ਕਹਾਉਤਾਂ 10
1 ੧ ਸੁਲੇਮਾਨ ਦੀਆਂ ਕਹਾਉਤਾਂ, ਬੁੱਧਵਾਨ ਪੁੱਤਰ ਆਪਣੇ ਪਿਤਾ ਨੂੰ ਅਨੰਦ ਕਰਦਾ ਹੈ, ਪਰ ਮੂਰਖ ਪੁੱਤਰ ਮਾਂ ਦੇ ਲਈ ਦੁੱਖ ਦਾ ਕਾਰਨ ਹੈ।
Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.
Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.
HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.
Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.
5 ੫ ਜਿਹੜਾ ਧੁੱਪ ਦੇ ਵੇਲੇ ਇਕੱਠਾ ਕਰਦਾ ਹੈ ਉਹ ਸਿਆਣਾ ਪੁੱਤਰ ਹੈ, ਪਰ ਜਿਹੜਾ ਵਾਢੀ ਦੇ ਵੇਲੇ ਸੁੱਤਾ ਰਹਿੰਦਾ ਹੈ, ਉਹ ਸ਼ਰਮਿੰਦਾ ਕਰਨ ਵਾਲਾ ਪੁੱਤਰ ਹੈ।
En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.
Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.
Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.
Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.
Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.
Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.
Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.
Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.
Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
17 ੧੭ ਜਿਹੜਾ ਸਿੱਖਿਆ ਨੂੰ ਮੰਨਦਾ ਹੈ ਉਹ ਤਾਂ ਜੀਵਨ ਦੇ ਰਾਹ ਉੱਤੇ ਹੈ, ਪਰ ਜਿਹੜਾ ਤਾੜਨਾ ਨੂੰ ਰੱਦ ਕਰਦਾ ਹੈ ਉਹ ਰਾਹ ਤੋਂ ਭੁੱਲਿਆ ਹੋਇਆ ਹੈ।
At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
19 ੧੯ ਜਿੱਥੇ ਬਹੁਤੀਆਂ ਗੱਲਾਂ ਹੁੰਦੀਆਂ ਹਨ, ਉੱਥੇ ਅਪਰਾਧ ਵੀ ਹੁੰਦਾ ਹੈ, ਪਰ ਜੋ ਆਪਣੇ ਮੂੰਹ ਨੂੰ ਰੋਕ ਰੱਖਦਾ ਹੈ ਉਹ ਬੁੱਧਵਾਨ ਹੈ।
Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.
HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
