Fakkeenya 30
1 Jecha Aguur ilma Yaaqee. Dubbiin nama kanaa akkana jedhee Iitiiʼeeliitti dubbatame: “Innis Iitiiʼeeliittii fi Ukaalitti dubbate:
Agurs, Jakes sønns ord og utsagn. Så talte mannen til Itiel, til Itiel og Ukkal:
2 Ani dhugumaan doofaa nama hundaa gadii ti; ani hubannaa namni qabu hin qabu.
Jeg er for ufornuftig til å kalles menneske; manns forstand har jeg ikke.
3 Ani ogummaa hin baranne yookaan beekumsa Isa Qulqulluu sanaa hin qabu.
Jeg har ikke lært visdom og har ikke kunnskap om den Hellige.
4 Eenyutu samiitti ol baʼee deebiʼee dhufe? Kan harki isaa bubbee walitti qabe eenyu? Namni bishaan uffataan mare eenyu? Kan daarii lafaa hunda jabeessee dhaabe eenyu? Maqaan isaatii fi maqaan ilma isaa eenyu? Mee yoo beekte natti himi!
Hvem fór op til himmelen og fór ned? Hvem samlet været i sine never? Hvem bandt vannet i et klæde? Hvem satte alle jordens grenser? Hvad er hans navn, og hvad er hans sønns navn? Du vet det jo.
5 “Dubbiin Waaqaa hundinuu hirʼina hin qabu; warra isatti kooluu galaniif, inni gaachana.
Alt Guds ord er rent; han er et skjold for dem som tar sin tilflukt til ham.
6 Dubbii isaatti homaa hin dabalin; yoo kanaa achii inni si ifata; atis sobduu taatee argamta.
Legg ikke noget til hans ord, forat han ikke skal straffe dig, og du stå som en løgner!
7 “Yaa Waaqayyo ani wantoota lama sin kadhadha; isaanis utuu hamman jirutti ana hin dhowwatin.
To ting beder jeg dig om, nekt mig dem ikke, før jeg dør:
8 Gowwoomsaa fi soba narraa fageessi; hiyyummaa yookaan sooruma naaf hin kennin; garuu buddeena koo guyyaa guyyaan naaf kenni.
La falskhet og løgnens ord være langt borte fra mig! Gi mig ikke armod og heller ikke rikdom! La mig ete mitt tilmålte brød,
9 Yoo kanaa achii ani akka malee quufee si ganee ‘Waaqayyo eenyuu dha?’ nan jedha; yookaan hiyyoomee hatee, akkasiin maqaa Waaqa koo nan salphisa.
forat jeg ikke når jeg blir mett, skal fornekte dig og si: Hvem er Herren? og ikke når jeg blir fattig, stjele og forbanne min Guds navn!
10 “Garbicha tokko gooftaa isaa biratti hin hamatin, yoo kanaa achii inni si abaaraa; atis waan kanatti ni gaafatamta.
Baktal ikke en tjener for hans herre, forat han ikke skal banne dig, og du dra skyld over dig!
11 “Dhaloota abbaa isaa abaaru kan haadha isaa illee hin eebbifnetu jira;
Der er en ætt som banner sin far og ikke velsigner sin mor,
12 dhaloota qulqulluu of seʼu, kan xurii isaa irraa hin qulqulleeffamintu jiru;
en ætt som er ren i sine egne øine og dog ikke har tvettet sig for sitt eget skarn,
13 dhaloota iji isaa akka malee of tuulu, kan baalleen ija isaas nama tuffatutu jira;
en ætt - hvor stolte er ikke dens øine, og dens øielokk, hvor hever de sig ikke! -
14 dhaloota hiyyeeyyii lafa irraa fixuuf rakkattoota illee gidduu namaatii balleessuuf ilkaan isaa goraadee, haʼoon isaa immoo billaa taʼe jira.
en ætt hvis tenner er sverd, og hvis jeksler er kniver, som eter arminger ut av landet og fattige ut av menneskenes tall.
15 “Dhulaandhulli intallan, ‘Kenni! Kenni!’ jedhanii iyyan lama qabdi. “Wantoota gonkumaa hin quufne sadiitu jira; kanneen gonkumaa, ‘Nu gaʼe!’ hin jenne immoo afurtu jira:
Blodiglen har to døtre: Gi hit! Gi hit! Der er tre som aldri blir mette, fire som aldri sier: Nok!
