Faarfannaa 124

1 Faarfannaa ol baʼuu. Faarfannaa Daawit. Israaʼel akkana haa jedhu: Utuu Waaqayyo garee keenya taʼuu baatee,

Dersom Herren ikke havde været med os — saa sige Israel! —

2 utuu Waaqayyo garee keenya taʼuu baatee, yommuu namoonni nutti kaʼanitti,

dersom Herren ikke havde været med os, der Menneskene opstode imod os;

3 yommuu aariin isaanii nutti bobaʼetti, silaa isaan utuu nu lubbuun jirruu nu liqimsu turan;

da havde de opslugt os levende, idet deres Vrede var optændt imod os;

4 lolaan nu liqimsee dhaʼaan bishaanii nurra yaaʼa ture;

da havde Vandene overskyllet os, Strømmen var gaaet over vor Sjæl;

5 bishaan hamaan nu fudhatee bada ture.

da vare de gaaede over vor Sjæl, de stolte Vande!

6 Waaqayyo akka nu ilkaan isaaniitiin cicciramnuuf dabarsee itti nu hin kennin sun haa eebbifamu.

Lovet være Herren, som ikke gav os til Rov for deres Tænder!

7 Akkuma simbirri kiyyoo adamsituu jalaa baatu, nu isaan jalaa baaneerra; kiyyoon ni ciccite; nus jalaa baane.

Vor Sjæl er undkommen som en Fugl af Fuglefængernes Snare; Snaren er sønderreven, og vi ere undkomne.

8 Gargaarsi keenya maqaa Waaqayyoo, Uumaa samii fi lafa sanaa ti.

Vor Hjælp er i Herrens Navn, hans, som skabte Himmel og Jord.