Iyyoob 10
1 “Ani jireenya koo akka malee jibbeera; kanaafuu caalchisee nan guunguma; hadhaaʼummaa lubbuu kootiinis nan dubbadha.
Mi sjæl er leid av livet mitt, eg gjev mi klaga lause taumar, vil tala i min såre hugverk.
2 Waaqaanis akkana nan jedha: Ati maaliin akka na himattu natti himi malee natti hin murin.
Til Gud eg segjer: «Døm meg ikkje; seg kvifor du imot meg strider!
3 Hojii jalʼootaa gammachuudhaan fudhattee ana immoo yommuu cunqursitu, hojii harka keetiis yommuu tuffattu sitti tolaa?
Finn du det godt å gjera vald, og øyda upp ditt eige verk, men lysa yver gudlaust råd?
4 Ati ija foonii qabdaa? Akka namni ilaaluttis ni ilaaltaa?
Er auga ditt av kjøt og blod? Ser du som menneskje plar sjå?
5 Barri kee akka bara namaatii? Yookaan waggoonni kee akka waggoota namaatii?
Er dine dagar mennesk-dagar? Er dine år lik mannsens år?
6 Yoos ati maaliif balleessaa koo barbaaddee cubbuu koo qoratta?
Med di mitt brot du leitar upp, og granskar etter syndi mi,
7 Taʼus ati akka ani yakka hin qabnee fi akka namni harka keetii na baasu tokko iyyuu hin jirre ni beekta.
endå du veit eg er uskuldig, og ingen bergar or di hand.
8 “Harki kee tolchee na uume. Ati amma deebitee na balleessitaa?
Di hand hev skapt og dana meg fullt ut, og no vil du meg tyna?
9 Akka supheetti na tolchuu kee yaadadhu. Ati amma gara biyyootti na deebiftaa?
Hugs på, du forma meg som leir; no gjer du atter meg til mold!
10 Ati akka aannanii na hin dhangalaafnee? Akka baaduus na hin itichinee?
Som mjølk du let meg renna ut og let meg stivna liksom ost;
11 Ati gogaa fi foon natti uffifte; lafee fi ribuudhaanis walitti hodhitee na tolchite.
Du klædde meg med hud og kjøt, fleitta bein og senar saman.
12 Ati jireenya naa kennitee gaarummaa natti argisiifte; kunuunsi kees hafuura koo naa eege.
Du gav meg både liv og miskunn, og verna um mitt andedrag.
13 “Ati garuu waan kana hunda garaatti qabatte; anis akka wanni kun yaada kee keessa jiru nan beeka.
Men dette du i hjarta gøymde, eg veit det var i din tanke;
14 Ati yoo ani cubbuu hojjedhe na argita; balleessaa koos utuu hin adabin bira hin dabartu.
Du vakta på meg um eg synda; du gav meg ikkje til mitt brot;
15 Yoo ani yakka hojjedhe, anaaf wayyoo! Ani yoo nama balleessaa hin qabne taʼe illee, mataa koo ol qabachuu hin dandaʼu; ani salphina uffadhee dhiphina keessa seeneeraatii.
um eg var skuldig, usæl eg! Um skuldfri, tord’ eg ei meg briska, av skjemsla mett, med naud for augom;
16 Yoo ani mataa ol qabadhe ati akka leenca waa adamsuu na adamsita; humna kee sodaachisaa sanas ammumaa amma natti argisiifta.
For då du jaga meg som løva og let meg atter under sjå,
17 Ati dhuga baatota haaraa natti fiddee dheekkamsa kee natti dabalta; loltuus natti fidda.
du førde nye vitne mot meg og harmast endå meir på meg og sende mot meg her på her.
18 “Egaa ati maaliif gadameessa keessaa na baafte? Utuu iji tokko iyyuu na hin argin utuun duʼee.
Kvi drog du meg or morsliv fram? Kvi fekk eg ikkje usedd døy,
19 Ani utuun dhalachuu baadhee yookaan utuun akkuman dhaladheen awwaalamee jiraadhee!
lik ein som aldri til hev vore, og vart i grav frå morsliv lagt?
20 Barri koo gabaabaan dhumaa jira mitii? Akka ani yeroo xinnoof gammaduuf narraa deebiʼi;
Er ikkje mine dagar få? Haldt upp! Slepp meg, so eg litt glad kann verta,
21 utuu ani lafa dhaqanii hin deebine, biyya dimimmisaa fi dukkana limixii hin dhaqin dura,
fyrr eg gjeng burt, og kjem’kje att, til myrkre land med daudeskugge,
22 gara biyya dimimmisaaʼaa akka dukkanaa, biyya gaaddidduu duʼaatiin guutame, kan ifni iyyuu akkuma dukkanaa taʼee hin dhaqin, narraa deebiʼi.”
eit land so myrkt som svarte natti, med daudeskugge og vanskipnad, der dagsljoset er som myrke natt!»»
