< Faarfannaa 112 >

1 Haalleluuyaa. Namni Waaqayyoon sodaatu, kan ajaja isaatti baayʼee gammadu eebbifamaa dha.
Halleluja! Salig er den, der frygter HERREN og ret har Lyst til hans Bud!
2 Sanyiin isaa lafa irratti jabaa taʼa; dhaloonni tolootaa ni eebbifama.
Hans Æt bliver mægtig paa Jord, den Oprigtiges Slægt velsignes;
3 Qabeenyii fi badhaadhummaan mana isaa keessa jira; qajeelummaan isaas bara baraan jiraata.
Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig.
4 Nama tolaa fi arjaadhaaf, gara laafessaa fi qajeelaaf, dukkana keessatti iyyuu ifni ni baʼa.
For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig, retfærdig.
5 Nama arjaa fi nama waa namaa liqeessuuf, nama hojii isaa qajeelummaadhaan adeemsifatuuf waan gaariitu taʼa.
Salig den, der ynkes og laaner ud og styrer sine Sager med Ret;
6 Dhugumaan inni gonkumaa hin raafamu; namni qajeelaan bara baraan yaadatama.
thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt;
7 Inni oduu hamaa hin sodaatu; garaan isaas Waaqayyoon amanachuudhaan jabaatee dhaabata.
han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid til HERREN;
8 Garaan isaa hin raafamu; hin sodaatus; dhuma irrattis diinota isaa moʼata.
fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd;
9 Inni ni bittinneesse; hiyyeeyyiifis ni kenne; qajeelummaan isaa bara baraan ni jiraata; gaanfi isaas ulfinaan ol qabama.
til fattige deler han rundhaandet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig.
10 Namni hamaan waan kana argee aara; ilkaan isaa qara; baqees ni bada; hawwiin hamootaa faayidaa malee hafa.
Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og gaar til Grunde; de gudløses Attraa bliver til intet.

< Faarfannaa 112 >