< Fakkeenya 16 >
1 Karoorri garaa kan namaa ti; deebiin arrabaa garuu Waaqayyo biraa dhufa.
Hjertets Råd er Menneskets sag. Tungens Svar er fra HERREN.
2 Nama tokko karaan isaa hundi qulqulluu itti fakkaata; yaada namaa garuu Waaqayyotu madaala.
En Mand holder al sin Færd for ren, men HERREN vejer Ånder.
3 Waan hojjettu hunda Waaqayyotti kennadhu; karoorri kees siif milkaaʼa.
Vælt dine Gerninger på HERREN, så skal dine Planer lykkes.
4 Waaqayyo waan hunda kaayyoo ofii isaatiif hojjeta; hamoota iyyuu guyyaa badiisaatiif qopheessa.
Alt skabte HERREN, hvert til sit, den gudløse også for Ulykkens Dag.
5 Namni of tuulu kam iyyuu fuula Waaqayyoo duratti balfamaa dha; dhugumaan inni utuu hin adabamin hin hafu.
Hver hovmodig er HERREN en Gru, visselig slipper han ikke for Straf.
6 Namni jaalalaa fi amanamummaadhaan araara cubbuu argata; Waaqayyoon sodaachuudhaanis hammina irraa cita.
Ved Mildhed og Troskab sones Brøde, ved HERRENs Frygt undviger man ondt.
7 Yoo karaan namaa Waaqayyoon gammachiise, inni akka diinonni isaas nagaan isa wajjin jiraatan ni godha.
Når HERREN har Behag i et Menneskes Veje, gør han endog hans Fjender til Venner.
8 Galii guddaa jalʼinaan argatan mannaa waan xinnoo qajeelummaan argatan wayya.
Bedre er lidet med Retfærd end megen Vinding med Uret.
9 Namni garaa isaa keessatti karaa isaa karoorfata; Waaqayyo garuu tarkaanfii isaa illee ni murteessa.
Menneskets Hjerte udtænker hans Vej, men HERREN styrer hans Fjed.
10 Hidhiin mootii hooda dubbata; afaan isaa illee murtii hin jalʼisu.
Der er Gudsdom på Kongens Læber, ej fejler hans Mund, når han dømmer.
11 Madaallii fi safartuun qajeelaan kan Waaqayyoo ti; ulfinni korojoo keessa jiru hundinuu hojii isaa ti.
Ret Bismer og Vægtskål er HERRENs, hans Værk er alle Posens Lodder.
12 Sababii teessoon qajeelummaadhaan jabaatee dhaabatuuf mootonni waan hamaa hojjechuu ni balfu.
Gudløs Færd er Konger en Gru, thi ved Retfærd grundfæstes Tronen.
13 Mootonni afaan dhugaa dubbatutti ni gammadu; isaan nama dhugaa dubbatu ni jaallatu.
Retfærdige Læber har Kongens Yndest, han elsker den, der taler oprigtigt.
14 Dheekkamsi mootii ergamaa duʼaa ti; namni ogeessi garuu ni qabbaneessa.
Kongens Vrede er Dødens Bud, Vismand evner at mildne den.
15 Jireenyi ifa fuula mootii keessa jira; surraan isaa akkuma duumessa bokkaa arfaasaa ti.
I Kongens Åsyns Lys er der Liv, som Vårregnens Sky er hans Yndest.
16 Ogummaa argachuun warqee caala; hubannaa argachuunis meetii caala!
At vinde Visdom er bedre end Guld, at vinde Indsigt mere end Sølv.
17 Daandiin nama tolaa hammina irraa fagoo dha; namni karaa isaa eegus jireenya isaa eeggata.
De retsindiges Vej er at vige fra ondt; den vogter sit Liv, som agter på sin Vej.
18 Of tuuluun badiisaan dura, of bokoksuunis kufaatiin dura deema.
Hovmod går forud for Fald, Overmod forud for Snublen.
19 Warra of tuulu wajjin boojuu qooddachuu mannaa, hafuuraan gad of qabanii warra cunqurfame wajjin jiraachuu wayya.
Hellere sagtmodig med ydmyge end dele Bytte med stolte.
20 Namni gorsa fudhatu kam iyyuu ni milkaaʼa; kan Waaqayyoon amanatus eebbifamaa dha.
Vel går det den, der mærker sig Ordet; lykkelig den, der stoler på HERREN.
21 Namni garaadhaan ogeessa taʼe qalbeeffataa jedhama; dubbiin miʼaawu immoo gorsa dabala.
Den vise kaldes forstandig, Læbernes Sødme øger Viden.
22 Hubannaan nama isa qabuuf madda jireenyaa ti; gowwummaan garuu gowwootatti adabbii fida.
Kløgt er sin Mand en Livsens Kilde, Dårskab er Dårers Tugt.
23 Garaan nama ogeessaa arraba isaa qajeelcha; afaan isaas gorsa dabala.
Den vises Hjerte giver Munden Kløgt, på Læberne lægger det øget Viden.
24 Dubbiin nama gammachiisu dhaaba dammaa ti; inni lubbuutti ni miʼaawa; lafees ni fayyisa.
Hulde Ord er som flydende Honning, søde for Sjælen og sunde for Legemet.
25 Karaan qajeelaa namatti fakkaatu tokko jira; dhuma irratti garuu duʼatti nama geessa.
Mangen Vej synes Manden ret, og så er dens Ende dog Dødens Veje.
26 Fedhiin hojjetaan tokko nyaataaf qabu hojiif isa kakaasa; beelaʼuun isaas ittuma cima.
En Arbejders Hunger arbejder for ham, thi Mundens Krav driver på ham.
27 Namni faayidaa hin qabne hammina malata; haasaan isaas akkuma ibidda waa gubuu ti.
En Nidding graver Ulykkesgrave, det er, som brændte der Ild på hans Læber.
28 Namni jalʼaan lola kakaasa; hamattuun immoo michoota walitti dhiʼaatan gargar baafti.
Rænkefuld Mand sætter Splid; den, der bagtaler, skiller Venner.
29 Namni jeequmsaan deemu ollaa isaa gowwoomsee karaa jalʼaatti isa geessa.
Voldsmand lokker sin Næste og fører ham en Vej, der ikke er god.
30 Namni ija qisu jalʼina karoorfata; kan hidhii ciniinnatu immoo hammina fida.
Den, der stirrer, har Rænker for; knibes Læberne sammen, har man fuldbyrdet ondt.
31 Arriin gonfoo ulfinaa ti; innis karaa qajeelaadhaan argama.
Grå Hår er en dejlig Krone, den vindes på Retfærds Vej.
32 Goota waraanaa irra nama obsa qabu, nama magaalaa tokko boojiʼee fudhatu irra kan of qabu wayya.
Større end Helt er sindig Mand, større at styre sit Sind end at tage en Stad.
33 Ixaan gudeeda irratti buufama; murtoon isaa garuu guutumaan guutuutti Waaqayyo biraa dhufa.
I Brystfolden rystes Loddet, det falder, som HERREN vil.