Faarfannaa 82

1 Faarfannaa Asaaf. Waaqni, waldaa waaqotaa gidduu dhaabata; “waaqota” gidduuttis murtii kenna; akkanas jedha:

En Salme af Asaf. Gud staar frem i Guders Forsamling, midt iblandt Guder holder han Dom:

2 “Isin hamma yoomiitti seera jalʼiftu? Hamma yoomiittis jalʼootaaf dhaabattu?

»Hvor længe vil I dømme uredeligt og holde med de gudløse? (Sela)

3 Dadhabdootaa fi ijoollee abbaa hin qabneef murtii qajeelaa kennaa; mirga hiyyeeyyiitii fi cunqurfamtootaas eegsisaa.

Skaf de ringe og faderløse Ret, kend de arme og nødstedte fri;

4 Warra dadhabaa fi rakkattoota baraaraa; harka jalʼootaatiis isaan baasaa.

red de ringe og fattige, fri dem ud af de gudløses Haand!

5 “Isaan homaa hin beekan; homaa illee hin hubatan. Isaan dukkana keessa jiraatu; hundeen lafaa hundinuu ni raafame.

Dog, de kender intet, sanser intet, i Mørke vandrer de om, alle Jordens Grundvolde vakler.

6 “Anis, ‘Isin, “waaqota;” hundi keessan ilmaan Waaqa Waan Hundaa Olii ti’ jedheera.

Jeg har sagt, at I er Guder, I er alle den Højestes Sønner;

7 Taʼus isin akkuma namatti ni duutu; akkuma bulchitoota kamii iyyuu ni kuftu.”

dog skal I dø som Mennesker, styrte som en af Fyrsterne!«

8 Yaa Waaqi kaʼi; lafatti muri; sabni hundinuu kan keetiitii.

Rejs dig, o Gud, døm Jorden, thi alle Folkene faar du til Arv!