16 isaanis Siiʼool, gadameessa maseene, lafa gonkumaa bishaan hin quufnee fi ibidda gonkumaa, ‘Na gaʼe!’ hin jennee dha. (Sheol h7585)
Det er dødsriket og det ufruktbare morsliv, jorden, som aldri blir mett av vann, og ilden, som aldri sier: Nok! (Sheol h7585)
17 “Ija abbaatti qoosu, kan ajaja haadhaa tuffatu arraagessa sululaatiin baafama; joobiraanis ni nyaatama.
Et øie som spotter far og forakter lydighet mot mor, det skal ravnene ved bekken hakke ut, og ørneunger skal ete det.
18 “Wantoonni akka malee na dinqisiisan sadiitu jira; afur immoo ani hin hubadhu; kunis:
Det er tre ting som er mig for underlige, og fire som jeg ikke skjønner:
19 Karaan risaa samii irra, karaan bofaa kattaa irra, karaan doonii galaana guddaa irra, karaan dhiiraa immoo dubartii wajjin taʼuu isaa ti.
Ørnens vei på himmelen, ormens vei over stenen, skibets vei på havet og en manns vei til en jomfru.
20 “Karaan ejjituu kana: Isheen waa nyaattee afaan haqatti; ergasii immoo, ‘Ani homaa hin balleessine’ jetti.
Slik bærer en horkvinne sig at: Hun eter og tørker sin munn og sier: Jeg har ikke gjort noget ondt.
21 “Lafti waan sadii jalatti hollatti; afur immoo baachuu hin dandeessu; kunis:
Under tre skjelver jorden, og under fire kan den ikke holde ut:
22 Garbicha mootii taʼu, gowwaa nyaatee quufu,
under en træl når han blir konge, og en dåre når han blir mett av brød,
23 dubartiin jibbamte yeroo dhirsa argattu, garbittii giiftii ishee dhaaltu.
under en forsmådd kvinne når hun blir gift, og en tjenestepike når hun arver sin frue.
24 “Wantoonni xixinnoon afur lafa irra jiru; taʼu illee isaan akka malee ogeeyyii dha; isaanis:
Det er fire som er små på jorden og allikevel overvettes vise:
25 Goondaawwan tuuta jabina hin qabnee dha; taʼus isaan yeroo bonaa nyaata isaanii walitti qaban;
Maurene er ikke noget sterkt folk, og enda lager de sin føde om sommeren;
26 osoleewwan uumamawwan humna hin qabnee dha; garuu kattaa keessa jiraatu;
fjellgrevlingene er ikke noget kraftig folk, og enda bygger de sitt hus i berget;
27 hawwaannisni mootii hin qabu; garuu tarree galee yaaʼa;
gresshoppene har ingen konge, og enda drar de alle ut, skare efter skare;
28 loccuun harkaan qabamuu dandeessi; garuu masaraa mootii keessatti argamti.
firfislen kan du gripe med hendene, og allikevel finnes den i kongelige palasser.
29 “Wantoota deemsa tolan sadiitu jira; kanneen tarkaanfii bareedanis afurtu jira; isaanis:
Det er tre som skrider vakkert frem, og fire som har en vakker gang:
30 Leenca bineensa hunda keessaa jabaa, kan waan tokko illee sodaatee duubatti hin deebine;
Løven, som er en helt blandt dyrene, og som ikke vender om for nogen,
31 korma indaanqoo kan kooraa deemu, korbeessa reʼeetii fi, mootii loltoota isaa dura deemu.
hesten med gjord om lendene, bukken, og en konge i spissen for sitt folk.
32 “Ati yoo of jajuudhaan gowwoomte, yookaan yoo hammina malatte, harka kee afaan kee irra kaaʼadhu!
Har du vært så uforstandig at du har ophøiet dig, eller har du tenkt på ondt, da legg hånden på din munn!
33 Akkuma aannan raasuun dhadhaa baasu, funyaan micciiruunis dhiiga baasu sana, aarii kakaasuun lola fida.”
For trykk på melk gir smør, og trykk på nese gir blod, og trykk på vrede gir trette.
