Iyyoob 8
1 Bildaad Shuhaahichi akkana jedhee deebise:
Saa tog Sjuhiten Bildad til Orde og sagde:
2 “Ati hamma yoomiitti waan akkasii dubbatta? Dubbiin kee bubbee jabaa dha.
Hvor længe taler du saa, hvor længe skal Mundens Uvejr rase?
3 Waaqni murtii qajeelaa jalʼisaa ree? Waaqni Waan Hunda Dandaʼu waan qajeelaa jalʼisaa?
Mon Gud vel bøjer Retten, bøjer den Almægtige Retfærd?
4 Yommuu ijoolleen kee cubbuu isatti hojjetanitti, inni adabbii cubbuu isaaniitti dabarsee isaan kenne.
Har dine Sønner syndet imod ham, og gav han dem deres Brøde i Vold,
5 Ati garuu yoo Waaqa barbaadatte, Waaqa Waan Hunda Dandaʼu yoo waammatte,
saa søg du nu hen til Gud og bed hans Almagt om Naade!
6 yoo ati qulqulluu fi qajeelaa taate, inni waaʼee keetiif ammuma kaʼa; jireenya qajeelummaa kees siif deebisa.
Saafremt du er ren og oprigtig, ja, da vil han vaage over dig, genrejse din Retfærds Bolig;
7 Jalqabni kee xinnaa taʼu illee, dhumni kee baayʼee guddaa taʼa.
din fordums Lykke vil synes ringe, saare stor skal din Fremtid blive.
8 “Dhaloota darbe gaafadhu; waan abbootiin isaanii qoratanii bira gaʼanis hubadhu;
Thi spørg dog den henfarne Slægt, læg Mærke til Fædrenes Granskning!
9 nu waan kaleessa dhalanneef waa tokko illee hin beeknuutii; baroonni keenyas lafa irratti akkuma gaaddidduu ti.
Vi er fra i Gaar, og intet ved vi, en Skygge er vore Dage paa Jord.
10 Isaan si hin barsiisanii? Sittis hin himanii? Dubbii garaa isaanii keessa jirus hin dubbatanii?
Mon ej de kan lære dig, sige dig det og give dig Svar af Hjertet:
11 Dhallaadduun lafa caffee hin taʼinitti guddataa? Shambaqqoonis bishaan malee lalisaa?
Vokser der Siv, hvor der ikke er Sump, gror Nilgræs frem, hvor der ikke er Vand?
12 Isaan utuma guddachaa jiranuu, utuu hin muramin, biqiltuuwwan kaan dura dafanii gogu.
Endnu i Grøde, uden at høstes, visner det før alt andet Græs.
13 Dhumni warra Waaqa irraanfataniis akkasuma taʼa; abdiin warra Waaqa hin beeknees ni bada.
Saa gaar det enhver, der glemmer Gud, en vanhelligs Haab slaar fejl:
14 Abdiin isaa akkuma salphaatti cita; ofitti amanachuun isaas manʼee sariitii ti.
som Sommerspind er hans Tilflugt, hans Tillid er Spindelvæv;
15 Inni manʼee isaatti irkata; manʼeen sun garuu hin dhaabatu; itti maxxanas; manʼeen sun garuu dandaʼee isa hin baatu.
han støtter sig til sit Hus, det falder, han klynger sig til det, ej staar det fast.
16 Inni akka biqiltuu aduu keessatti bishaan obaafamee lalisuutti, dameewwan isaa lafa biqiltuu irra diriirfatuu ti.
I Solskinnet vokser han frodigt, hans Ranker breder sig Haven over,
17 Hidda isaa tuullaa dhagaatti marata; kattaa gidduus iddoo jiraatu ni barbaaddata.
i Stendynger fletter hans Rødder sig ind, han hager sig fast mellem Sten;
18 Yommuu inni iddoo isaatii badutti garuu, iddoon sun, ‘Ani si argee hin beeku’ jedhee isa gana.
men rives han bort fra sit Sted, fornægter det ham: »Jeg har ikke set dig!«
19 Kunis dhuma jireenya isaa ti; biqiltuuwwan biraas lafaa ni biqilu.
Se, det er Glæden, han har af sin Vej, og af Jorden fremspirer en anden!
20 “Waaqni nama hirʼina hin qabne hin gatu; yookaan harka jalʼootaa hin jabeessu.
Se, Gud agter ej den uskyldige ringe, han holder ej fast ved de ondes Haand.
21 Inni afaan kee kolfaan, arraba kee immoo ililleedhaan ni guuta.
End skal han fylde din Mund med Latter og dine Læber med Jubel;
22 Warri si jibban salphina uffatu. Dunkaanni jalʼootaas siʼachi hin jiraatu.”
dine Avindsmænd skal klædes i Skam og gudløses Telt ej findes mer!
