< Fakkeenya 29 >
1 Namni ifannaa baayʼee booddee mataa jabaatu kam iyyuu akkuma tasaa caba; hin fayyus.
En mann som er ofte straffet og allikevel gjør sin nakke stiv, vil i et øieblikk bli sønderbrutt, og der er ingen lægedom.
2 Yommuu namni qajeelaan aangoo qabatutti, sabni ni ililcha; yommuu namni hamaan bulchu garuu sabni ni guunguma.
Når de rettferdige kommer til makten, gleder folket sig; men når en ugudelig mann hersker, sukker folket.
3 Namni ogummaa jaallatu abbaa isaa gammachiisa; miiltoon sagaagaltuu garuu qabeenya isaa barbadeessa.
En mann som elsker visdom, gleder sin far; men den som holder vennskap med skjøger, øder sitt gods.
4 Mootiin murtii qajeelaadhaan biyyaaf nagaa buusa; kan mattaʼaaf gaggabu immoo biyya gargar qoqqooda.
En konge trygger sitt land ved rett; men en mann som tar imot gaver, bryter det ned.
5 Namni ollaa isaa jaju, miilluma isaatiif kiyyoo kaaʼa.
En mann som smigrer for sin næste, setter op et garn for hans fot.
6 Namni hamaan cubbuu ofii isaatiin qabama; qajeelaan garuu ni faarfata; ni ililchas.
En ond manns misgjerning er en snare for ham, men den rettferdige skal juble og glede sig.
7 Namni qajeelaan mirga hiyyeessaatiif dhaabata; namni hamaan garuu dhimma akkanaa hin qabu.
Den rettferdige tar sig av småfolks sak; den ugudelige skjønner sig ikke på noget.
8 Qoostonni magaalaa jeequ; ogeeyyiin garuu aarii qabbaneessu.
Spottere egger op byen, men vismenn stiller vreden.
9 Yoo ogeessi gowwaa wajjin mana murtii dhaqe, gowwaan sun ni aara yookaan ni kolfa; nagaanis hin jiraatu.
Når en vismann går i rette med en dåre, så blir dåren vred og ler, og der blir ingen ro.
10 Namoonni dhiiga dheebotan, nama amanamaa jibbu; nama tolaas ajjeesuu barbaadu.
De blodtørstige hater den ustraffelige, men de rettsindige søker å redde hans liv.
11 Gowwaan guutumaan guutuutti aariitti of kenna; ogeessi garuu of qaba.
All sin vrede lar dåren strømme ut, men den vise holder vreden tilbake og stiller den.
12 Yoo bulchaan tokko soba dhaggeeffate, qondaaltonni isaa hundi ni hammaatu.
Når en hersker akter på løgnens ord, blir alle hans tjenere ugudelige.
13 Hiyyeessaa fi namni nama cunqursu waan kanaan wal fakkaatu: Waaqayyo ija lachan isaaniitiifuu agartuu kenna.
Den fattige og den som undertrykker ham, møtes; Herren gir begges øine deres lys.
14 Yoo mootiin tokko wal qixxummaadhaan hiyyeeyyiif murtii kenne, teessoon isaa bara baraan jabaatee dhaabata.
En konge som dømmer småfolk rettferdig, hans trone står fast for alle tider.
15 Ulee fi ifannaan ogummaa kennu; daaʼimni akkasumatti gad dhiifame garuu haadha isaa salphisa.
Ris og tukt gir visdom; men en gutt som er overlatt til sig selv, gjør sin mor skam.
16 Yommuu hamoonni aangoo qabatan, cubbuutu baayʼata; qajeeltonni garuu kufaatii jaraa argu.
Når de ugudelige får makt, får synden makt; men de rettferdige skal se deres fall med glede.
17 Ilma kee adabadhu, inni nagaa siif kenna; lubbuu kees ni gammachiisa.
Tukt din sønn, så skal han bli dig til glede og vederkvege din sjel!
18 Iddoo mulʼanni hin jirretti sabni gad dhiisii taʼa; namni seera eegu garuu eebbifamaa dha.
Uten åpenbaring blir folket tøilesløst; men lykkelig er den som holder loven.
19 Garbichi dubbii afaanii qofaan hin sirreeffamu; inni yoo hubate illee deebii hin kennuutii.
Ved ord lar en træl sig ikke tukte; for han skjønner dem nok, men adlyder dem ikke.
20 Ati nama jarjarsuun dubbatu argitee? Isa irra gowwaatu abdii caalu qaba.
Har du sett en mann som forhaster sig i sine ord - det er mere håp for dåren enn for ham.
21 Nama garbicha ofii isaa ijoollummaa isaatii jalqabee qanansiisu, galgalli isaa rakkina.
Forkjæler en sin træl fra ungdommen av, så vil han til sist være sønn i huset.
22 Namni aaru lola kakaasa; kan dafee aarus cubbuu hedduu hojjeta.
Den som er snar til vrede, vekker trette, og en hastig mann gjør ofte det som er ondt.
23 Of tuulummaan namaa isuma gad deebisa; namni hafuuraan gad of qabu garuu ulfina argata.
Et menneskes stolthet fører ham til fall, men den ydmyke vinner ære.
24 Namni hattuu wajjin qooddatu lubbuu ofii isaa jibba; inni ni kakata; garuu waan tokko illee hin himu.
Den som deler med en tyv, hater sitt liv; han hører opropet til ed og gir allikevel ingen oplysning.
25 Nama sodaachuun kiyyoo namatti taʼa; kan Waaqayyoon amanatu garuu nagaadhaan jiraata.
Menneskefrykt fører i snare, men den som setter sin lit til Herren, han blir berget.
26 Namni hedduun bulchaa biratti surraa argachuu barbaada; murtiin qajeelaan garuu Waaqayyo biraa dhufa.
Mange søker en herskers yndest, men fra Herren kommer en manns rett.
27 Qajeelaan sobduu xireeffata; hamaan immoo nama tolaa jibba.
En urettferdig mann er en vederstyggelighet for de rettferdige, og en vederstyggelighet for den ugudelige er den som lever rett.