Matendu 26

1 Su, Agiripa kamgambira Paulu, “Guluusiwa kujiteteya.” Panu Paulu kanyoshiti liwoku lyakuwi kujiteteya hangu.

Men Agrippa sagde til Paulus: "Det tilstedes dig at tale om dig selv." Da udrakte Paulus Hånden og forsvarede sig således:

2 Mtuwa Agiripa, nuliwona nana bahati lelu kujiteteya panlongulu paku kuusu mashitaka goseri aga geni Wayawudi waweriti watakula kuusu neni.

"Jeg agter mig selv lykkelig, fordi jeg i Dag skal forsvare mig for dig angående alle de Ting, for hvilke jeg anklages af Jøderne, Kong Agrippa!

3 Asa toziya gumweni gwenga ndo mwana malifa gwa ntambu za Wayawudi na migogolu yawu, nukuluwa su gumpikiniri kwa uhepelera.

navnlig fordi du er kendt med alle Jødernes Skikke og Stridsspørgsmål; derfor beder jeg dig om, at du tålmodigt vil høre mig.

4 “Wayawudi wavimana shisoweru sha makaliru gangu kwanjira uwananguta, mtambu yandamiti kwanjira kwanja pakati pa isi yangu aku Yerusalemu.

Mit Levned fra Ungdommen af, som fra Begyndelsen har været ført iblandt mit Folk og i Jerusalem, vide alle Jøderne Besked om;

5 Wavimana kwa shipindi shitali, na waweza kupitawulira, handa pawafira, handa kwanjira mwanzu ndamiti handa yumu gwa shipinga shana siyasa ikalipa nentu mudini yetu, yani shipinga sha Mafalisayu.

thi de kende mig i Forvejen lige fra først af (om de ellers ville vidne), at jeg har levet som Farisæer efter det strengeste Parti i vor Gudsdyrkelse.

6 Na vinu na panu ntozwi toziya nulitumbira kwayidi kulii kweni Mlungu kawalagiliti wambuyi wetu.

Og nu står jeg her og dømmes for Håbet på den Forjættelse, som er given af Gud til vore Fædre,

7 Lagilu ali ndo liraa lilii lyalitumbirwa na makabila lilongu na mbili lya maisi getu, wankumtendera Mlungu kwa nakaka paliwala na pashiru. Mtuwa mfalumi, Wayawudi wankunzitaki toziya ya litumbiru ali!

og som vort Tolvstammefolk håber at nå frem til, idet de tjene Gud uafladeligt Nat og Dag; for dette Håbs Skyld anklages jeg af Jøder, o Konge!

8 Kwa shishi mwenga mwona tabu nentu kujimira handa Mlungu kawazyukisiyaga yawahowiti?

Hvor kan det holdes for utroligt hos eder, at Gud oprejser døde?

9 Nakaka neni namweni njimiriti handa ndo lihengu lyangu kutenda vitwatira vivuwa kulirema litawu lya Yesu gwa Nazareti.

Jeg selv mente nu også at burde gøre meget imod Jesu, Nazaræerens Navn,

10 Shitwatira ashi ndo shantenditi aku Yerusalemu. Neni namweni mpatiti uwezu kulawa kwa Watambika wakulu, mpatiti kuwatula mushibetubetu wavua wa wantu wa Mlungu. Nawomberi pawatozitwi kuwahowiziya, ngalambuziiti simbi za kujimira.

og det gjorde jeg også i Jerusalem; og jeg indespærrede mange af de hellige i Fængsler, da jeg havde fået Fuldmagt dertil af Ypperstepræsterne, og når de bleve slåede ihjel, gav jeg min Stemme dertil.

11 Ntambu yimonga neni ng'enditi munumba za Mlungu panagalira womberi wazibiwi, naneni panjera kwa makakala wayigilangi njimiru yawu. Maya gangu gaweriti makulu nentu kwawomberi ata ng'enditi kuwatabisiya mlushi za patali.

Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespotteligt, og rasende end mere imod dem forfulgte jeg dem endog til de udenlandske Byer.

12 “Kwa nfiru iraa ayi, ng'enditi Dameski shipindi shimu, neni nweriti na utuwa na malagiliru kulawa kwa Watambika Wakulu.

Da jeg i dette Øjemed drog til Damaskus med Fuldmagt og Myndighed fra Ypperstepræsterne,

13 Mheshimiwa, shipindi panweriti mnjira, saa sita paliwala, moniti uweru mkulu kuliku wa mshenji pawuyaka kulawa kumpindi, uzyengeta neni na walii waweriti wanamwanja wayangu.

så jeg undervejs midt på Dagen, o Konge! et Lys fra Himmelen, som overgik Solens Glans, omstråle mig og dem, som rejste med mig.

14 Twawoseri twenga tuguwiti pasi, naneni mpikanira liziwu ling'ambira kwa Shiebraniya, ‘Sauli, Sauli! Kwa shishi gundenda? Gulitenda hera handa ng’ombi yakaguma liteki fimbu ya mtuwa gwakuwi.”

Men da vi alle faldt til Jorden, hørte jeg en Røst, som sagde til mig i det hebraiske Sprog: Saul! Saul! hvorfor forfølger du mig? det bliver dig hårdt at stampe imod Brodden.

15 Neni nkosiyiti, “‘Gwee gwa gaa Mtuwa?’ Mtuwa kankula, ‘Neni ndo Yesu mweni gwenga gwaguntabisiya.

Og jeg sagde: Hvem er du, Herre? Men Herren sagde: Jeg er Jesus, som du forfølger.

16 Gwimuki vinu, gugoloki. Nukulawira su nukutuli nakamu guweri ntumintumi gwangu. Guwalanguziyi wantu wamonga vitwatira vyaguviwoniti lelu na vilii vyeni vyankali hanukulanguziyi.

Men rejs dig og stå på dine Fødder; thi derfor har jeg vist mig for dig, for at udkåre dig til Tjener og Vidne, både om det, som du har set, og om mine kommende Åbenbaringer for dig,

17 Hanukulopoziyi na wantu wa Israeli na wantu wa Israeli na wantu wa maisi gamonga geni neni nukulagiliri kwawomberi.

idet jeg udfrier dig fra Folket og fra Hedningerne, til hvilke jeg udsender dig

18 Hagugatumuliziyi masu gawu na kuwatenda womberi walawi muluwindu na kwingira muwulangala, walawi mumakakala ga Shetani na wamgalambukiri Mlungu su wapati ulekiziwu wa vidoda vyawatenditi na wapati uhala pakati pawu kwa walii yawapungitwi kwa njimiru yaiwera kwaneni.’”

for at oplade deres Øjne, så de må omvende sig fra Mørke til Lys og fra Satans Magt til Gud, for at de kunne få Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen på mig.

19 “Hangu, Mtuwa Agiripa weza ndiri kuweri mkaidi kwa mawonu aga ga kumpindi.

Derfor, Kong Agrippa! blev jeg ikke ulydig imod det himmelske Syn;

20 Ila nyanjiti kubwera kwanja kwa wantu wa Dameski, shakapanu kwa walii wa Yerusalemu na isi yoseri ya Yudeya, na viraa kwa wantu wa maisi gamonga. Nuwahimiziyiti wamgalambukiri Mlungu na kulangalira kwa vitendu handa waleka vidoda vyawu vyawatenditi.

men jeg forkyndte både først for dem i Damaskus og så i Jerusalem og over hele Judæas Land og for Hedningerne, at de skulde fatte et andet Sind og omvende sig til Gud og gøre Gerninger, Omvendelsen værdige.

