Iyyoob 3
1 Kana irratti Iyyoob afaan isaa banatee guyyaa itti dhalate abaare.
Herefter oplod Job sin Mund og forbandede sin Dag.
2 Innis akkana jedhe:
Og Job svarede og sagde:
3 “Guyyaan ani itti dhaladhe haa badu; halkan, ‘Ilmi dhalate!’ jedhame sunis haa badu.
Udslettet vorde den Dag, paa hvilken jeg er født, og den Nat, der man sagde: En Dreng er undfanget!
4 Guyyaan sun haa dukkanaaʼu; Waaqni ol gubbaadhaa isa hin ilaalin; ifnis itti hin ifin.
Den Dag vorde Mørke; Gud fra oven af spørge ikke efter den, og intet Lys skinne over den.
5 Dukkannii fi gaaddidduun guddaan isa haa dhaalan; duumessi isa irra haa buʼu; ifa isaa dukkanni haa liqimsu.
Mørkhed og Dødsskygge besmitte den, en Sky bo over den, den hede Damp om Dagen forfærde den!
6 Halkan sana dukkanni limixiin haa qabatu; guyyoota waggaa keessa jiranittis hin dabalamin yookaan jiʼoota kam iyyuu keessatti hin lakkaaʼamin.
Den Nat — Mørkhed indtage den! den glæde sig ikke iblandt Aarets Dage, den komme ikke i Maanedernes Tal!
7 Halkan sun haa maseenu; ililleenis keessatti hin dhagaʼamin.
Se, den Nat vorde ensom, intet Frydeskrig komme paa den!
8 Warri Lewaataanin kakaasuuf qophaaʼan, kanneen guyyoota abaaran guyyaa sana haa abaaran.
De, som besværge Dage, forbande den; de, som ere rede til at opvække Leviathan!
9 Bakkalchi barii kan guyyaa sanaa haa dukkanaaʼu; ifa eeggatee haa dhabu; boruu baqaqus hin argin.
Dens Dæmrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,
10 Inni ija koo duraa rakkina dhoksuuf, balbala gadameessa haadha kootii natti hin cufneetii.
fordi den ikke lukkede mig Moderlivets Døre og ikke skjulte Møje for mine Øjne.
11 “Ani maaliif gadameessa haadha kootii keessatti hin badin? Maaliifis yeruman garaa keessaa baʼetti hin duʼin?
Hvorfor døde jeg ikke fra Moders Liv af? hvorfor udkom jeg af Moderskød og opgav ikke straks Aanden?
12 Jilbawwan na simatan, harmawwan ani hodhus maaliif achitti argaman?
Hvorfor optoge Knæ mig? og hvorfor er jeg opfostret ved Bryst?
13 Ani silaa yoona nagaan nan ciisa; rafees nan boqodhan tureetii;
Thi saa havde jeg nu ligget og været stille; jeg havde sovet, jeg havde da hvilet
14 moototaa fi gorsitoota addunyaa warra iddoowwan amma diigamanii jiran ofii isaaniitiif qopheeffatan wajjin,
med Kongerne og Raadsherrerne paa Jorden, som byggede sig de Steder, som nu ere øde,
15 bulchitoota warqee qaban, kanneen manneen isaanii meetiidhaan guutatan wajjin nan boqodhan ture.
eller med Fyrsterne, som havde Guld, som fyldte deres Huse med Sølv;
16 Yookaan ani maaliifin akkuma mucaa duʼee garaa baʼee, akkuma daaʼima ifa guyyaa hin arginiitti hin awwaalamin?
eller og jeg havde ikke været til, som et utidigt Foster, der blev i Skjul, som de spæde Børn, der ikke saa Lyset.
17 Achittis namoonni hamoonni jeequu ni dhiisu; dadhaboonnis achitti ni boqotu.
Der have de ugudelige ladet af at gøre Uro, og der hvile de kraftesløse;
18 Boojiʼamtoonni nagaadhaan walii wajjin jiraatu; waca cunqursitoota isaaniis hin dhagaʼan.
der have de bundne Ro med hverandre; de høre ikke Fogedens Røst;
19 Xinnaa fi guddaan achi jira; garbichis gooftaa isaa jalaa bilisoomeera.
der er liden og stor og Tjeneren fri for sin Herre.
20 “Maaliif warra gadadoo keessa jiraniif ifni warra lubbuun isaanii gadditeef immoo jireenyi kennama?
Hvorfor giver han en ussel Lyset, og dem Livet, som ere beskelig bedrøvede i Sjælen?
21 Warra duʼa hawwanii dhabaniif warra qabeenya dhokfame caalaa duʼa barbaadaniif
dem, som bie efter Døden, men den kommer ikke; og som grave efter den mere end efter de skjulte Skatte?
22 warra yommuu awwaalamuu gaʼanitti gammachuun guutamanii ililchaniif jireenyi maaliif kennama?
dem, som glæde sig med Fryd, og som juble, naar de finde Graven?
23 Nama karaan isaa duraa dhokateef nama Waaqni dallaa itti marse jireenyi maaliif kennama?
den Mand, hvis Vej er skjult, og hvem Gud har spærret for?
24 Gaddi buddeena naa taʼeera; aaduun koos akka bishaanii dhangalaʼa.
Thi før jeg æder mit Brød, kommer mit Suk, og min Hylen bryder frem som Vandet.
25 Wanni ani sodaadhe natti dhufeera; wanni na naasisus narra gaʼeera.
Thi det jeg frygtede saare for, det kom over mig, og det jeg gruede for, kom paa mig.
26 Ani nagaa hin qabu; tasgabbiis hin qabu; jeequmsa malee boqonnaa hin qabu.”
Jeg var ikke rolig og var ikke stille og hvilede ikke; men det blev til Uro.
