Faarfannaa 66
1 Dura buʼaa faarfattootaatiif. Faarfannaa. Isin lafti hundinuu ililleedhaan gara Waaqaatti iyyaa!
Til sangmesteren; en sang, en salme. Rop med fryd for Gud, all jorden!
2 Ulfina maqaa isaa faarfadhaa; galata isaatiifis ulfina kennaa!
Syng ut hans navns ære, gi ham ære til hans pris!
3 Waaqaan akkana jedhaa; “Hojiin kee akkam sodaachisaa dha! Sababii humni kee guddaa taʼeef, diinonni kee fuula kee duratti hollatu.
Si til Gud: Hvor forferdelige er dine gjerninger! For din store makts skyld skal dine fiender hykle for dig.
4 Lafti hundinuu siif sagadu; faarfannaa galataa siif faarfatu; maqaa keetiifis faarfatu.”
All jorden skal tilbede dig og lovsynge dig, de skal lovsynge ditt navn. (Sela)
5 Kottaatii waan Waaqni hojjete, hojii sodaachiisaa inni namaaf hojjete ilaalaa!
Kom og se Guds gjerninger! Han er forferdelig i gjerning mot menneskenes barn.
6 Inni galaana lafa gogaatti geeddare; isaanis miilla isaaniitiin laga ceʼan; kottaa isatti haa gammannu!
Han gjorde havet om til tørt land, gjennem strømmen gikk de til fots; der gledet vi oss i ham.
7 Inni bara baraan humna isaatiin bulcha; iji isaas saboota ilaala; finciltoonni ol ol of hin qabin.
Han hersker med sitt velde evindelig, hans øine gir akt på hedningene; de gjenstridige må ikke ophøie sig. (Sela)
8 Yaa saboota, Waaqa keenya eebbisaa; sagaleen isa galateeffatus haa dhagaʼamu;
I folkeslag, lov vår Gud og forkynn hans pris med høi røst,
9 inni lubbuu keenya jiraachiseera; miilla keenyas mucucaachuu oolcheera.
han som holdt vår sjel i live og ikke lot vår fot vakle!
10 Yaa Waaqayyo, ati nu qorteertaatii; akkuma meetiis nu qulqulleessiteerta.
For du prøvde oss, Gud, du renset oss, likesom de renser sølv.
11 Ati kiyyootti nu galchiteerta; dugda keenya irras baʼaa keesseerta.
Du førte oss inn i et garn, du la en trykkende byrde på våre lender.
12 Akka namoonni mataa keenya yaabbatan gooteerta; nu ibiddaa fi bishaan keessa dabarre; ati garuu iddoo badhaadhummaatti nu fidde.
Du lot mennesker fare frem over vårt hode; vi kom i ild og i vann. Men du førte oss ut til vederkvegelse.
13 Anis qalma gubamu qabadhee mana qulqullummaa kee nan seena; wareega koos siif nan galcha;
Jeg vil gå inn i ditt hus med brennoffer, jeg vil gi dig det jeg har lovt,
14 kunis wareega yeroo ani rakkina keessa turetti arrabni koo waadaa galee afaan koos dubbatee dha.
det som gikk over mine leber, og som min munn talte i min nød.
15 Anis horii coccoomoo, qalma gubamu, korbeeyyii hoolaa immoo aarsaa godhee siif nan dhiʼeessa; jibootaa fi reʼoota illee aarsaa siifin dhiʼeessa.
Jeg vil ofre dig brennoffere av fett kveg med duft av værer; jeg vil ofre okser tillikemed bukker. (Sela)
16 Isin warri Waaqa sodaattan hundi kottaa dhaggeeffadhaa; anis waan inni naaf godhe isinitti nan hima.
Kom, hør, alle I som frykter Gud; jeg vil fortelle hvad han har gjort mot min sjel.
17 Ani afaan kootiin isatti nan iyye; galanni isaas arraba koo irra ture.
Til ham ropte jeg med min munn, og lovsang var under min tunge.
18 Utuu ani garaa koo keessa cubbuu kaaʼadhee jiraadhee, silaa Gooftaan naaf hin dhagaʼu ture;
Hadde jeg urett for øie i mitt hjerte, så vilde Herren ikke høre.
19 Waaqni garuu dhugumaan na dhaggeeffateera; sagalee kadhannaa kootiis dhagaʼeera.
Men Gud har hørt, han har aktet på mitt bønnerop.
20 Waaqni kadhannaa koo hin didin yookaan jaalala isaa na hin dhowwatin haa eebbifamu!
Lovet være Gud, som ikke avviste min bønn og ikke tok sin miskunnhet fra mig!
