Fakkeenya 31
1 Jecha Lemuuʼeel mootichaa kan haati isaa isa barsiifte:
Kong Lemuels ord, den lærdom som hans mor innprentet ham:
2 “Maali yaa ilma ko, maali yaa ilma gadameessa ko, maali yaa ilma wareega ko,
Hvad skal jeg si til dig, min sønn, du mitt livs sønn, du mine løfters sønn?
3 humna kee dubartoota irratti, jabina kee warra mootota balleessan irratti hin fixin.
Gi ikke kvinner din kraft, og gå ikke på veier som fører til ødeleggelse for konger!
4 “Yaa Lemuuʼeel, wanni kun moototaaf hin malu; daadhii wayinii dhuguun moototaaf hin malu; dhugaatii cimaatti gaggabuunis bulchitootaaf hin malu;
Det sømmer sig ikke for konger, Lemuel, det sømmer sig ikke for konger å drikke vin, heller ikke for fyrster å drikke sterk drikk,
5 kunis akka isaan dhuganii waan seerri jedhu dagatanii warra hacuucaman hunda mirga isaanii hin dhowwanneef.
forat de ikke skal drikke og glemme hvad der er lov, og forvende retten for alle arminger.
6 Warra baduuf jiraniif dhugaatii cimaa, warra jireenyi itti hadhaaʼeef daadhii wayinii kenni;
Gi sterk drikk til den som er sin undergang nær, og vin til den som er bedrøvet i sjelen!
7 isaan dhuganii hiyyummaa isaanii haa irraanfatan; rakkina isaaniis deebiʼanii hin yaadatin.
La ham få drikke, så han glemmer sin fattigdom og ikke mere kommer sin møie i hu!
8 “Warra ofii isaaniitiif dubbachuu hin dandeenyeef, mirga warra gatamaniitiifis falmi.
Oplat din munn for den stumme, for alle deres sak som er nær ved å forgå!
9 Afaan kee banadhu; murtii qajeelaas kenni; mirga hiyyeeyyiitii fi rakkattootaatiif falmi.”
Oplat din munn, døm rettferdig og hjelp armingen og den fattige til hans rett!
10 Niitii amala gaarii qabdu eenyutu argachuu dandaʼa? Isheen lula diimaa caalaa gati qabeettii dha.
En god hustru - hvem finner henne? Langt mere enn perler er hun verd.
11 Dhirsi ishee guddisee ishee amanata; inni waan faayidaa qabu tokko illee hin dhabu.
Hennes manns hjerte liter på henne, og på vinning skorter det ikke.
12 Isheen bara jireenya ishee guutuu waan gaarii isaaf fiddi malee isa hin miitu.
Hun gjør ham godt og intet ondt alle sitt livs dager.
13 Isheen suufii fi quncee talbaa barbaaddee harka ishee kan hojii jaallatuun footi.
Hun sørger for ull og lin, og hennes hender arbeider med lyst.
14 Isheen akkuma doonii daldalaatti lafa fagoodhaa nyaata ishee fidatti.
Hun er som en kjøbmanns skib; hun henter sitt brød langveisfra.
15 Isheen utuu lafti hin bariʼin hirribaa kaatee maatii isheetiif nyaata kenniti; xomboreewwan isheefis hojii qooddi.
Hun står op mens det ennu er natt, og gir sine husfolk brød og sine piker deres arbeid for dagen.
16 Isheen lafa qotiisaa hubattee ilaaltee bitti; waan hojjettee argattu keessaa wayinii dhaabdi.
Hun tenker på en mark og får den; for det hun tjener med sine hender, planter hun en vingård.
17 Isheen jabinaan mudhii ishee hidhattee hojiidhaaf irree ishee jabeeffatti.
Hun omgjorder sine lender med kraft og gjør sine armer sterke.
18 Isheen akka daldalli ishee buʼaa qabu hubatti; ibsaan ishees halkaniin hin dhaamu.
Hun merker at det går godt med hennes arbeid; hennes lampe slukkes ikke om natten.
19 Mukni itti jirbii maran harka ishee keessa jira; quba isheetiin immoo calii qabatti.
Hun legger sine hender på rokken, og hennes fingrer tar fatt på tenen.
20 Isheen hiyyeessaaf harka hiixatti; dhabaadhaaf illee harka balʼifti.
Hun åpner sin hånd for den trengende og rekker ut sine hender til den fattige.
21 Yoo cabbiin buʼe illee isheen maatii isheetiif hin yaaddoftu; isaan hundinuu uffata bildiimaa uffataniiruutii.
Hun frykter ikke sneen for sitt hus; for hele hennes hus er klædd i skarlagenfarvet ull.
22 Isheen wayyaa siree dhaʼatti; uffata dhiilgee quncee talbaa haphii irraa hojjetames uffatti.
Hun gjør sig tepper; fint lin og purpur er hennes klædning.
23 Dhirsi ishee yommuu karra magaalaa dura, jaarsolii biyyaa gidduu taaʼu ni kabajama.
Hennes mann er kjent i byens porter, der han sitter sammen med landets eldste.
24 Isheen wayyaa quncee talbaa dhooftee gurgurti; daldaltootaafis sabbata dhiʼeessiti.
Hun gjør skjorter og selger dem, og belter leverer hun til kjøbmannen.
25 Isheen jabinaa fi ulfina uffatti; bara dhufaa jiruttis kolfuu dandeessi.
Kraft og verdighet er hennes klædebon, og hun ler av den kommende tid.
26 Afaan ishee ogummaadhaan banatti; gorsi gara laafinaas arraba ishee irra jira.
Hun oplater sin munn med visdom, og kjærlig formaning er på hennes tunge.
27 Isheen mana ishee toʼatti; isheen buddeena dhibaaʼummaas hin nyaattu.
Hun holder øie med hvorledes det går til i hennes hus, og dovenskaps brød eter hun ikke.
28 Ijoolleen ishee kaʼanii, eebbifamtuu jedhuun; dhirsi ishees akkasuma jedhaan; akkana jedhees ishee jaja:
Hennes sønner står op og priser henne lykkelig; hennes mann står op og roser henne:
29 “Dubartoonni hedduun waan gaarii hojjetu; ati garuu isaan hunda caalta.”
Det finnes mange dyktige kvinner, men du overgår dem alle.
30 Simboon nama gowwoomsa; miidhaginnis ni darba; dubartiin Waaqayyoon sodaattu garuu galateeffamtuu dha.
Ynde sviker, og skjønnhet forgår; en kvinne som frykter Herren, hun skal prises.
31 Buʼaa harka ishee kennaafii; hojiin ishee karra magaalaa duratti ishee haa jaju.
Gi henne av hennes arbeids frukt, og hennes gjerninger skal prise henne i byens porter.
