ਅੱਯੂਬ 22
Da svarede Elifas, Themaniten, og sagde:
Mon en Mand kan gavne Gud? nej; men han gavner sig selv, naar han handler klogelig.
3 ੩ ਤੇਰੇ ਧਰਮੀ ਹੋਣ ਨਾਲ ਸਰਬ ਸ਼ਕਤੀਮਾਨ ਨੂੰ ਕੀ ਖੁਸ਼ੀ ਹੈ? ਜਾਂ ਤੇਰੀਆਂ ਖਰੀਆਂ ਚਾਲਾਂ ਨਾਲ ਉਹ ਨੂੰ ਕੀ ਲਾਭ ਹੁੰਦਾ ਹੈ?
Mon det er den Almægtige en Fordel, at du er retfærdig? og mon det er ham en Vinding, at du holder dine Veje fuldkomne?
Mon han af Frygt for dig skal overbevise dig og gaa i Rette med dig?
Er ikke din Ondskab megen og ingen Ende paa dine Misgerninger?
Thi du tog Pant af dine Brødre uden Føje og trak Klæderne af de nøgne.
Du gav ikke den trætte Vand at drikke og nægtede den hungrige Brød.
Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var anset, boede deri.
Du lod Enker fare tomhændede, og de faderløses Arme knustes.
Derfor er der Snarer trindt omkring dig, og Rædsel har hastelig forfærdet dig.
Eller ser du ikke Mørket og Vandfloden, som bedækker dig?
Er ikke Gud i den høje Himmel? og se de øverste Stjerner, hvor de ere høje!
Derfor siger du: Hvad ved Gud? skulde han kunne dømme igennem Mørket?
14 ੧੪ ਬੱਦਲਾਂ ਦੀਆਂ ਘਟਾਂ ਉਹ ਦਾ ਪਰਦਾ ਹਨ, ਤਾਂ ਜੋ ਉਹ ਵੇਖ ਨਾ ਸਕੇ, ਅਤੇ ਉਹ ਤਾਂ ਅਕਾਸ਼ ਮੰਡਲ ਉੱਤੇ ਹੀ ਚਲਦਾ ਫਿਰਦਾ ਹੈ।
Skyerne ere et Skjul for ham, at han ikke ser, og han vandrer omkring Himlenes Kreds.
Vil du tage Vare paa Fortidens Vej, som de uretfærdige Folk have vandret paa,
de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;
de, som sagde til Gud: Vig fra os; og: Hvad den Almægtige vel skulde kunne gøre for dem.
Han havde dog fyldt deres Huse med godt; men de ugudeliges Raad er langt fra mig.
De retfærdige se det og glæde sig, og den uskyldige spotter dem:
„Sandelig, vor Modstander er tilintetgjort, og Ild har fortæret deres Herlighed‟.
Kære, hold dig til ham, og hav saa Fred! deraf skal komme godt til dig.
Kære, tag Lærdom af hans Mund, og læg hans Ord i dit Hjerte!
23 ੨੩ ਜੇ ਤੂੰ ਸਰਬ ਸ਼ਕਤੀਮਾਨ ਪਰਮੇਸ਼ੁਰ ਵੱਲ ਮੁੜੇਂ ਅਤੇ ਜੇ ਤੂੰ ਬਦੀ ਆਪਣੇ ਤੰਬੂਆਂ ਵਿੱਚੋਂ ਦੂਰ ਕਰੇਂ, ਤਾਂ ਤੂੰ ਬਣਿਆ ਰਹੇਂਗਾ,
Dersom du vender om til den Almægtige, da bliver du bygget op igen, ja, naar du holder Uret langt fra dine Telte.
Og kast Guldet i Støvet og Ofirs Guld blandt Bækkens Stene:
Saa skal den Almægtige være dit Guld, og han skal være dit kostbare Sølv.
Thi da skal du forlystes ved den Almægtige og opløfte dit Ansigt til Gud.
Du skal bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.
Naar du beslutter en Ting, da skal den lykkes for dig, og Lyset skal skinne over dine Veje.
Naar man trykker dig ned, da siger du: Opad! og han skal frelse den, som slaar Øjnene ned.
Han skal fri endogsaa den, der ikke er uskyldig, og denne skal udfries ved dine Hænders Renhed.
