Fakkeenya 5
1 Yaa ilma ko, ogummaa koo qalbeeffadhu; hubannaa kootiif illee gurra kenni;
Min Søn! giv Agt paa min Visdom; bøj dit Øre til min Indsigt;
2 kunis akka ati hubannaa turfattee arrabni kees beekumsa kuufattuuf.
at du maa gemme kloge Raad, og at dine Læber maa bevare Kundskab.
3 Hidhiin ejjituu damma coccobsa; haasaan ishee zayitii caalaa lallaafa;
Thi med Honning dryppe den fremmede Kvindes Læber, og glattere end Olie er hendes Gane.
4 dhuma irratti garuu isheen akkuma hadhooftuu hadhoofti; akkuma goraadee afaan lamaas qara qabeettii dha.
Men paa det sidste er hun besk som Malurt, hvas som et tveægget Sværd.
Hendes Fødder gaa nedad til Døden, hendes Skridt stunde imod Dødsriget. (Sheol h7585)
6 Isheen waaʼee karaa jireenyaa dhimma hin qabdu; daandiin ishee jalʼaa dha; isheen garuu kana hin beektu.
For at hun ikke skal tænke over Livets Sti, ere hendes Veje ustadige, uden at hun ved det.
7 Egaa yaa ilmaan ko, mee na dhagaʼaa; waan ani jedhu irraa gara kamitti iyyuu hin gorinaa.
Saa hører mig nu, I Børn! og viger ikke fra min Munds Ord.
8 Karaa keessan ishee irraa fageeffadhaa; balbala mana isheetti hin dhiʼaatinaa;
Lad din Vej være langt fra hende, og nærm dig ikke Døren til hendes Hus,
9 kunis akka ati ulfina kee nama biraatiif, umurii kees nama namaaf hin naaneef hin kennineef;
at du ikke skal give andre din Ære og en grusom Herre dine Aar;
10 akkasumas qabeenya kee ormatu nyaata; dadhabbiin kees mana alagaa badhaasa.
at fremmede ikke skulle mættes af din Formue, og alt, hvad du har arbejdet for, komme i anden Mands Hus;
11 Dhuma jireenya keetiitti, yeroo foonii fi dhagni kee dhumutti ati ni aadda.
saa at du skal hyle; paa det sidste, naar dit Kød og dit Huld tæres hen,
12 Atis akkana jetta; “Ani akkamittin adabamuu jibbee! Garaan koos akkam sirreeffamuu tuffate!
og sige: Hvorledes har jeg dog kunnet hade Undervisning og mit Hjerte kunnet foragte Revselse?
13 Ani barsiistota kootiif hin ajajamne yookaan qajeelchitoota koo hin dhaggeeffanne.
saa at jeg ikke hørte paa mine Læbers Røst, ej heller bøjede mit Øre til dem, som underviste mig.
14 Ani waldaa guutuu gidduutti qarqara badiisaa gaʼeen ture.”
Nær var jeg kommen i al Ulykke midt i Forsamlingen og Menigheden.
15 Eela kee keessaa bishaan, boolla bishaanii kee keessaa immoo bishaan qulqulluu dhugi.
Drik Vand af din egen Brønd og frisk Vand af din egen Kilde!
16 Burqaan kee guutee daandii irra, bishaan kee kan yaaʼus oobdii keessa dhangalaʼuu qabaa?
Skulde vel dine Kilder flyde udenfor, dine Vandbække ud paa Gaderne?
17 Isaan kan kee haa taʼan; ormi si wajjin qooddachuu hin qabu.
Lad dem høre dig til, dig alene, og ikke de fremmede tillige med dig.
18 Burqaan kee haa eebbifamu; niitii dargaggummaa keetiitti gammadi.
Din Kilde være velsignet, og glæd dig ved din Ungdoms Hustru,
19 Isheen miidhagduu akka borofaa, bareedduu akka gadamsaa ti; harmi ishee yeroo hunda sitti haa tolu; yeroo hunda jaalalli ishee si haa boojiʼu.
en elskelig Hind og en yndig Stenged; hendes Barm beruse dig stedse, i hendes Kærlighed sværme du alle Tider.
20 Yaa ilma ko, ati maaliif ejjituudhaan boojiʼamta? Maaliif bobaa niitii nama biraa hammatta?
Hvorfor vil du, min Søn! sværme for en fremmed Kvinde og favne en anden Kvindes Barm?
21 Karaan namaa guutumaan guutuutti fuula Waaqayyoo dura jiraatii; innis daandii namaa hunda ni toʼata.
Thi en Mands Veje ere for Herrens Øjne, og han vejer alle hans Skridt.
22 Balleessaan nama hamaa isuma qabaata; funyoon cubbuu isaa jabeessee isa qaba.
Den ugudeliges Misgerninger skulle gribe ham selv, og han skal holdes fast i sin Synds Snorer.
23 Inni sababii adabamuu dhabeef duʼa; guddinni gowwummaa isaas karaa irraa isa balleessa.
Han skal dø, fordi han ikke vilde lade sig undervise, og han skal tumle om for sin Daarligheds Skyld.
