Iyyoob 3
1 Kana irratti Iyyoob afaan isaa banatee guyyaa itti dhalate abaare.
Derefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag,
2 Innis akkana jedhe:
og Job tog til Orde og sagde:
3 “Guyyaan ani itti dhaladhe haa badu; halkan, ‘Ilmi dhalate!’ jedhame sunis haa badu.
Bort med den Dag, jeg fødtes, den Nat, der sagde: "Se, en Dreng!"
4 Guyyaan sun haa dukkanaaʼu; Waaqni ol gubbaadhaa isa hin ilaalin; ifnis itti hin ifin.
Denne Dag vorde Mørke, Gud deroppe spørge ej om den, over den stråle ej Lyset frem!
5 Dukkannii fi gaaddidduun guddaan isa haa dhaalan; duumessi isa irra haa buʼu; ifa isaa dukkanni haa liqimsu.
Mulm og Mørke løse den ind, Tåge lægge sig over den, Formørkelser skræmme den!
6 Halkan sana dukkanni limixiin haa qabatu; guyyoota waggaa keessa jiranittis hin dabalamin yookaan jiʼoota kam iyyuu keessatti hin lakkaaʼamin.
Mørket tage den Nat, den høre ej hjemme blandt Årets Dage, den komme ikke i Måneders Tal!
7 Halkan sun haa maseenu; ililleenis keessatti hin dhagaʼamin.
Ja, denne Nat vorde gold, der lyde ej Jubel i den!
8 Warri Lewaataanin kakaasuuf qophaaʼan, kanneen guyyoota abaaran guyyaa sana haa abaaran.
De, der besværger Dage, forbande den, de, der har lært at hidse Livjatan";
9 Bakkalchi barii kan guyyaa sanaa haa dukkanaaʼu; ifa eeggatee haa dhabu; boruu baqaqus hin argin.
dens Morgenstjerner formørkes, den bie forgæves på Lys, den skue ej Morgenrødens Øjenlåg,
10 Inni ija koo duraa rakkina dhoksuuf, balbala gadameessa haadha kootii natti hin cufneetii.
fordi den ej lukked mig Moderlivets Døre og skjulte Kvide for mit Blik!
11 “Ani maaliif gadameessa haadha kootii keessatti hin badin? Maaliifis yeruman garaa keessaa baʼetti hin duʼin?
Hvi døde jeg ikke i Moders Liv eller udånded straks fra Moders Skød?
12 Jilbawwan na simatan, harmawwan ani hodhus maaliif achitti argaman?
Hvorfor var der Knæ til at tage imod mig, hvorfor var der Bryster at die?
13 Ani silaa yoona nagaan nan ciisa; rafees nan boqodhan tureetii;
Så havde jeg nu ligget og hvilet, så havde jeg slumret i Fred
14 moototaa fi gorsitoota addunyaa warra iddoowwan amma diigamanii jiran ofii isaaniitiif qopheeffatan wajjin,
blandt Konger og Jordens Styrere, der bygged sig Gravpaladser,
15 bulchitoota warqee qaban, kanneen manneen isaanii meetiidhaan guutatan wajjin nan boqodhan ture.
blandt Fyrster, rige på Guld, som fyldte deres Huse med Sølv.
16 Yookaan ani maaliifin akkuma mucaa duʼee garaa baʼee, akkuma daaʼima ifa guyyaa hin arginiitti hin awwaalamin?
Eller var jeg dog som et nedgravet Foster. som Børn, der ikke fik Lyset at se!
17 Achittis namoonni hamoonni jeequu ni dhiisu; dadhaboonnis achitti ni boqotu.
Der larmer de gudløse ikke mer, der hviler de trætte ud,
18 Boojiʼamtoonni nagaadhaan walii wajjin jiraatu; waca cunqursitoota isaaniis hin dhagaʼan.
alle de fangne har Ro, de hører ej Fogedens Røst;
19 Xinnaa fi guddaan achi jira; garbichis gooftaa isaa jalaa bilisoomeera.
små og store er lige der og Trællen fri for sin Herre.
20 “Maaliif warra gadadoo keessa jiraniif ifni warra lubbuun isaanii gadditeef immoo jireenyi kennama?
Hvi giver Gud de lidende Lys, de bittert sørgende Liv,
21 Warra duʼa hawwanii dhabaniif warra qabeenya dhokfame caalaa duʼa barbaadaniif
dem, som bier forgæves på Døden, graver derefter som efter Skatte,
22 warra yommuu awwaalamuu gaʼanitti gammachuun guutamanii ililchaniif jireenyi maaliif kennama?
som glæder sig til en Stenhøj, jubler, når de finder deres Grav
23 Nama karaan isaa duraa dhokateef nama Waaqni dallaa itti marse jireenyi maaliif kennama?
en Mand, hvis Vej er skjult, hvem Gud har stænget inde?
24 Gaddi buddeena naa taʼeera; aaduun koos akka bishaanii dhangalaʼa.
Thi Suk er blevet mit daglige Brød, mine Ve råb strømmer som Vand.
25 Wanni ani sodaadhe natti dhufeera; wanni na naasisus narra gaʼeera.
Thi hvad jeg gruer for, rammer mig, hvad jeg bæver for, kommer over mig.
26 Ani nagaa hin qabu; tasgabbiis hin qabu; jeequmsa malee boqonnaa hin qabu.”
Knap har jeg Fred, og knap har jeg Ro, knap har jeg Hvile, så kommer Uro!
