Faarfannaa 103
1 Faarfannaa Daawit. Yaa lubbuu ko, Waaqayyoon eebbisi; keessi namummaa koo hundi maqaa isaa qulqulluu sana eebbisaa.
Min Sjæl! lov Herren, og alt det, som i mig er, love hans hellige Navn.
2 Yaa lubbuu koo Waaqayyoon eebbisi; tola isaa hundas hin irraanfatin.
Min Sjæl! lov Herren og glem ikke alle hans Velgerninger,
3 Inni cubbuu kee hundumaa siif dhiisa; dhukkuba kee hundumaa ni fayyisa;
ham, som forlader dig alle dine Misgerninger; ham, som læger alle dine Sygdomme;
4 jireenya kee boolla irraa ni baraara; jaalalaa fi gara laafinaan si gonfa;
ham, som genløser dit Liv fra Graven; ham, som kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed;
5 akka dargaggummaan kee akkuma risaa haaromfamuufis, inni fedhii kee waan gaariidhaan ni guuta.
ham, som mætter din Sjæl med det gode, at du bliver ung igen som Ørnen.
6 Waaqayyo warra cunqurfaman hundaaf qajeelummaa fi murtii qajeelaa kenna.
Herren øver Retfærdighed og Ret for alle fortrykte.
7 Inni karaa isaa Museetti, hojii isaa immoo saba Israaʼelitti beeksise.
Han lod Mose vide sine Veje, Israels Børn sine Gerninger.
8 Waaqayyo gara laafessaa fi arjaa dha; inni aaruuf hin ariifatu; jaalalli isaas baayʼee dha.
Herren er barmhjertig og naadig, langmodig og af megen Miskundhed.
9 Inni yeroo hunda hin dheekkamu; aarii isaa illee bara baraan hin kuufatu;
Han skal ikke bestandig gaa i Rette, ej heller beholde Vrede evindelig.
10 inni akka cubbuu keenyaatti nu hin adabne; yookaan akka balleessaa keenyaatti nuuf hin deebifne.
Han har ikke gjort imod os efter vore Synder og ikke betalt os efter vore Misgerninger.
11 Akkuma samiiwwan lafa irraa ol fagaatan sana, jaalalli inni warra isa sodaataniif qabu akkasuma guddaa dha;
Thi saa høj Himmelen er over Jorden, har hans Miskundhed været mægtig over dem, som frygte ham.
12 akkuma baʼi biiftuu lixa biiftuu irraa fagaatu, akkasuma inni balleessaa keenya nurraa haqeera.
Saa langt som Østen er fra Vesten, har han ladet vore Overtrædelser være langt fra os.
13 Akkuma abbaan ijoollee isaatiif garaa laafu, Waaqayyo warra isa sodaataniif garaa ni laafa;
Ligesom en Fader forbarmer sig over Børn, saa forbarmer Herren sig over dem, som frygte ham.
14 inni akka nu itti uumamne ni beekaatii; akka nu biyyoo taanes ni yaadata.
Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, at vi ere Støv.
15 Barri namaa akkuma margaa ti; akka abaaboo dirrees ni misa;
Et Menneskes Dage ere som Græs; som et Blomster paa Marken, saa blomstrer han.
16 inni yeroo bubbeen itti bubbisutti ni bada; iddoon isaas deebiʼee isa hin yaadatu.
Naar et Vejr farer over det, da er det ikke mere, og dets Sted kender det ikke længere.
17 Jaalalli Waaqayyoo garuu bara baraa hamma bara baraatti warra isa sodaatan wajjin ni jiraata; qajeelummaan isaa immoo ijoollee ijoollee isaaniitti darba;
Men Herrens Miskundhed er fra Evighed og indtil Evighed over dem, som frygte ham, og hans Retfærdighed med Børnebørn,
18 warra kakuu isaa eeganitti, warra ajaja isaatti buluu yaadatanittis ni darba.
med dem, som holde hans Pagt, og med dem, som komme hans Befalinger i Hu for at gøre derefter.
19 Waaqayyo teessoo isaa samii keessa dhaabbateera; mootummaan isaas waan hunda bulcha.
Herren har befæstet sin Trone i Himmelen, og hans Rige behersker alt.
20 Isin ergamoonni isaa, warri ajaja isaa eegdan jajjaboon, warri dubbii isaatiif ajajamtanis Waaqayyoon eebbisaa.
Lover Herren, I hans Engle! I vældige i Magt, som udrette hans Ord, idet I høre paa hans Ords Røst!
21 Raayyaan isaa hundinuu, isin tajaajiltoonni isaa warri fedhii isaa guuttan Waaqayyoon eebbisaa.
Lover Herren, alle hans Hærskarer! I hans Tjenere, som gøre hans Villie!
22 Uumamawwan bulchiinsa isaa jala lafa hunda jirtan hundi Waaqayyoon eebbisaa. Yaa lubbuu ko, Waaqayyoon eebbisi.
Lover Herren, I hans Gerninger alle til Hobe! i alle hans Herredømmes Steder: Min Sjæl, lov Herren!
