandu mulishaka lya Kwoyera su mleka ndiri Lilagaliru lya Musa, iwera hashi munkalalira neni toziya numponiziya muntu mulishaka lya Kwoyera?
Dersom et Menneske får Omskærelse på en Sabbat, for at Mose Lov ikke skal brydes, ere I da vrede på mig, fordi jeg har gjort et helt Menneske rask på en Sabbat?
24 Mleki kutoza kwa kunja hera, mtozi kwa shipimu sha teratera.”
Dømmer ikke efter Skinnet, men dømmer en retfærdig Dom!"
25 Wantu wamu wa Yerusalemu watakuliti, “Ndo ayu ndiri, muntu yawamsakula wamlagi?
Da sagde nogle af dem fra Jerusalem: "Er det ikke ham, som de søge at slå ihjel?
26 Mloli! Kawagambira pota na kufifa, womberi watakula ndiri shintu shoseri kuusu yomberi! Hashi, iwezekana kuwera wakulu wavimana nakaka kuwera muntu ayu ndo Kristu?
Og se, han taler frit, og de sige intet til ham; mon Rådsherrerne virkelig skulde have erkendt, at han er Kristus?
27 Kumbiti Kristu pakaweriti kankwiza, kwahera muntu yoseri yakavimaniti kuwera Kristu hakalawili koshi, kumbiti tuvimana kuwera muntu ayu kwakalawira!”
Dog vi vide, hvorfra denne er; men når Kristus kommer, kender ingen, hvorfra han er."
28 Yesu pakaweriti kankufunda Mnumba nkulu ya Mlungu, yomberi katakuliti kwa liziwu, “Mumana neni na muvimana kwanawa? Niza ndiri kwa uwezu wangu mweni. Ulii yakantumiti ndo mwaminika nentu, mwenga mumana ndiri,
Derfor råbte Jesus, idet han lærte i Helligdommen, og sagde: "Både kende I mig og vide, hvorfra jeg er! Og af mig selv er jeg ikke kommen, men han, som sendte mig, er sand, han, hvem I ikke kende.
29 Kumbiti neni numumana, toziya ndawa kwakuwi, ndo mweni yakantumiti.”
Jeg kender ham; thi jeg er fra ham, og han har udsendt mig."
30 Womberi wafiliti kumkamula Yesu, kumbiti kwahera muntu yakaweza kumbata yomberi toziya saa yakuwi yankali kusoka.
De søgte da at gribe ham; og ingen lagde Hånd på ham, thi hans Time var endnu ikke kommen.
31 Wantu wavuwa mulipinga wamjimiriti na walonga, “Kristu pakiza hakatendi mauzauza nentu kuliku aga gakatenditi muntu ayu?”
Men mange af Folket troede på ham, og de sagde: "Når Kristus kommer, mon han da skal gøre flere Tegn, end denne har gjort?"
32 Mafalisayu wapikiniriti wantu pawapwepa visoweru avi kuusu Yesu. Su womberi pamuhera na watambika wakulu wa Numba ya Mlungu wawatumiti wanjagila wambati Yesu.
Farisæerne hørte, at Mængden mumlede dette om ham; og Ypperstepræsterne og Farisæerne sendte Tjenere ud for at gribe ham.
33 Yesu katakula, “Nankali namwenga kwa shipindi shididini, su hanumugenderi ulii yakantumiti.
Da sagde Jesus: "Endnu en liden Tid er jeg hos eder, så går jeg bort til den, som sendte mig.
34 Hamunsakuli kumbiti hapeni mumoni, toziya hapeni mwizi pahala palii panwera.”
I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme."
35 Wakulu wa Shiyawudi walitakuziana weni, “Muntu ayu hakagendi koshi ndo peni hapeni tumpati? Hakagendi kwa lushi zya Wagiriki ndo peni wantu wetu Wayawudi pawalikala na hakawafundi Wagiriki?
Da sagde Jøderne til hverandre: "Hvor vil han gå hen, siden vi ikke skulle finde ham? Mon han vil gå til dem, som ere adspredte iblandt Grækerne, og lære Grækerne?
36 Kamanisha shishi pakatakula, ‘Hatumsakuli kumbiti hapeni tumwoni na palii pahala pakawera hapeni tuwezi kusoka?’”
Hvad er det for et Ord, han siger: I skulle lede efter mig og ikke finde mig, og der, hvor jeg er, kunne I ikke komme?"