21 Toziya ayi, Wayawudi wankamuliti paweriti Mnumba nkulu ya Mlungu, wajeriti kunaga.

For denne Sags Skyld grebe nogle Jøder mig i Helligdommen og forsøgte at slå mig ihjel.

22 Kumbiti Mlungu kandangiti, na avi mpaka mashaka ga lelu ngoloka ugangamala panavia lulangaliru kwa woseri, wakulu na wadidini. Gatakula ndo galii geni wambuyi na Musa watakuliti hagalawiri.

Det er altså ved den Hjælp, jeg har fået fra Gud, at jeg har stået indtil denne Dag og vidnet både for små og store, idet jeg intet siger ud over det, som både Profeterne og Moses have sagt skulde ske,

23 Yani kafiruwa Kristu katabiki na kaweri gwa kwanja kuzyuka kulawa kwa wahowiti, su wabweri handa uweru wa ulopoziya uwalangalira vinu wantu woseri, Wayawudi na viraa wantu wawawera ndiri wayawudi.”

at Kristus skulde lide, at han som den første af de dødes Opstandelse skulde forkynde Lys både for Folket og for Hedningerne."

24 Paulu pakayiziti panu mukujiteteya kwakuwi, Festu katakuliti kwa liziwu likulu, “Paulu! Gwana lukwali! Kubetula kwaku kuvuwa kukujegera lukwali!”

Men da han forsvarede sig således, sagde Festus med høj Røst: "Du raser, Paulus! den megen Lærdom gør dig rasende."

25 Kumbiti Paulu katakula, “Nahera lukwali mtuwa Festu. Shantakula ndo nakaka hera.

Men Paulus sagde: "Jeg raser ikke, mægtigste Festus! men jeg taler sande og betænksomme Ord.

26 Gwenga Mfalumi guvimana vitwatira avi, hangu weza kuyowera pota lyoga palongolu paku. Nahera shashatika handa malawiru aga gamanika kwakuwi toziya shitwatira ashi shitendeka ndiri kwakulififa.

Thi Kongen ved Besked om dette, og til ham taler jeg frimodigt, efterdi jeg er vis på, at slet intet af dette er skjult for ham; thi dette er ikke sket i en Vrå.

27 Mfalumi Agiripa, hashi, gwana njimiru na wambuyi? Nuvimana handa gujimira.”

Tror du, Kong Agrippa, Profeterne? Jeg ved, at du tror dem."

28 Agiripa kamwankula Paulu, “Mushipindi shididini hera, hashi gulihola haguntendi nweri Mkristu?”

Men Agrippa sagde til Paulus: "Der fattes lidet i, at du overtaler mig til at blive en Kristen."

29 Paulu kamwankula, “Nankumluwa Mlungu handa, kwa katepu ama shipindi shitali, gwenga ndiri hera ila woseri yawampikinira leru wapati kuwera ntambu yanwera neni, kumbiti pota minyololu ayi.”

Men Paulus sagde: "Jeg vilde ønske til Gud, enten der fattes lidet eller meget, at ikke alene du, men også alle, som høre mig i Dag, måtte blive sådan, som jeg selv er, på disse Lænker nær."

30 Panu Mfalumi Agiripa, mkulu wa mkowa, Beriniki na woseri walii wawaweriti pamwera nawomberi, wagolokiti.

Da stod Kongen op og Landshøvdingen og Berenike og de, som sade hos dem.

31 Pawawukiti kala, waligambiziyana, “Muntu ayu katenda ndiri shoseri shashifiruwa azabu ya kumlaga ama kutatirwa.”

Og da de gik bort, talte de med hverandre og sagde: "Denne Mand gør intet, som fortjener Død eller Lænker."

32 Yomberi Agiripa kamgambira Festu, “muntu ayu kaweza kuyopolwa handa mekaweriti ndiri kakata lufaa kwa Kaisari.”

Men Agrippa sagde til Festus: "Denne Mand kunde være løsladt, dersom han ikke havde skudt sig ind under Kejseren."