Iyyoob 19
1 Iyyoobis akkana jedhee deebise:
Da tok Job til orde og sa:
2 “Isin hamma yoomiitti na dhiphistanii dubbiin na cabsitu?
Hvor lenge vil I bedrøve min sjel og knuse mig med ord?
3 Amma siʼa kudhan na arrabsitaniirtu; qaanii malees na miitaniirtu.
Det er nu tiende gang I håner mig og ikke skammer eder ved å krenke mig.
4 Yoo ani dhugumaan karaa irraa goree jiraadhe, dogoggorri koo anuma wajjin jiraata.
Har jeg virkelig faret vill, da blir min villfarelse min egen sak.
5 Yoo isin dhugumaan anaa olitti of guddiftanii na miidhuuf salphina kootti fayyadamtan,
Vil I virkelig ophøie eder over mig og vise mig at min vanære har rammet mig med rette?
6 akka Waaqni na miidhee kiyyoo isaa illee natti xaxe beekaa.
Så vit da at Gud har gjort mig urett og satt sitt garn omkring mig!
7 “‘Ani miidhameera!’ jedhee iyyadhu illee deebii hin argadhu; sagalee ol fudhadhee gargaarsaaf iyyus murtiin qajeelaan hin jiru.
Se, jeg roper: Vold! - men jeg får intet svar; jeg skriker om hjelp, men det er ingen rett å få.
8 Akka ani hin dabarreef inni karaa koo cufeera; daandii koottis dukkana haguugeera.
Min vei har han stengt, så jeg ikke kommer frem, og over mine stier legger han mørke.
9 Ulfina koo narraa mulqeera; mataa koo irraas gonfoo fuudheera.
Min ære har han avklædd mig og tatt bort kronen fra mitt hode.
10 Inni hamma ani badutti gama hundaan na diiga; abdii koo illee akkuma mukaa buqqisa.
Han bryter mig ned på alle kanter, så jeg går til grunne, og han rykker op mitt håp som et tre.
11 Dheekkamsi isaa natti bobaʼa; akkuma diina isaattis na heda.
Han lar sin vrede brenne mot mig og akter mig som sin fiende.
12 Loltoonni isaa humnaan dhufanii naannoo kootti daʼannaa ijaarratan; dunkaana koos ni marsan.
Hans hærflokker kommer alle sammen og rydder sig vei mot mig, og de leirer sig rundt om mitt telt.
13 “Inni obboloota koo narraa fageesseera; michoonni koos keessummaa natti taʼan.
Mine brødre har han drevet langt bort fra mig, og mine kjenninger er blitt aldeles fremmede for mig.
14 Firoonni koo na dhiisaniiru; michuuwwan koos na dagataniiru.
Mine nærmeste holder sig borte, og mine kjente har glemt mig.
15 Keessumoonni mana koo jiranii fi xomboreewwan koo akka alagaatti na ilaalan; akka nama ormaattis na hedan.
Mine husfolk og mine tjenestepiker akter mig for en fremmed; jeg er en utlending i deres øine.
16 Hojjetaa koo nan waama; afaan kootiinis isa nan kadhadha; inni garuu na jalaa hin owwaatu.
Kaller jeg på min tjener, så svarer han ikke; med egen munn må jeg bønnfalle ham.
17 Hafuurri koo niitii kootti illee jibbisiisaa dha; ani obboloota koottis xiraaʼaa dha.
Min ånde er motbydelig for min hustru, og min vonde lukt for min mors sønner.
18 Ijoolleen xixinnoon iyyuu na tuffatu; yommuu ani kaʼus natti qoosu.
Endog barn forakter mig; vil jeg reise mig, så taler de mot mig.
19 Michoonni koo kanneen walitti dhiʼaannu hundi na balfan; warri ani jaalladhus natti garagalan.
Alle mine nærmeste venner avskyr mig, og de jeg elsket, har vendt sig mot mig.
20 Ani gogaa fi lafeedha malee homaa miti; gogaan ilkaanii qofti naaf hafeen jalaa baʼe.
Mine ben trenger ut gjennem min hud og mitt kjøtt, og bare tannhinnen er ennu urørt på mig.
21 “Garaa naa laafaa, yaa michoota koo garaa naa laafaa; harki Waaqaa na dhaʼeeraatii.
Forbarm eder, forbarm eder over mig, I mine venner! For Guds hånd har rørt ved mig.
22 Isin maaliif akkuma Waaqni na ariʼu sana na ariitu? Amma illee foon koo isin hin geenyee?
Hvorfor forfølger I mig likesom Gud og blir ikke mette av mitt kjøtt?
23 “Maaloo utuu dubbiin koo barreeffamee jiraatee! Utuu kitaaba keessatti barreeffamee!
Men gid mine ord måtte bli opskrevet! Gid de måtte bli optegnet i en bok,
24 Utuu sibiilaan kattaa irratti barreeffamee yookaan bara baraan dhagaa irratti qirixamee jiraatee!
ja, med jerngriffel og bly for evig bli hugget inn i sten!
25 Ani akka furiin koo jiraataa taʼe, akka inni dhuma irratti lafa irra dhaabatus nan beeka.
Men jeg - jeg vet min gjenløser lever, og som den siste skal han stå frem på støvet.
26 Erga gogaan koo badee booddee, ani amma iyyuu foon kootiin Waaqa nan arga;
Og efterat denne min hud er blitt ødelagt, skal jeg ut fra mitt kjød skue Gud,
27 ani mataan koo isa nan arga; utuu nama biraa hin taʼin anuu ija kootiin isa nan arga. Onneen koo akkam na keessatti gaggabdi!
han som jeg skal skue, mig til gode, han som mine øine skal se og ikke nogen fremmed - mine nyrer tæres bort i mitt liv.
28 “Yoo isin, ‘Sababii hiddi rakkina sanaa isa keessa jiruuf nu akkamitti isa ariina?’ jettan,
Når I sier: Hvor vi skal forfølge ham! - I har jo funnet skylden hos mig -
29 sababii dheekkamsi goraadeedhaan adabamuu fiduuf isin mataan keessan goraadee sodaachuu qabdu; kunis akka isin akka murtiin jiru beektaniif.”
så frykt for sverdet! For vrede er en synd som er hjemfalt til sverd. Dette sier jeg forat I skal tenke på at det kommer en dom.