37 Lishaka lya kupelera lya msambu agu liweriti lishaka likulu. Yesu kagolokiti na kutakula kwa liziwu likulu, “Yakayumuluwa, kizi kwaneni,
Men på den sidste, den store Højtidsdag stod Jesus og råbte og sagde: "Om nogen tørster, han komme til mig og drikke!
38 na yoseri yakanjimira neni kalandi. Gambira Malembu Mananagala ntambu yagalembwa, ‘Yakanjimira neni lushemba lwa mashi ga ukomu haganyiririki kulawa mumoyu mwakuwi.’”
Den, som tror på mig, af hans Liv skal der, som Skriften har sagt, flyde levende Vandstrømme:"
39 Yesu katakuliti aga kuusu Rohu, ndo mweni yawamjimira yomberi hawamuwanki. Shipindi shilii, Rohu Mnanagala kaweriti kankali kusoka toziya Yesu kaweriti kankali kukwiswa.
Men dette sagde han om den Ånd, som de, der troede på ham, skulde få; thi den Helligånd var der ikke endnu, fordi Jesus endnu ikke var herliggjort.
40 Wantu wamu pakati pa lipinga lilii wapikiniriti visoweru avi, watakula, “Nakaka muntu ayu ndo ulii mbuyi gwa Mlungu!”
Nogle af Mængden, som hørte disse Ord, sagde nu: "Dette er sandelig Profeten."
41 Wamonga watakula, “Ayu ndo Kristu!” Kumbiti wamonga watakuliti, “Kristu hapeni kizi kulawa ku Galilaya!
Andre sagde: "Dette er Kristus;" men andre sagde: "Mon da Kristus kommer fra Galilæa?
42 Malembu Mananagala galembwiti hangu kuwera Kristu hakaweri mushiyiwuku sha Mfalumi Dawudi na hakayiwuki ku Betirehemu, lushi lyakalikaliti Dawudi.”
Har ikke Skriften sagt, at Kristus kommer af Davids Sæd og fra Bethlehem, den Landsby, hvor David var?"
43 Su, kulawiriti malekaniru kuusu yomberi pakati palipinga lilii lya wantu.
Således blev der Splid iblandt Mængden om ham.
44 Wantu wamu wafiriti kumbata Yesu, kumbuti kwahera yakajeriti kumbata.
Men nogle af dem vilde gribe ham; dog lagde ingen Hånd på ham.
45 Wanjagila pawawuyiti kwa Watambika wakulu na Mafalisayu, womberi wawakosiya, “Iwera hashi mumjega ndiri Yesu?”
Tjenerne kom nu til Ypperstepræsterne og Farisæerne, og disse sagde til dem: "Hvorfor have I ikke ført ham herhen?"
46 Wanjagila wawankula, “Kwahera muntu yakapatiti nakamu kutakula gambira muntu ayu ntambu yakatakuliti!”
Tjenerne svarede: "Aldrig har noget Menneske talt således som dette Menneske."
47 Mafalisayu wawakosiya, “Hashi na mwenga wakuzyangani viraa?
Da svarede Farisæerne dem: "Ere også I forførte?
48 Hashi, muwoniti kala yumu gwa wakulu wa wantu, ama yumu gwa Mafalisayu yakamjimiriti?
Mon nogen af Rådsherrerne har troet på ham, eller nogen af Farisæerne?
49 Lipinga ali lya wantu livimana ndiri Lilagaliru lya Musa, lipangirwa!”
Men denne Hob, som ikke kender Loven, er forbandet."
50 Yumu gwa Mafalisayu kaweriti Nikodemu ndo mweni pakwanjira paliya kamgenderiti Yesu. Su, kawagambiriti womberi,
Nikodemus, han, som var kommen til ham om Natten og var en af dem, sagde til dem:
51 “Lilagaliru lyetu liweza ndiri kumtoza muntu pamberi pa kumpikinira kwanja na kuvimana shakatenda”
"Mon vor Lov dømmer et Menneske, uden at man først forhører ham og får at vide, hvad han gør?"
52 Womberi wamwankula, “Hashi, gwenga viraa gulawira Galilaya? Su kagabetuli Malembu Mananagala, nagwenga haguwoni kuwera Galilaya hapeni kalawiri mbuyi gwa Mlungu!”
De svarede og sagde til ham: "Er også du fra Galilæa? Ransag og se, at der ikke fremstår nogen Profet fra Galilæa."
53 Kila muntu kagenditi ukaya.
Og de gik hver til sit Hus.
