Faarfannaa 18
1 Dura Buʼaa Faarfattootaatiif. Faarfannaa Daawit garbicha Waaqayyoo; innis yommuu Waaqayyo harka diinota isaa hundaa fi harka Saaʼol jalaa isa baasetti dubbii faarfannaa kana Waaqayyoof faarfate. Innis akkana jedhe: Yaa Waaqayyo jabina ko, ani sin jaalladha.
Til Sangmesteren. Af HERRENS Tjener David, som sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 Waaqayyo kattaa koo, daʼannoo kootii fi oolchaa koo ti; Waaqni koo kattaa koo kan ani kooluu itti galuu dha; inni gaachana kootii fi gaanfa fayyina koo ti; daʼannoo koo cimaa dha.
Han sang: HERRE, jeg har dig hjerteligt kær, min Styrke!
3 Ani Waaqayyo galanni isaaf malu sana nan waammadha; diinota koo jalaas nan baraarama.
HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier, min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn!
4 Funyoon duʼaa na xaxe; lolaan badiisaas na liqimseera.
Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
Dødens Reb omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig, (Sheol h7585)
6 Ani dhiphina koo keessatti Waaqayyoon nan waammadhe; gargaarsaafis Waaqa kootti nan iyyadhe. Innis mana qulqullummaa isaatii sagalee koo dhagaʼe; iyyi koos gurra isaa seene.
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig;
7 Lafti ni hollatte; ni sochootes; hundeewwan tulluuwwaniis ni raafaman; sababii inni dheekkameefis isaan ni hollatan.
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
8 Aarri funyaan isaatii ol baʼe; ibiddi waa barbadeessu afaan isaatii baʼe; cileen bobaʼus afaan isaatii baʼe.
Da rystede Jorden og skjalv, Bjergenes Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Inni samiiwwan tarsaasee gad buʼe; duumessoonni gurraachis miilla isaa jala turan.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Inni kiirubeelin yaabbatee barrise; qoochoo qilleensaatiinis ol baʼe.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Inni dukkana haguuggii isaa, duumessa samii kan bokkaadhaan dukkanaaʼe immoo godoo isaa godhate.
baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
12 Ifa fuula isaa keessaas duumessi dhagaa cabbiitii fi bakakkaadhaan tarsaasee baʼe.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Waaqayyo samiidhaa ni qaqawweessaʼe; sagaleen Waaqa Waan Hundaa Oliis ni dhagaʼame.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder gennem hans Skyer.
14 Inni xiyya isaa darbatee diinota bittinneesse; bakakkaas gad dhiisee isaan fixe.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst, Hagl og Ildgløder.
15 Yaa Waaqayyo, dheekkamsa keetiin, humna hafuura funyaan keetii baʼuutiinis, sululawwan galaanaa ifatti baafaman; hundeewwan lafaas qullaa hafan.
Han udslynged Pile, adsplittede dem, Lyn i Mængde og skræmmede dem.
16 Inni ol gubbaadhaa gad hiixatee na qabe; bishaanota gad fagoo keessaas na baase.
Vandenes Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved din Trusel, HERRE, for din Vredes Pust.
17 Inni diina koo isa jabaa jalaa, amajaajota koo warra akka malee natti ciman jalaas na baase.
Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Isaan guyyaa rakkina kootti natti dhufan; Waaqayyo garuu gargaarsa koo ture.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Inni iddoo balʼaatti na baase; waan natti gammadeefis na oolche.
Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig til Værn.
20 Waaqayyo akkuma qajeelummaa kootiitti naa kenneera; akkuma qulqullina harka koottis na badhaase.
Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 Ani karaa Waaqayyoo eegeeraatii; Waaqa koo irraa garagalee hammina hin hojjenne.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Seerri isaa hundinuu fuula koo dura jira; anis labsii isaa irraa hin gorre.
thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Ani fuula isaa duratti mudaa hin qabu ture; cubbuu irraas of eeggadheera.
hans Bud stod mig alle for Øje, hans Lov skød jeg ikke fra mig.
24 Waaqayyo akkuma qajeelumma kootti, akkuma harki koo fuula isaa duratti qulqulluu taʼettis na badhaaseera.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Ati nama amanamaatti amanamummaa kee argisiifta; nama mudaa hin qabnettis kan mudaa hin qabne taata.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som stod ham for Øje!
