< Faarfannaa 120 >
1 Faarfannaa Ol baʼuu. Ani rakkina koo keessatti Waaqayyotti nan iyyadha; innis deebii naa kenna.
Jeg raabte til Herren i min Nød, og han bønhørte mig.
2 Yaa Waaqayyo, afaan sobuu fi arraba nama gowwoomsu jalaa na baasi.
Herre! fri min Sjæl fra Løgnens Læbe, fra en svigefuld Tunge.
3 Yaa arraba gowwoomsituu nana, maaltu siif kennama? Kana caalaas maal godhamta?
Hvad giver han dig, og hvad giver han dig ydermere, du svigefulde Tunge?
4 Inni xiyya loltootaa kan qarameen, barbadaa ibiddaa qacamaatiin si adaba.
Den vældiges skærpede Pile med Gløder af Enebærtræ!
5 Ani waanan Meshek keessa taaʼee dunkaanota Qeedaar gidduu jiraadhuuf, anaaf wayyoo!
Ve mig! thi jeg har været som fremmed iblandt Mesek, jeg har boet ved Kedars Telte.
6 Warra nagaa jibban gidduu, ani yeroo dheeraa jiraadheera.
Min Sjæl har længe nok boet hos dem, som hade Fred.
7 Ani nama nagaa barbaadu dha; isaan garuu yeroo ani dubbadhu lolaaf kakaʼan.
Jeg er fredsommelig; men naar jeg taler, da ere disse færdige til Krig.