Faarfannaa 122

1 Faarfannaa Ol baʼuu. Faarfannaa Daawit. Yommuu isaan, “Kottu gara mana Waaqayyoo dhaqnaa” naan jedhanitti, ani nan gammade.

En sang ved festreisene; av David. Jeg gleder mig ved dem som sier til mig: Vi vil gå til Herrens hus.

2 Yaa Yerusaalem, miilli keenya karrawwan kee irra dhaabata.

Våre føtter står i dine porter, Jerusalem!

3 Yerusaalem akka magaalaa walitti maxxantee gobbatte tokkootti ijaaramte.

Jerusalem, du velbyggede, lik en by som er tett sammenføiet,

4 Kunis iddoo gosoonni, gosoonni Waaqayyo, akka sirna Israaʼeliif kenname sanaatti, maqaa Waaqayyoo galateeffachuuf itti ol baʼanii dha.

hvor stammene drar op, Herrens stammer, efter en lov for Israel, for å prise Herrens navn!

5 Teessoowwan murtii, teessoowwan mana Daawit achi dhaabatu.

For der er stoler satt til dom, stoler for Davids hus.

6 Akkana jedhaa nagaa Yerusaalemiif kadhadhaa: “Warri si jaallatan nagaan haa jiraatan.

Bed om fred for Jerusalem! La det gå dem vel som elsker dig!

7 Dallaa kee keessa nagaan, masaraa mootummaa keetii keessa immoo tasgabbiin haa jiraatu.”

Der være fred innen din voll, ro i dine saler!

8 Ani obboloota kootii fi michoota kootiif jedhee, “Nagaan si keessa haa jiraatu” nan jedha.

For mine brødres og mine venners skyld vil jeg si: Fred være i dig!

9 Mana Waaqayyo Waaqa keenyaatiif jedhee, ani akka wanni gaariin siif taʼu nan hawwa.

For Herrens, vår Guds huses skyld vil jeg søke ditt beste.