Faarfannaa 95

1 Kottaa Waaqayyoof faarfannaa; Kattaa fayyina keenyaatiifis ni ililchinaa.

Kom, lad os juble for HERREN, raabe af fryd for vor Frelses Klippe,

2 Galataan fuula isaa duratti haa dhiʼaannu; faarfannaadhaanis isa haa leellifnu.

møde med Tak for hans Aasyn, juble i Sang til hans Pris!

3 Waaqayyo Waaqa guddaadhaatii; inni waaqota hundaa olitti Mootii guddaa dha.

Thi HERREN er en vældig Gud, en Konge stor over alle Guder;

4 Qileewwan lafaa harka isaa keessa jiru; fiixeewwan tulluus kan isaa ti.

i hans Haand er Jordens Dybder, Bjergenes Tinder er hans;

5 Galaanni kan isaa ti; isatu hojjeteetii; lafa gogaa illee harka isaatu uume.

Havet er hans, han har skabt det, det tørre Land har hans Hænder dannet.

6 Kottaa gad jennee sagadnaa; Uumaa keenya Waaqayyo duratti ni jilbeenfannaa;

Kom, lad os bøje os, kaste os ned, knæle for HERREN, vor Skaber!

7 inni Waaqa keenyaatii; nu immoo saba eegumsa isaa jala jirruu dha; bushaayee harka isaa keessa jiruudhas. Isin harʼa yoo sagalee isaa dhageessan,

Thi han er vor Gud, og vi er det Folk, han vogter, den Hjord, han leder. Ak, lytted I dog i Dag til hans Røst:

8 akka Mariibaatti gootan sana, akka gaafa gammoojjii keessatti Maasaatti gootan sanaa mataa hin jabaatinaa;

»Forhærder ej eders Hjerte som ved Meriba, som dengang ved Massa i Ørkenen,

9 abbootiin keessan utuma hojii koo arganuu, achitti qoranii na ilaalan.

da eders Fædre fristede mig, prøved mig, skønt de havde set mit Værk.

10 Dhaloota sanatti ani waggaa afurtama nan dheekkame; anis, “Isaan saba garaan isaanii karaa irraa jalʼatee dha; isaan karaa koo hin beekne” nan jedheen.

Jeg væmmedes fyrretyve Aar ved denne Slægt, og jeg sagde: Det er et Folk med vildfarne Hjerter, de kender ej mine Veje.

11 Kanaafuu ani dheekkamsa kootiin, “Isaan boqonnaa kootti hin galan” jedhee kakadhe.

Saa svor jeg da i min Vrede: De skal ikke gaa ind til min Hvile!«