Iyyoob 39
1 “Yeroo itti qellejjeen dhaltu beektaa? Yeroo itti borofni ilmoo ishee dhaltu argiteertaa?
Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde?
2 Jiʼa isaan garaatti ilmaan baatan ni lakkooftaa? Yeroo isaan itti dhalan ni beektaa?
Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde?
3 Isaan jilbeenfatanii ilmaan isaanii dhalu; foolachuu isaaniis ni hobbaafatu.
De bøje sig sammen, de føde deres Unger og kaste deres Byrde.
4 Ilmaan isaanii ni jabaatu; alattis ni guddatu; baʼanii ni deemu; hin deebiʼanis.
Deres Unger blive stærke, de blive store paa Marken, de gaa ud og komme ikke tilbage til dem.
5 “Eenyutu harree diidaa gad dhiise? Funyoo isaas eenyutu hiike?
Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand,
6 Ani gammoojjii mana isaa, lafa soogiddaas iddoo jireenya isaa godheen kenneef.
hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.
7 Inni waca magaalaa keessaatti ni kolfa; iyya konkolaachisaas hin dhagaʼu.
Det ler ad Stadens Tummel; det hører ikke Driverens Buldren.
8 Waan dheedu argachuuf tulluuwwan irra laba; waan lalisaa hundas ni barbaada.
Hvad det opsporer paa Bjergene, er dets Føde, og det søger efter alt det grønne.
9 “Gafarsi si tajaajiluuf siif ajajamaa? Dallaa kee keessas ni bulaa?
Mon Enhjørningen har Lyst til at trælle for dig? mon den vil blive Natten over ved din Krybbe?
10 Akka inni lafa siif qotuuf funyoodhaan isa hidhuu ni dandeessaa? Yookaan inni si duubaan boʼoo ni baasaa?
Kan du tvinge Enhjørningen ved dens Reb til at holde Furen? mon den vil harve Dalene efter dig?
11 Ati waan inni humna guddaa qabuuf isa ni amanattaa? Hojii kee jabaa illee isatti ni dhiiftaa?
Kan du forlade dig paa den, fordi dens Kraft er stor? og kan du overlade den dit Arbejde?
12 Akka inni midhaan kee walitti qabee oobdii kee irratti siif tuuluuf isa ni abdattaa?
Kan du tro den til, at den vil føre dig din Sæd hjem og samle den hen til din Tærskeplads?
13 “Guchiin gammachuudhaan qoochoo ishee afarsiti; garuu qoochoo fi baallee huummootiin wal bira hin qabamu.
Strudsenes Vinge svinger sig lystigt; mon det er Storkens Vinge og Fjer?
14 Hanqaaquu ishee lafa irratti buufti; akka itti hoʼuufis cirracha keessatti dhiifti;
Nej, den overlader sine Æg til Jorden og lader dem varmes i Støvet,
15 garuu akka miilli wayii caccabsu, akka bineensi irra ejjetu hin yaadattu.
og den glemmer, at en Fod kunde trykke dem i Stykker, og et vildt Dyr paa Marken søndertræde dem.
16 Cuucii isheettis akka waan isaan kan ishee hin taʼiniitti garaa jabaatti; yoo dadhabbiin ishee akkasumaan bade illee isheef homaa miti;
Den handler haardt med sine Unger, som vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.
17 Waaqni ogummaadhaan ishee hin badhaafneetii; yookaan hubannaa isheef hin qoodne.
Thi Gud har ladet den glemme Visdom og har ikke givet den Del i Forstand.
18 Yeroo fiiguuf qoochoo ishee balʼifattutti, isheen fardaa fi namicha gulufutti kofalti.
Paa den Tid, naar den svinger sig i Højden, da beler den Hesten og den, der rider paa den.
19 “Ati fardaaf jabina ni kennitaa? Yookaan morma isaatti gama uffisuu dandeessaa?
Kan du give Hesten Styrke eller klæde dens Hals med flagrende Manke?
20 Akka inni akkuma hawwaannisaatti utaalu ni gootaa? Ulfinni korrisa isaas sodaachisaa dha.
Kan du gøre, at den springer som Græshoppen? dens prægtige Prusten er forfærdelig.
21 Inni humna isaatti gammadee akka malee guulee lafa dhidhiita; baʼees miʼa lolaatti qajeela.
Den skraber i Dalen og fryder sig i Kraft; den farer frem imod den, som bærer Rustning
22 Inni sodaatti ni kolfa; waan tokko illee hin sodaatu; goraadee irraas duubatti hin deebiʼu.
Den ler ad Frygt og forskrækkes ikke og vender ikke tilbage for Sværdets Skyld.
23 Manʼeen xiyyaa, eeboo fi ankaaseen calaqqisus cinaacha isaatti bubbuʼee kililcha.
Pilekoggeret klirrer over den, ja, det blinkende Jern paa Spyd og Glavind.
24 Siʼaaʼee rommuudhaan lafa haadha; yeroo malakanni afuufamutti illee obsee dhaabachuu hin dandaʼu.
Med Bulder og Fnysen sluger den Vejen og bliver ikke staaende stille, naar Trompetens Lyd høres.
25 Inni yommuu malakanni afuufamutti ‘Uffee’ jedhee imimsa; waca ajajjootaatii fi iyya waraanaa, foolii waraanaa illee fagoottu suufa.
Saa snart Trompeten lyder, siger den: Hui! og lugter Krigen i det fjerne, Fyrsternes Raab og Krigstummelen.
26 “Cululleen ogummaa keetiin barriftee qoochoo ishees gara kibbaatti balʼiftii?
Er det efter din Forstand, at Spurvehøgen flyver, udbreder sine Vinger imod Sønden?
27 Risaan ajaja keetiin ol baʼee ol fagootti mana isaa ijaarrataa?
Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje?
28 Inni qarqara hallayyaa irra jiraata; halkanis achuma bula; kattaan fofottoqaanis daʼoo isaa ti.
Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg.
29 Achi taaʼees waan nyaatu adamsa; iji isaas fagootti waan sana arga.
Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne,
30 Cuucoliin isaa dhiiga dhugu; innis lafa raqni jiruu hin dhabamu.”
og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den.
