ਜ਼ਬੂਰ 145
1 ੧ ਉਸਤਤ: ਦਾਊਦ ਦਾ ਭਜਨ। ਹੇ ਮੇਰੇ ਪਰਮੇਸ਼ੁਰ, ਹੇ ਪਾਤਸ਼ਾਹ, ਮੈਂ ਤੇਰੀ ਪ੍ਰਸ਼ੰਸਾ ਕਰਾਂਗਾ, ਤੇਰੇ ਨਾਮ ਨੂੰ ਜੁੱਗੋ-ਜੁੱਗ ਮੁਬਾਰਕ ਆਖਾਂਗਾ,
Jeg vil ophøje dig, min Gud, du som er Kongen! og love dit Navn evindelig og altid.
Hver Dag vil jeg love dig og prise dit Navn evindelig og altid.
Herren er stor og saare priselig, og hans Magt er uransagelig.
En Slægt skal berømme for den anden dine Gerninger, og de skulle forkynde din Vælde.
Jeg vil betænke din Majestæts herlige Ære og dine underfalde Gerninger.
Og der skal tales om dine forfærdelige Gerningers Vælde, og jeg vil fortælle om din Magt.
De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse og synge med Fryd om din Retfærdighed.
Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed.
Herren er god imod alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gerninger.
Dig, Herre! skulle alle dine Gerninger prise og dine hellige love dig.
De skulle forkynde dit Riges Ære, tale om din Vælde,
for at kundgøre for Menneskens Børn hans Vælde og hans Riges herlige Ære.
Dit Rige er et Rige i al Evighed, og dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt.
Herren opholder alle dem, som falde, og oprejser alle de nedbøjede.
15 ੧੫ ਸਾਰਿਆਂ ਦੀਆਂ ਅੱਖਾਂ ਤੇਰੀ ਵੱਲ ਲੱਗੀਆਂ ਹੋਈਆਂ ਹਨ, ਅਤੇ ਤੂੰ ਵੇਲੇ ਸਿਰ ਉਨ੍ਹਾਂ ਨੂੰ ਉਨ੍ਹਾਂ ਦਾ ਭੋਜਣ ਦਿੰਦਾ ਹੈਂ।
Alles Øjne vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid.
Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed.
Herren er retfærdig i alle sine Veje og miskundelig i alle sine Gerninger.
18 ੧੮ ਯਹੋਵਾਹ ਉਨ੍ਹਾਂ ਸਭਨਾਂ ਦੇ ਨੇੜੇ ਹੈ ਜਿਹੜੇ ਉਹ ਨੂੰ ਪੁਕਾਰਦੇ ਹਨ, ਹਾਂ, ਉਨ੍ਹਾਂ ਸਭਨਾਂ ਦੇ ਜਿਹੜੇ ਸਚਿਆਈ ਨਾਲ ਪੁਕਾਰਦੇ ਹਨ।
Herren er nær hos alle, som kalde paa ham, hos alle, som kalde paa ham i Sandhed.
Han gør efter deres Velbehagelighed, som ham frygte, og han hører deres Skrig og frelser dem.
Herren bevarer alle dem, som elske ham, men han ødelægger alle de ugudelige.
Min Mund skal udtale Herrens Lov, og alt Kød skal love hans hellige Navn evindelig og altid.
