Fakkeenya 12
1 Namni adabamuu jaallatu kam iyyuu beekumsa jaallata; kan sirreeffamuu jibbu garuu gowwaa dha.
At elske Tugt er at elske Kundskab, at hade Revselse er dumt.
2 Namni gaariin Waaqayyo biratti fudhatama argata; Waaqayyo garuu nama hammina malatutti ni mura.
Den gode vinder Yndest hos HERREN, den rænkefulde dømmer han skyldig.
3 Namni tokko hamminaan jabaatee hin dhaabatu; qajeelaan garuu hin buqqifamu.
Ingen staar fast ved Gudløshed, men retfærdiges Rod skal aldrig rokkes.
4 Niitiin amala gaarii dhirsa isheetiif gonfoo dha; niitiin qaanessitu garuu akkuma tortora lafee isaa keessaa ti.
En duelig Kvinde er sin Ægtemands Krone, en daarlig er som Edder i hans Ben.
5 Karoorri qajeeltotaa qajeelaa dha; gorsi jalʼootaa garuu gowwoomsaa dha.
Retfærdiges Tanker er Ret, gudløses Opspind er Svig.
6 Dubbiin hamootaa dhiiga dhangalaasuuf riphee nama eeggata; haasaan tolootaa garuu duʼa jalaa nama baasa.
Gudløses Ord er paa Lur efter Blod, retsindiges Mund skal bringe dem Frelse.
7 Namoonni hamoon ni garagalfamu; deebiʼaniis hin argaman; manni qajeeltotaa garuu jabaatee dhaabata.
Gudløse styrtes og er ikke mer, retfærdiges Hus staar fast.
8 Namni tokko akkuma ogummaa isaatti jajama; namni yaada jalʼaa qabu immoo ni tuffatama.
For sin Klogskab prises en Mand, til Spot bliver den, hvis Vid er vrangt.
9 Namni tuffatamaan hojjetaa qabu tokko, nama of kabaju kan waan nyaatu iyyuu hin qabne caala.
Hellere overses, naar man holder Træl, end optræde stort, naar man mangler Brød.
10 Namni qajeelaan lubbuu horii isaatiif yaada; hojiin jalʼootaa garuu tolaan isaa iyyuu hammina.
Den retfærdige føler med sit Kvæg, gudløses Hjerte er grumt.
11 Namni lafa isaa qotatu nyaata guddaa argata; kan yaada faayidaa hin qabne duukaa buʼu garuu hubannaa hin qabu.
Den mættes med Brød, som dyrker sin Jord, uden Vid er den, der jager efter Tomhed.
12 Hamoonni boojuu jalʼootaa hawwu; hiddi qajeeltotaa garuu ni lalisa.
De ondes Fæstning jævnes med Jorden, de retfærdiges Rod holder Stand.
13 Namni hamaan cubbuu afaan isaatiin qabama; namni qajeelaan garuu rakkoo jalaa miliqa.
I Læbernes Brøde hildes den onde, den retfærdige undslipper Nøden.
14 Namni waan afaan isaatii baʼuun waan gaariin guutama; hojiin harka namaas isumaaf deebiʼa.
Af sin Munds Frugt mættes en Mand med godt, et Menneske faar, som hans Hænder har øvet.
15 Nama gowwaa karaan isaa qajeelaa itti fakkaata; namni ogeessi garuu gorsa dhagaʼa.
Daarens Færd behager ham selv, den vise hører paa Raad.
16 Aariin gowwaa yommusuma isa irraa beekama; namni hubataan garuu arrabsoo tuffata.
En Daare giver straks sin Krænkelse Luft, den kloge spottes og lader som intet.
17 Namnii dhugaa dubbatu ragaa amanamaa kenna; dhuga baatuun sobaa garuu soba dubbatti.
Den sanddru fremfører, hvad der er ret, det falske Vidne kommer med Svig.
18 Dubbiin of eeggannaa hin qabne akkuma goraadee nama waraana; arrabni nama ogeessaa garuu nama fayyisa.
Mangens Snak er som Sværdhug, de vises Tunge læger.
19 Afaan dhugaa dubbatu bara baraan jiraata; arrabni soba dubbatu garuu yeroo gabaabaa qofa jiraata.
Sanddru Læbe bestaar for evigt, Løgnetunge et Øjeblik.
20 Garaa warra waan hamaa malatanii keessa gowwoomsaatu jira; warri nagaa buusan garuu gammachuu qabu.
De, som smeder ondt, har Svig i Hjertet; de, der stifter Fred, har Glæde.
21 Qajeeltotatti miidhaan tokko iyyuu hin dhufu; hamoonni rakkinaan guutamu.
Den retfærdige times der intet ondt, gudløse oplever Vanheld paa Vanheld.
22 Waaqayyo arraba sobu ni jibba; warra dhugaa dubbatutti garuu ni gammada.
Løgnelæber er HERREN en Gru, de ærlige har hans Velbehag.
23 Namni hubataan beekaa taʼuu isaa dhokfata; gowwoonni garuu gowwummaa isaanii labsu.
Den kloge dølger sin Kundskab, Taabers Hjerte udraaber Daarskab.
24 Harki nama jabaatee hojjetuu ni moʼa; dhibaaʼummaan garuu garbummaatti nama geessa.
De flittiges Haand skal raade, den lade tvinges til Hoveriarbejde.
25 Garaan yaaddaʼu gad nama deebisa; dubbiin tolaan immoo nama gammachiisa.
Hjertesorg bøjer til Jorden, et venligt Ord gør glad.
26 Namni qajeelaan ollaa isaa karaa argisiisa; karaan hamootaa garuu karaa irraa nama jalʼisa.
Den retfærdige vælger sin Græsgang, gudløses Vej vildleder dem selv.
27 Namni dhibaaʼaan waan adamsee ajjeese hin waaddatu; kan jabaatee hojjetu immoo qabeenya gatii guddaa argata.
Ladhed opskræmmer intet Vildt, men kosteligt Gods faar den flittige tildelt.
28 Karaa qajeelummaa irra jireenyatu jira; daandii sana irra duuti hin jiru.
Paa Retfærds Sti er der Liv, til Døden fører den onde Vej.