26 Nama qulqulluutti qulqulluu taata; nama jalʼaatti immoo jalʼaa taata.
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 Ati warra gad of qaban ni oolchita; ija of tuulu garuu gad deebifta.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Yaa Waaqayyo ati ibsaa koo jabeessitee ni ibsita; Waaqni koo dukkana koo ifatti ni geeddara.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Ani gargaarsa keetiin loltoota dhiibbadhee nan deema; Waaqa kootiinis dallaa utaaluu nan dandaʼa.
Ja, min Lampe lader du lyse, HERRE, min Gud opklarer mit Mørke.
30 Waaqa kana karaan isaa mudaa hin qabu; dubbiin Waaqayyoo hirʼina hin qabu; warra isatti kooluu galan hundaaf Waaqayyo gaachana taʼa.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 Waaqayyo malee Waaqni eenyu? Waaqa keenya malees kattaan eenyu?
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Kan humna na hidhachiisu, kan akka karaan koos nagaa taʼu godhu Waaqa.
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Inni miilla koo akka miilla borofaa godha; iddoo ol dheeraa irras na dhaabachiisa.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Inni harka koo waraanaaf leenjisa; irreen koos iddaa naasii dabsuu ni dandaʼa.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højene,
35 Ati gargaarsa kee kan nama fayyisu gaachana naaf goota; harki kee mirgaa ol na qabeera; gargaarsi kees nama guddaa na godhe.
oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen!
36 Akka koomeen koo hin mucucaanneef, miilla kootiif daandii balʼifteerta.
Du gav mig din Frelses Skjold, din højre støttede mig, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Ani diinota koo ariʼee nan qaqqabadhe; hamma isaan barbadaaʼanittis ani duubatti hin deebine.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 Ani akka isaan deebiʼanii kaʼuu hin dandeenyeef isaan nan barbadeesse; isaanis miilla koo jalatti ni kufan.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Ati lolaaf humna na hidhachiifte; amajaajota koos fuula koo duratti gad deebifte.
slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
40 Akka diinonni koo dugda duubatti deebiʼanii baqatan gooteerta; anis amajaajota koo barbadeesseera.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Isaan gargaarsaaf iyyan; garuu kan isaan oolchu tokko iyyuu hin turre; gara Waaqayyoottis ni iyyatan; inni garuu deebii hin kennineef.
du slog mine Fjender paa Flugt, mine Avindsmænd rydded jeg af Vejen.
42 Anis akkuma awwaara bubbeen fudhatuutti isaan nan daake; akkuma dhoqqee daandii irraatti isaan nan dhidhiite.
De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Ati lola namootaa jalaa na baafteerta; mataa sabootaa na gooteerta; sabni ani hin beekne na tajaajila.
Jeg knuste dem som Støv for Vinden, fejed dem bort som Gadeskarn.
44 Namoonni ormaa na sossobatan; isaan akkuma waaʼee koo dhagaʼaniin naaf ajajaman.
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 Isaan hundi abdii kutatan; hollachaas daʼannoo isaanii jabaa keessaa baʼan.
hører de om mig, lyder de mig, Udlandets Sønner kryber for mig;
46 Waaqayyo jiraataa dha! Kattaan koo haa eebbifamu! Waaqni Fayyisaan koo ol ol haa jedhu!
Udlandets Sønner vansmægter, slæber sig frem af deres Skjul.
47 Inni Waaqa haaloo naa baasu, kan sabootas na jalatti bulchuu dha;
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 diinota koo jalaas na baasa. Ati amajaajota kootii ol na goota; gooltota jalaas na baafte.
den Gud, som giver mig Hævn, tvinger Folkeslag under min Fod
49 Kanaafuu yaa Waaqayyo, ani saboota gidduutti sin leellisa; faarfannaa galataa illee maqaa keetiif nan faarfadha.
og frier mig fra mine vrede Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Inni moʼannaawwan gurguddaa mootii isaatiif ni kenna; dibamaa isaa Daawitii fi sanyii isaatiif, jaalala bara baraa ni argisiisa.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn, du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed, David og hans Æt evindelig.
