Faarfannaa 94
1 Yaa Waaqayyo, Waaqa haaloo baaftu, Yaa Waaqa haaloo baaftu, ifii mulʼadhu.
Du hevnens Gud, Herre, du hevnens Gud, åpenbar dig i herlighet!
2 Yaa Abbaa Murtii lafa kanaa kaʼi; of tuultotaaf illee waan isaanii malu kenni.
Reis dig, du jordens dommer, la gjengjeldelse komme over de overmodige!
3 Yaa Waaqayyo, hamma yoomiitti warri hamoon, warri hamoon hamma yoomiitti burraaqu?
Hvor lenge skal de ugudelige, Herre, hvor lenge skal de ugudelige fryde sig?
4 Isaan dubbii of tuulummaa gad roobsu; jalʼoonni hundinuu of dhiibuudhaan guutaman.
De utgyder en strøm av ord, de fører frekk tale; alle de som gjør urett, taler store ord.
5 Yaa Waaqayyo, isaan saba kee miidhu; handhuuraa kees ni hacuucu.
Ditt folk, Herre, knuser de, og din arv plager de.
6 Haadha hiyyeessaatii fi keessummaa ni gorraʼu; ijoollee abbaa hin qabnes ni ajjeesu.
Enken og den fremmede slår de ihjel, og farløse myrder de.
7 Isaan, “Waaqayyo hin argu; Waaqni Yaaqoob hin qalbeeffatu” jedhu.
Og de sier: Herren ser ikke, og Jakobs Gud gir ikke akt.
8 Warri saba keessaa raatoftan mee hubadhaa; isin warri gowwoonni yoom ogeeyyii taatu?
Gi dog akt, I ufornuftige blandt folket, og I dårer, når vil I bli kloke?
9 Inni gurra uume sun hin dhagaʼuu? Inni ija uume hin argu?
Mon han som planter øret, ikke skulde høre? Mon han som skaper øiet, ikke skulde se?
10 Inni saboota sirreessu sun hin adabuu? Inni nama barsiisu sun beekumsa hin qabuu?
Mon han som refser hedningene, ikke skulde straffe, han som gir menneskene forstand?
11 Waaqayyo yaada namaa beeka; akka yaadni namaa faayidaa hin qabnes ni beeka.
Herren kjenner menneskenes tanker, han vet at de er tomhet.
12 Yaa Waaqayyo, namni ati adabdu, namni ati seera kee irraa barsiiftu eebbifamaa dha;
Salig er den mann som du, Herre, refser og gir lærdom av din lov
13 hamma hamootaaf boolli qotamutti, guyyaa rakkinaatti ati boqonnaa kennitaaf.
for å gi ham ro for onde dager, inntil det blir gravd en grav for den ugudelige.
14 Waaqayyo saba isaa hin gatuutii; inni akkana illee jedhee handhuuraa ofii isaa hin dhiisu.
For Herren skal ikke forkaste sitt folk og ikke forlate sin arv;
15 Murtiin qajeelummaa irratti hundeeffama; toloonni hundinuus isa faana buʼu.
for dommen skal vende tilbake til rettferdighet, og alle de opriktige av hjertet skal gi den medhold.
16 Eenyutu hamootatti naa kaʼa? Eenyutu na cina dhaabatee warra jalʼina hojjetaniin morma?
Hvem reiser sig for mig imot de onde? Hvem stiller sig frem for mig imot dem som gjør urett?
17 Utuu Waaqayyo na gargaaruu baatee, silaa yoona lubbuun koo boolla duʼaa keessa jirti.
Dersom ikke Herren var min hjelp, vilde min sjel snart bo i dødsrikets stillhet.
18 Yaa Waaqayyo yeroo ani, “Miilli koo mucucaateera” jedhetti, araarri kee ol qabee na dhaabe.
Når jeg sier: Min fot vakler, da holder din miskunnhet mig oppe, Herre!
19 Yommuu yaaddoon natti baayʼatetti, jajjabeessuun kee lubbuu koo gammachiise.
Når mine urolige tanker i mitt hjerte blir mange, da husvaler din trøst min sjel.
20 Bulchitoonni hamoon, warri seeratti fayyadamanii jalʼina hojjetan si wajjin tokkummaa qabaachuu dandaʼuu?
Har vel fordervelsens domstol noget samfund med dig, der hvor de skaper urett under skinn av rett?
21 Isaan tokkummaadhaan nama qajeelaatti kaʼanii nama yakka hin qabnetti duʼa muru.
De slår sig skarevis sammen imot den rettferdiges sjel, og uskyldig blod dømmer de skyldig.
22 Waaqayyo garuu daʼoo, Waaqni koos, kattaa ani itti baqadhu naa taʼeera.
Da blir Herren mig en borg, og min Gud min tilflukts klippe.
23 Inni gatii cubbuu isaanii isaanumatti deebisa; sababii hammina isaaniitiif illee isaan balleessa; Waaqayyo Waaqni keenya isaan barbadeessa.
Og han lar deres urett komme tilbake over dem, og for deres ondskaps skyld skal han utrydde dem; ja, Herren vår Gud skal utrydde dem.
